Der var ikke mange svinkærinder til morgen. Pigerne
skulle indfinde sig hos Hawaii Wave Riders kl. 9.30, og da vi havde
smidt dem af og de var blevet indskrevet, traskede Hanne og jeg ned til
vandet og fandt en bænk og nød de hundredevis af unge surfere, der
trænede. Mange af lærerne ude i vandet havde kun én elev - eller måske
var det en forælder? Signe og Marie dukkede op i turkise langærmede
surfer-trøjer, og kort efter var de oppe på brædderne og kæmpede med at
holde balancen. De kom begge hurtigt i gang - herunder støder de sammen
og Signe ryger i baljen.
Efter fem minutter kom Marie strygende ind på en lille bølge med
hænderne straks over hovedet. Hun spejdede efter os. Bare rolig! Vi
fangede det med teleobjektivet, og efterfølgende fik vi en del serier af
dem, da kameraet kan tage mange billeder i sekundet.
Kort efter surfede de begge på de lave "øve-bølger", og vi vinkede
til dem og grinede. Ifølge pigerne var deres instruktør lidt speciel.
Marie udtalte bagefter, at han vist holdt en meget morsom fest inden i sit eget
hoved! Mens de øvede, kom jeg i tanke om en artikel fra et blad i flyet
på vej til Maui. Det var en temmelig imponerende surf-historie med
bølger af noget anderledes dimensioner:
| Garrett McNamara og de store bølger D. 7. november 2011 er Garrett McNamara igen taget ud for at surfe med sin hjælper. Garrett er professionel surfer, dvs. han lever af at deltage i konkurrencer og sælge videoer af sine præstationer. Denne morgen er der store bølger ud for portugals kyst. Hans hjælper trækker ham ud i bølgen og fortsætter så meget til siden, at han ikke bliver fanget i bølgen. Fra land sidder en anden medhjælper og fotograferer optrinnet. Det viser sig, at Garrett har taget kampen op med en 100 fod
høj bølge, som er dén højeste registrede surfer-bølge. Man kan
også se dette som video på
YouTube. Skræmmende! Garrett har også sin egen hjemmeside, hvor han promoverer sig selv ... noget af en He-man! |
 |
Pigerne kunne blive ved med at surfe indtil kl. 13, men allerede ved 11.30-tiden holdt de små bølger siesta, så alle kom ind og på ingen tid var stranden forvandlet fra en myretue til en stribe ørken med vand i baggrunden.
Vi gik hjem på terrassen, hvor der var meget varmt.
Efter en kort siesta, hvor jeg prøvede at fixe Marie's døde PC uden
held, gik pigerne ned i centret for at shoppe, og Hanne og jeg sprang i
bilen og kørte ca. en halv time til "Iao Valley State Park", hvor
højdepunktet bogstaveligt talt er en 370 meter høj klippespids ... "The
Needle". Det første, der tiltrak opmærksomheden, var dog børn og unge
mænd, der sprang ud fra en bro over en MEGET smal og klippefyldt flod.
De skulle ramme meget præcist, så de steppede lidt frem og tilbage på
broen, inden de slap og tog turen på de 8-10 meter ned i dybet. En
kødrand af turister stod og kiggede på. Der er snydt lidt her, da
billedet til højre er samlet af 4 billeder af den samme dreng, der
springer.
Vi tog den korte gåtur under
trækronerne langs den lille flod, som adskillige steder var dæmmet op i
små pools af store klippestykker, så man kunne soppe rundt i de fine
basinner. Alle huller var fyldt i dag - dette er et oplagt
familieudflugtsmål. For enden af den korte rute kommer man højt op, så
man kan se nålen, der i krigstider blev brugt som udkigspost. Hvordan
hulen kom man derop for at spejde?
Vi får taget de obligatoriske
billeder, og et par venlige turister foreviger os også sammen.
Så suser vi tilbage til terrassen for at nye et
glas vin til solnedgangen.
Solen forsvinder over øen Lanai, men farverne er stadig flotte på de
omkringliggende skyer over bjergene.
Vi drager mod shoppe-centret og møder pigerne.
præcis kl. 19.30 foran den japanske sushi-restaurant. (Bemærk de små
lokale drenge, der studerer et-eller-andet)
I restauranten er der fyldt med
japanere, der betjenes med hjemligt øl og sprog af indfødte japanere,
hvis engelsk-kundskaber er overskuelige.
Vi bestiller fem store sushi-anretninger, som indtages med stor nydelse,
mens vi griner af den lille japanske baby-pige ved nabobordet, der vel
dårligt er 1½ år! Aligevel håndterer hun moderens iPhone med sikre
fingre og skifter indhold på skærmen uden problemer, mens hun ligger ned
i sin høje stol med det ene ben oppe på bordet. Vi overvejede at spørge,
om vi måtte tage et billede af scenen - men vi turde ikke. Vi bliver
alle fint mætte og afslutter som sædvanligt dagen med en hurtig øl på
terrassen. Vi skal meget tidligt op i morgen.