Selv udsigten her er større! I hvert fald er den god fra 11. etage på
Austin's Radisson, som ligger lige ved Lady Bird Lake med udsigt over
Congress Avenue Bridge, som huser ca. 1,5 millioner Mexican Free-tailed
flagermús. Vi skal se, at de letter i aften lige efter solnedgang.
Henning & jeg har fri i dag, inden vi skal til konference
tirsdag til torsdag og hjem fredag. Vi skal lige gå 5 kilometer nordpå
gennem Austin, for at købe et kamera til Henning, så efter morgenmaden,
kaster vi os ud i denne bedrift, da det allerede er over 30 grader.
Heldigvis kan vi gå det meste af vejen i skyggen fra Austin's høje huse,
men sidst på ruten er vi ude i forstæderne, og her bager solen ned. Vores solcreme faktor 25 kommer på overarbejde. Da kameraet er
købt, puster vi lige ud ved Central Park (som alle parker vist hedder
herovre), og vi studere med interesse den mand, der knokler med at pudse
vinduer. Sådan en dims kunne jeg godt bruge til de store vinduer i stuen
... men OK ... den behøver nok ikke være helt SÅ stor.
Det er nu kvælende varmt - over 40 grader i skyggen, så at gå i
solen er tæt på vanvid. Vi vil gerne se Austin's Historiske Museum, og det
ligger heldigvis ikke langt væk i forhold til ruten tilbage mod
hotellet. Vi satser på at finde lidt mere skygge, hvis vi traver gennem
det store område, som huser Austin's Universitet, og det viser sig at
være en god beslutning. Ikke fordi der var meget mere skygge, men fordi
det var et meget flot og hyggeligt område, som var indtaget af en masse
unge mennesker.
De fleste af de store bygninger er opført i gullige mursten, og her er
masser af grønt til at bidrage til hyggen.
Musset er en flot bygning, som også indeholder en iMAX
biograf ... eller er det IMAX? I alle tilfælde ser vi en film om folk,
der jager tornadoer og forsøger at fotografere INDEN i en tornado -
hvilket selvfølgelig lykkes. Alting er STØRRE her ... også det dårlige
vejr!
Museet byder på mange flotte opstillinger, og der bliver udførligt gjort
rede for nationens dannelse og ikke mindst frihedskrigen mod Mexico,
hvor nogle tapre nybyggere nægter at levere en kanon tilbage til
den´mexikanske hær, men i stedet vælger at søge friheden med ordene på
flaget: "Come and get it!". Kanonen havde de lånt til at
beskytte sig mod indianerne, og den var ikke meget større end en
køkkenrulle. Dette starter krigen mellem den spirende
nation "Tejas" og Mexico. Rigtigt mange texanere skal dø først ved slagene
i Alamo og Goliat, inden mexikanerne får bank af en lille flok mænd, og
staten Texas dannes i 1836. Allerede i 1845 vælger man at indgå i USA
for at bevare en vis form for selvstændighed, så det var en meget
kortlivet nation ... hvis de da ikke stadig er temmelig selvstændige i
The Lone Star State. Selvfølgelig står her også en kopi af The Alamo,
hvor den berømte David Crockett mistede livede i kampen for
selvstændighed.
Gulvet i indgangen til museet er typisk amerikansk ... her er ikke sparet
på noget. Går man op på tredje sal, så får man et godt overblik over
Texas' historie.
Heldigvis er der en "legend", så man kan få alle detaljerne med.
Man skulle dog lige igennem borgerkrigen, så indlemmelsen i USA blev
først fejret i 1880'erne, da man byggede State Capitol, og Austin
blev gjort til hovedstaden i Texas. Det er næste mål på turen gennem
heden.
Texas Capitol er selvfølgelig 15 fod højere end sin
søster i Washington ... det var det med, at alt er større her. Læg mærke
til flagene ... The Lone Star.
Der er ikke møde i House of Representatives, så vi kan frit gå rundt og
kigge på det hele. Specielt buegangen med malerierne af alle
guvernørerne i Texas er vildt imponerende - både når man kigger ned på
gulvet og
op i kuplen.
Læg igen mærke til gulvet - og bogstaverne T E X A S i toppen af kuplen.
Tilbage ved hotellet skal vi se flagermusene lette ved
solnedgang. Der er sort af mennesker på broen, og nedenfor har
adskillige
turbåde og kajakker taget opstilling for at nyde det fascinerende syn.
Præcis da solens sidste stråle er forsvundet under horisonten, fyldes
luften med den karakteristiske søde lugt af flagermus, og et imponerende
syn viser sig. I løbet af få minutter sværmer tusindvis af flagermus ud som
hvirvlende tornadoer, og de danner store skyer mod horisonten.
Vi trasker ned i nærheden af 6. Street og finder en restaurant,
og da vi kommer ud igen, slår det os, hvor varmt det stadig er. Det er
som om, at vi bevæger os igennem varmt, sort fløjl - luften nærmest brænder
på huden, selv om solen for længst er gået ned. Der er musik fra alle
kanter. Sjette Gade er netop stedet, hvor Austin slipper sin musik løs,
og vi står lidt og lytter til et meget professionelt band, der
underholder de få kunder, der trodser den varme nat og sidder ude uden airconditioning.
Vi trasker hjem - mere end mætte af dagens mange indtryk. Og
udsigten fra hotellet ... den er stadig STOR.
