Søndag d. 15. juli 2012.                                                    RETUR

Vores første rigtige feriemorgen i lejligheden blev nydt. Vi sov så længe, som vi kunne, og så blev der lavet stor morgenmad. Pigerne hang ud foran fjernsynet og PC'en, mens vi stillede maden frem. Man har vel ferie!

Herefter fandt vi ud på den herlige altan, hvor alle faldt sammen med bøger eller foto indtil efter middag. Man har vel ferie!

Først ved 15-tiden satte vi os i bilen for at køre mod "Pu'uhonua o Hõnaunau National Historic Place", som skulle ligge lige syd for byen. Det tog os lidt tid, at stave os igennem navnet på denne park, men som alle andre sprog, er der mening med galskaben - se nedenfor.

Marie valgte dog at blive liggende på altanens liggestol med sin bog, så Hanne, Signe og jeg pakkede snorkelgrejet, da der også skulle være gode muligheder for at snorkle ved parken. Turen var faktisk længere end forudset, og hastigheden på disse snoede veje er lav, så vi var først fremme ved parken ved 16-tiden.

Her fik vi endnu en National Park-folder til samlingen, og den blev grundigt studeret, mens vi vandrede rundt på det lille område helt ned til vandet, da vi reelt ikke anede noget om stedet i forvejen. Det viste sig, at dette havde været et helligt sted, hvor kongen havde boet med sine præster. Her var eksempler på mindre bygninger og både, men alle de store bygninger var kun markeret af fundamenter i sten. Det var ikke så underligt, for disse Polynesere byggede ved at stable sten og naturlige materialer, som let forgår. Helt nede ved vandet foran to store udskårne statuer i træ gjorde Signe og Hanne holdt i lang tid for at indfange en lille havskildpadde, som havde meget travlt med et-eller-andet. Inde over bjergene var der truende sorte skyer, men her ved vandet skinnede solen. Sådan er vejret forskelligt på Hawaii.



Imens havde jeg så god tid til at studere træfigurerne. På den anden side af bugten, kun 100 meter væk, kunne vi se snorkelstedet Two-Steps, som var pænt befolket. Vi gik videre rundt og nød sceneriet med palmer og små fiskedamme til kongen. Stedet havde også en religiøs betydning. Havde man forbrudt sig mod lovene - og de var strenge - så blev man slået ihjel. Men kunne synderen flygte og svømme over bugten til dette hellige sted, så ville præsterne tage imod synderen og give ham tilgivelse fra guderne, så han eller hun sikkert kunne vende tilbage til dagligdagen i landsbyen igen. Altså nogenlunde som "skriftestolen" hos katolikkerne - bortset fra delen med at flygte for ikke at blive slået ihjel. Og så den lille detalje, at hvis guderne bliver sure på Hawaii, så laver de flodbølger, jordskælv eller vulkanudbrud. Derfor var det mest sikkert at slå synderen ihjel!

Vi tog bilen over til Two-Step, dvs. 50 meter ud fra parkens parkering og ned til den lille havn, hvor en "fed konge over parkeringen" tronede og ville have tre dollar for at give plads til vores bil på hans stenede og ujævne område. Nix! Vi kørte tilbage til Nationals Parkens parkering og gik det korte stykke ned til havnen, som egentlig kun var en bådrampe ned til vandet.

Vi gik hen over de flade lavaklipper, til vi nåede vandet og smed udstyret. Jeg var stadig så forkølet, at jeg udskød snorklingen lidt og passede på vores ting, mens Hanne og signe snorklede rundt i bugten. De så ingen skildpadder, men Signe var godt tilfreds med mængden af fisk, som hun fangede med kameraet på trods af det sene tidspunkt og den lave sol.

Nu gik det hjemad, efter at Marie havde fået en SMS, der meldte en noget senere hjemkomst end forventet. Aftensmaden var æggekage på altanen med koldt øl, mens vi betragtede de mange gæster på hotellet, der lavede den helt store barbecue-aften på de grill'er, der var opstillet ved stranden. Vi gik ikke så sent i seng - i morgen venter en lang tur til vulkanerne. Det glæder vi os til.