Det er rejsedag. Vi skal nå et fly kl. 15 til
Kauai, men vi skal allerede forlade huset ved 11-tiden. Vi finder en
stor mall på nettet, og pigerne er synligt oplivede ved tanken om at
bruge lidt tid der, inden vi skal aflevere bilen i lufthavnen.
Mens jeg skriver dagbog for de sidste par dage, shopper pigerne, og ved
13-tiden kører vi til lufthavnen, afleverer bilen og kommer igennem de
normale sikkerhedscheck - denne gang er det er helt normalt fly, som vi
dog får lov til at gå til og fra.
Det er en fin flyvetur på 40 minutter, som bringer os hen over Honolulu,
inden vi lander på den nordligste af Hawaii's øer, Kauai. (Udtales
Ka-wai-e.)
Vi skal også leje en bil her, og selv om det hele er
bestilt, tager det lang tid at komme igennem køerne, så klokken er 16, inden vi er på vej mod
hotellet, som ligger ganske tæt på øens hovedby Lihue - Kauai er en
lille ø. Et stort
vejarbejde omkring lufthavnen hjælper ikke på fremdriften. Da vi er ude
af selve byen, kan vi se at Kauai er meget anderledes og grøn i forhold
til de andre øer, vi har besøgt. Her er ikke synlig sort lava, men til
gengæld er jorden rød som i Afrika. Det forklarer, hvorfor så mange
afrikanske hollywood-film er optaget her. Bevoksningen er også massiv,
og hele området omkring Lihue er omkranset af lave takkede bjerge.
Vejene virker også mindre, så alt i alt er det indtil videre en meget
anderledes ø.
Da vi svinger fra hovedvejen for at køre de sidste
miles mod feriebyen Poipu på den sydligste del af øen, kommer vi igennem
en flot allé af træer, hvor mange er helt overgroet af snylteplanter -
endnu et flot syn. Træerne samler sig i toppen, så det er meget
forståeligt, at vejen kaldes for "Tree Tunnel".
Vores lejlighed ligger helt ude ved kysten i et stort
område med andre hoteller. Der er efterladt en nøgle til os i et skab
ved receptionen, så vi finder selv op til 2. etage, hvor et heeelt vildt
syn venter os. Da vi træder ind i den store hjørnestue, som har vinduer
til to sider, kan vi ikke se andet en strand til højre og hav gennem
altanvinduerne, og larmen fra bølgerne er overvældende.
Der lyder et
højt "WOMP", og bølgesprøjt kommer op over altanhøjde. Vi kaster os ud
på altanen, og den hænger nærmest ud over de sorte lavaklipper, som
ustandseligt rammes af høje bølger, der sender kaskader af hvidt skum
hen over dem.
Der er en spalte i klippen foran os, og når bølgerne
presses ind her, dannes det høje sprøjt. Wov! Vi kommer ikke til at lave
andet på Kauai end at sidde her og stirre på bølgerne.
Vi tager alligevel PC'en frem og lokaliserer et
supermarked tæt på, for solen bager ned på altanen, så her er faktisk
for varmt lige nu. Alle tager med til "Big Save", og det er da klart et
supermarked, som bruges af de lokale til langt mere fornuftige priser
end f.eks. i Honolulu. På vej til supermarkedet checker vi lige
lejlighederne fælles pool ud ... det ser herre-godt ud - specielt fordi
man ikke lige ligger og bader her i den voldsomme brænding.
Køleskabet er derfor fyldt med frugt, grønt og
ikke mindst øl, da vi er tilbage på altanen til at se solnedgang, som er
et fantastisk syn hen over de rullende bølger, og med skyerne hængende
over bjergene til at reflektere de røde og orange farver.
Hele aftenen
bliver også brugt på altanen - kun afbrudt af aftensmaden, som vi
spiser i stuen. Man bliver ikke træt af at sidde og stirre på de store
bølger, der slår ind på klipperne.
Sikke et sted. Her har Hanne overgået sig selv i hotel-valg!