Hvad? Det var let overskyet, da vi vågnede. Vi ville gerne se nogle forstenede dinosaur-fodaftryk, som kollega Carl havde omtalt, men vi vidste kun, at de skulle ligge i nærheden af Grand Canyon. Mens Hanne snuede lidt mere, tog jeg til Visitors Information, hvor en ung kvindelig ranger indrømmede, at hun kun kendte til Dinosaur National Park i Colorado, og det er alt for langt væk. Jeg fik til gengæld at vide, at der var Internet i pizza-caféen fra i går, så jeg smuttede tilbage og hentede den bærbare PC, og kort efter sad jeg i caféen, hvor der var rester af morgenmad på alle bordene efter morgenens "rush hour". Jeg satte mig ved ét af bordene, og lod som om, at det var mine rester, og jeg kom hurtigt på nettet. I første forsøg fandt Google-søgemaskinen "Dinosaur Tracks" i Arizona, og det lå ganske rigtigt kun en times kørsel mod øst, altså tilbage ad den vej, som vi kom ind i parken. Det var perfekt, for så kunne vi se alle udsigtspunkterne langs "The Rim" på vej tilbage, hvis vi havde tid. Godt tilfreds med dagens plan spiste vi morgenmad i ro og mag og tog af sted ved 11-tiden.
Vi var kun lige kommet ud af parken, da vi ramte de fantastiske
farver fra den nord-vestlige del af Painted Desert, som jo starter helt nede
ved Petrified Forest. Landskabet var en fornøjelse, og vi lokaliserede
"de bedste" udsigtspunkter for "Little Colorado River Gorge", som vi jo
havde sprunget over på vej ind i Grand Canyon.
Vi undrede os over, at lige meget HVOR øde det hele så ud, så var der
små huse eller "mobile homes" midt ude i ingenting. I det hele taget er
Arizona indbegrebet af de store øde strækninger, som er vildt
fascinerende.
Hanne konstaterede, at vi
havde kørt præcis denne rute sammen med pigerne tilbage i 2006, da vi
kørte fra Grand Canyon til Monument Valley. Vi måtte derfor have
passeret skiltet "Dinosaur Tracks ... Turn Now!" kort før byen Tuba, uden
at have bemærket det. Denne gang drejede vi ind på den smalle vej, og kun
100 meter fremme kom en ung indianerknægt os i møde og spurgte, om vi
ville se "dinosaur tracks". Det ville vi i hvert fald, og det var helt
OK at medbringe kameraet. Vi parkerede lige foran to små boder med
smykker og et par hærgede amerikanske flag. Kun få skridt fra bilen
forsvandt det røde grus og afslørede hvid sandstensklippe, hvor der tydeligvis
havde gået en dinosaur ... en allosaurus ifølge vores guide.
Han viste
os hurtigt rundt og hældte vand i nogle af sporene, så de var nemmere at
se. Han udpegede Raptor-spor og endda T-Rex ... om det var rigtigt eller
ej var egentlig ligegyldigt, for det var tydeligvis spor af
meget store tre-tåede dyr. Han viste os også forstenet dinosaur-bæ og små helt
tydelige æg, der både var hele og halve, så man tydeligt kunne se blommen
i de store forstenede halve æg. Det var vildt godt - og totalt uden
afmærkning på kortet. Den korte gratis rundtur var slut, og Hanne
skyndte sig at "donere" 20$ til vores guide.
Vi gik selv rundturen en
gang til, og mens jeg havde travlt med at fotografere mine fødder i et
fodspor, så legede Hanne med et af ørkenens dyr. (OK ... der ER snydt
lidt med fotoet!) Hun blev desværre spist, så jeg måtte banke den dumme
allosaurus, for at få den til at spytte hende ud igen. Tilbage ved boderne købte Hanne armbånd og halskæder til
pigerne hos de indianske kvinder, der havde lavet dem selv - og det var
absolut ikke billigt, men det går til et godt formål.
Vi kørte nu helt ind til byen Tuba, og på vejen passerede vi en masse små
huse, der var bygget helt op til de farverige dybrøde Arizona-klipper. I
det hele taget var byen meget speciel med undtagelse af det absolutte
centrum, der bestod af en rulleskøjtebane og fire fast-food restauranter
- heriblandt McDonald's, som serverede dagens cappuccino
for os. Vi vendte tilbage til bilen og nød kaffen på turen tilbage mod
Little Colorado Gorge, hvor vi holdt ind ved en masse indianer-boder, som
vi hurtigt gik forbi for at komme ned til kløften, mens der var et hul i
skyerne og hermed godt lys til at fotografere.
Det var et helt genialt
syn med den dybe smalle kløft med en lille tynd, brun flod i bunden, så vi nød
synet og fotograferede, så godt vi kunne i den kraftige blæst.
Nu sneglede vi os tilbage gennem boderne, hvor Hanne gerne ville have
en originalt indiansk lerpotte, men hun endte med at købe et sølvarmbånd
med en smuk turkis. Tilbage i bilen blev et stort stykke pizza indtaget
som frokost med den flotte udsigt i forruden.
Vi var snart inde i Grand Canyon parken igen, og nu tog vi næsten
alle udsigtspunkterne på "Desert View"-turen langs "The Rim". Jeg havde
fuldstændigt glemt, at man kunne se så meget af Colorado-floden fra
disse punkter, så udsigten var helt anderledes end vores andre dage.
De
store skyer var også en fin variation i forhold til de sidste to dages blå
himmel. Til gengæld blev solnedgangen droppet til fordel for en kop
elendig kaffe i cafeteriaet, mens Hanne checkede mails, og jeg skrev
dagbog. Aftensmaden var "alt godt fra køleskabet", men det lykkedes os
ikke at komme igennem alle resterne - med undtagelse af den halve flaske
hvidvin!
Grand Canyon var igen ... A Grand Experience!