Onsdag d. 18. juli 2012.                                                    RETUR

Et enkelt tempel og lidt udsigt ... men mest af alt afslapning.

Dagen skulle egentlig have været "Den Store Tur Østpå", men gårsdagen sad stadig lidt i benene, og stemningen var ikke til megen kørsel, så vi lavede en noget kortere tur til nordsiden af øen.

Første holdt var ved "Pu'ukoholã Heiau National Historic Site", hvor det allerede var meget varmt. Asfalten på parkeringen klæbede, men det var vist et helt nyt problem, for en parkbetjent diskuterede det ivrigt i sin telefon. Fra Information Centeret kunne vi se en stor stenhøj, som var offerstedet på dette tempel, men det var som sagt meget varmt, så pigerne ville ikke gå de 500 meter i heden uden skygge.

I stedet klædte de sig ud med blomster, og snart faldt de i snak med en ældre herre, som mente, at vi måtte være "fastlands amerikanere" pga. vores røde hudfarve. Hvad? Vi er da ved at blive brune! Herren kommenterede, at temperaturen stort set altid er den samme her, men hvis den røg ned i "the fifties" (15 grader celcius), så erklærede hustruen, at det var "two blanket night". 

Kong Kamehameha og Pu'ukoholã Templet

Mens pigerne taler med den ældre herre, så studerer jeg de mange plancher i Information Centeret.

I 1790 regerede kong Kamehameha over noget af den store "Big Island" samt de mindre øer Maui, Lanai og Molokai. Han lå i konstant krig med sin fætter Keõua, som regerede over den sydlige del af Big Island.
Kamehameha blev rådgivet af en vis profet til at opføre en stor helligdom til ære for guden Kukã'ilimoku (eller bare Ku), så han kunne regere over hele Hawaii. Kamehameha satte straks gang i byggeriet, og i 1791 stod det færdigt, på trods af at fætter Keõua havde angrebet under byggeriet for at forstyrre det - måske frygtede han, at guderne ville give al magt til Kamehameha.

Da templet varklar til invielse inviterede Kamehameha sin fætter til den store invielsesfest, hvor fætteren resigneret ankom og ikke helt uventet blev slået ihjel - hvorefter han blev ofret til guden Ku.

Efter dette overtog Kamehameha magten over alle øerne, og han regerede dem stærkt frem til sin død i 1819. Inden da havde han afskaffet menneskeofringer og dannet stærke handelsmæssige bånd til resten af verden.

Herefter overtog kongerne Kamehameha II - V tronen, og da de slap kongedømmet i 1872 var det en mere moderne stat med en form for demokrati, så den næste konge blev den første folkevalgte hersker. Han levede desværre kun et år, og i hans fravær opstod folkelig opstand, som endte med at engelske og amerikanske tropper ankom til øerne. Herefter var regenterne de rene marionetter, og kongedømmet ophørte reelt i 1893, hvor en hvid president for "Territoriet Hawaii" blev valgt. Hawaii forblev et territorie tilknyttet USA frem til 1959, hvor det hawaiianske folk fik lov til at vælge imellem at forblive et territorie, som USA bestemte over, eller en selvstændig stat i USA. De valgte det sidste, og hermed blev Hawaii den nyeste stat i USA.

I 1993 underskrev Bill Clinton en officiel undskyldning til det hawaiianske folk pga. USA's involvering i at styrte kongehuset på Hawaii.

 

Vi overlod stedet til 40 små orangeklædte Hawaii-børn, der var på skoleudflugt, og vi kørte videre mod nord. Vejen var nylagt, men men stregerne på vejen var nok det mest skæve, vi nogensinde har set, så vi glemte næsten at nyde udsigten. Bevoksningen kom langsomt tilbage efter at lavafladerne aftog, og vi kørte opad, og til sidst var der igen næsten regnskovsagtigt.
Vejen ender bllindt, hvor stejle klipper mod havet tager over.

Vi kiggede ned i dybet på en strand med sort sand, men pigerne havde ikke lyst til at vandre ½ time ned og en time op igen, så vi nøjes med at nyde udsigten sammen med en masse andre turister.

Nu er stemningen til badestrand, så vi vender næsen hjemad og holder ind ved en Beach Park, hvor der er rigtigt mange mennesker, men også meget lækker strand.

Vandet er herligt og bølgerne små, så Hanne og jeg starter med en tur i vandet, mens pigerne holder øje med tingene. Da vi kommer op, går Signe og Marie ud, men Marie fryser på trods af, at vandet må være lige så varmt, som da vi snorklede. Vi soler lidt, og så drages pigerne mod isbaren, hvor de får en smootie på vej ud.

Snart er vi tilbage i lejligheden. På vej ned til poolen forhører vi os om mulighederne for at bade i tidevands-pools på den modsatte side af øen. Det skal vi helt klart prøve. Resten af eftermiddagen slapper vi ved pølen og på altanen, mens der læses og ordnes billeder. Og da vi begynder at fryse, er det jo rart, at man kan få lidt chips, en gin og tonic ... og gå på Internettet og snakke med vennerne i Danmark.

Retur til toppen.