Hanne fordybede sig i en stor balje frugt, mens jeg fik en Mexico-stærk omelet til endeløse mængder af kaffe fra vores venlige dame i morgenmadsrestauranten. Vi havde kun ét punkt på dagens plan: San Diegos berømte zoologiske have. Heldigvis checkede vi ruten på kortet på PC'en, for motorvejsudfletningerne er umulige at overskue på et papirkort. Der var oceaner af biler på Zoo's enorme parkeringsområde, men det var ikke svært at finde en plads i det fjerneste hjørne. Vi gættede på at 99% af de besøgende ankommer i bil - der er nemlig ikke mange andre muligheder.
Denne zoo er uden sidestykke - både med hensyn til vegetation, dyr og
indretning. Haven er overdådig mht. blomster og planter af alle slags, men med
konstant 20-25 grader, kan de jo også få mange slags vegetation til at
gro. Nogle store insekter sværmede rundt omkring de farverig blomster,
der lignede flaskerensere - næh hov - det er da kolibrier.
Der blev ikke sværmet ret meget hos koalaerne, da de alle sov tungt,
hvilket de ifølge skiltene gør det meste af dagen. Det er helt oplagt,
at disse nuttede dyr bliver brugt som forbillede for bamser til børnene
- de er godt nok nuttede.
I bamseområdet så vi også nogle lidt mindre nuttede eksemplarer.
Disse to kæmper var indfanget i Yellowstone Nationalparken, hvor de
begyndte at blive for påtrængende for mennesker. Man gyser ved tanken
om, at vi kunne have vadet lige ind i sådan en fyr, da vi vandrede i
Yellowstone. Et slag med den pote
og du er færdig.
Var det resterne af en turist, som de havde fået med sig, da de
flyttede?
Vi så mange dyr, som vi aldrig har set før. De store pandaer
sad magelig tilbagelænet og betragtede de folk, der defilerede forbi på
en lang række, mens pandaen energisk tyggede bambus i sig. Da Hanne
planlagde denne tur hen over julen 2010, hørte vi i TV-avisen, at
pandaerne netop var nedkommet med en unge, hvilket er meget sjældent i
fangenskab, men vi ikke så ungen. Marekattene har ikke helt forstået, at
de er i fangenskab - de spejder stadig til alle sider efter fjender, som
kan komme og nappe dem. Hos næsehornet fik håndfodring en helt ny
betydning.
Hvad pokker? Skal geparden fodres med en hund? Nej da! Det er dens
bedste ven! De store rovdyr som gepard og ulv er en del af "The Buddy
System", hvor de vilde rovdyr sættes sammen med en fredelig hundehvalp
ved fødslen, og så følger de hinanden gennem hele livet. Den rolige hund
får det vilde dyr til at slappe af i fangenskabet ... det er langt bedre
end at se på de stressede rovdyr, som man ser i mange zoologiske haver.
Da området er meget kuperet, har man udnyttet dette til at lave
observationsplatforme over store indhegninger, og hele abeområdet er ét
langt bredt fortov i højderne, så man kan kigge ind og ned på dyrene.
Fantastisk! Vejret var også perfekt, så vi brugte uden problemer 6 timer
i haven på at slentre 5 kilometer stisystem, og vi droppede endda en del
af udstillingerne.
Derfor vælger mange af de besøgende også at blive kørt
rundt i guidede dobbeltdækkerbusser, hvilket til tider kunne være lidt
generende, da de fylder godt på de små veje inde i haven. Man kunne dog
også svæve hen over hele parken i gondoler, men de var så højt oppe, at
man næppe kunne se andet end elefanterne.
Mætte af indtryk tog vi bilen hjem ved 17.30-tiden ... det absolutte
myldretids-tidspunkt. Motorvejen hjemad - vi taler om 5 kilometer af
totalt bil-helvede. Tilkørslen til selve motorvejen var to forskellige
to-sporede tilkørsler, som endte i én bane ude på motorvejen, altså fire
baner, der skulle mase sig sammen, så det var total prop. Når man så er
ude på motorvejen, SKAL man ud i næste sport for ikke at blive tvunget af
vejen ved næste afkørsel, og man SKAL ind i tilkørselssporet næste gang
for at komme over på en anden motorvej, så der flettes helt vildt med
pæn høj hastighed - det er til at blive svedt over. Heldigvis havde vi
lært den sidste detalje på ruten, hvor man skal svinge rundt om sig selv
et par gange for at komme hen til hotellet ... det var det, som gik helt
galt den første dag. Nyd derfor den perfekt udførte manøvre plottet på
et satellitfoto ... taget fra vores GPS-logger.
Vi fortjente derfor
en tur i pølen og en time på kanten i solen, inden vi traskede ind til
vores mexicanske stam-restaurant og fik en Margarita-drink, en øl og
noget lækkert kylling. I morgen skal vi pakke, flytte til
lufthavnshotellet og aflevere bilen - ferien lakker mod enden.