Vi kunne ikke sove, så allerede kl. 4 gik jeg i bad. Vi kom ned i receptionen, og under tre minuttter efter kom shuttle-bussen til lufthavnen. Den var betænkeligt fyldt med rejsende, hvor af en stor del var piloter og andet flypersonale, og på 5 minutter var vi og vores 4 tunge kufferter i lufthavnen. Vi slog rumpen i sædet 6.15 ved Gate 18, hvor flyet til Seattle var ved at være klar - men vi skulle først med 8.15-flyet, så vi var i ekstrem god tid. Hanne købte morgen mad til os, så vi var klar til den lange tur: San Diego - Seattle, vente 5 timer, 7½ times flyvning til Reykjavik, vente en time og så sidste hop 3 timer til København. Første hop fra San Diego til Seattle var uventet underholdende. Hanne sov, men jeg havde vinduesplads, og udsigten var top-underholdende hele vejen, da jeg fik set adskillige National Parker fra oven, så jeg fotograferede lystigt. Nu er det jo ikke altid til at sige med sikkerhed, hvor man rent faktisk er, men her kan programmet Google Earth hjælpe, når man er kommet hjem. Og det er så her at man overvejer, om man overhovedet behøver at tage på ferie for at se jorden?
Første skud er taget lige efter starten, hvor lystbådehavnen i San
Diego dukker op. Det eneste, der afslører, at mit billede er taget fra
et fly er vist vingen i øverste venstre hjørne. På Google Earth har de
også lagt vejnavne på billedet ... det er suverænt. Her kan man tydeligt se to søer øverst, men tager man et nærkig på
Google Earth, så afslører den, at det er de store udtørrede saltsøer nær
Edward Airforce Base, hvor man mange gange har sat hastighedsrekorder på
jorden, og hvor Rumfærgen har landet adskillige gange. Herfra var turen en ren gen-oplevelse af vores ture langs vestkysten
af USA, hvor der er et væld af naturparker. Første klart genkendelige
sted var Yosemite National Park, hvor den gigantiske El Capitan-klippe
stikker ud. Jeg spejder efter en velkendt top, og adskillige andre dukker op
først. Desværre begynder der at komme skyer, så det er med stort besvær,
at man lige kan skimte toppen af Mount St. Helen ... eller mangel på
samme. Lige før vi ankommer til Seattle, dukker det store Mount Rainier op,
som er det højeste punkt i staten Washington. Det rager også langt op
over de nu tætte skyer, så i dag er Google Earth-versionen desværre
flottere end virkeligheden. Så er det Seattle og storby. Ligesom for at slutte turen af med
maner, foretager piloten et stort sving hen over centrum af byen, så man
får et perfekt vue ned over de mange flotte huse. Det store "Space
Needle" tårn og det farverige og besynderlige EMP Music Museum er lette
at få øje på, og dem så Hold da op! Her havde man regnet med at ferien var overstået, og så nåede vi lige en 3-4 National Parker og en storby ... det er da meget godt gået på tre timer. Resten af turen var helt begivenhedsløs, og det er egentlig også bedst, for så kan man bare sove og få det overstået. Den eneste udfordring var at få fire store kufferter og to håndtasker samt kameraudstyr til Birkerød i Metro og S-Tog, men det lykkedes, og så var endnu en helt fantastisk ferie slut ... bortset fra at det tog mig 10 måneder at få sorteret de 6.000 foto og få skrevet min dagbog ren ... men det er jo ligesom at holde ferien igen. |