Fredag d. 8. april 2011.                        RETUR

Det var total ferie-opvågning, da vi vågnede op på denne lidt grå dag, der ikke med det samme trak os ned til stranden. Hanne checkede mail, vi drak kaffe, og jeg studerede rejsebøger indtil 9.30, hvor vi blev tvunget ned til morgenmaden, der lukkede kl. 10.
Det var derfor næsten middag, før vi steg ud af bilen ved havnen i Galveston, som var proppet med små fiskerbåde på ø-siden af vandet. På den modsatte bred ved Houston lå gigantiske boreplatforme og tankskibe, der understregede, at Texas er no.1 oliestat i USA.


Vi skulle besøge olieboreplatformen, der er sejlet ind til Pier 21 i Galveston Havn og er blevet omdannet til et museum for olieudvinding. Vi slap sølle 8$ pr. næse, købte museumsfolderen og traskede over den lange landgangsbro til platformen - lidt skuffende at de ikke havde arrangeret en helikopterflyvetur for at gøre det mere realistisk. Til gengæld kunne vi så nyde de mange fugle - specielt pelikaner - der poserede på bundgarnspæle langs landgangsbroen. Det er svært at se på billedet, men Hanne står og laver lyde for at få den stakkels fugl til at kigge op.

 

Udstillingen var indrettet i tre etager, og antallet af utroligt detaljerede modeller og plancher og ikke mindst introduktions-filmen var vildt imponerende og meget informativ. Olie er ikke bare noget, der kommer ud af en hane. Det har krævet vildt innovativ ingeniørkunst at få det op fra havbunden, og mængden af mennesker, der er involveret i denne industri, kan ikke beskrives på få linjer. Og så fik jeg da rettet op på en misforståelse! En boreplatform borer IKKE lige ned i havbunden. Den bliver placeret mest strategisk i forhold til olieforekomsterne under havbunden, og så slynger boreslangen sig rundt efter olien som et levende væsen - intet mindre end totalt imponerende. Der er også masser af hardware på havbunden i form af oliepumper og andet udstyr, der gør det muligt at transportere olien væk, når den er pumpet op. Det hele var meget afvekslende, da man skiftevis så modeller og plancher, og gik man ud på dækket, så kunne man se det virkelig udstyr. Det er tungt grej!

Størrelsen af disse menneskabte konstruktioner overgår jo alverdens højhuse og brokonstruktioner. Den største til venstre står på havbunden, og det er muligt, at den ser lille ud på havet, men ved siden af Empire State Building er den kolossal.

En oliebøje kan have næsten uendeligt lange kabler til at fastgøre den til havbunden ... sådan ser det i hvert fald ud, hvis man sammenligner den med New York som på billedet nedenfor til venstre. Vi får selv syn for sagen, da vi står på platformens dæk og ser 5 store bugserbåde bakse med en gigantisk flydekran  havnen.

Der er ingen tvivl om at mennesket stadig ikke kan klare hverdagen i det 21. århundrede uden olie, og økonomien og industrien bag olien er vildt imponerende.
Efter et par timer var vi helt overfyldte med informationer og viden, som vi aldrig havde haft om dette emne, og selv Hanne var begejstret og fascineret af oplevelsen.

Nu gik turen tilbage gennem Galveston's gamle kvarterer med farverig træhuse fulde af ornamenteringer og gesimser - meget a la Key West - men med bedre plads her. Få af husene var stadig mærket af ødelæggelserne fra Hurricane Ike, der brølede ind over Galveston tilbage i 2008 og lagde store dele af øen helt ned.

Vi rundede lige Walmart og supplerede lidt til aftensmaden samt købte noget frokost, som vi indtog tilbage på altanen. Det var stadig overskyet men alligevel temmelig varmt. Ved 15-tiden tog vi strandtøjet på og krydsede gaden for at gå en tur langs stranden.

Få badede i bølgerne, for det grønne "OK-at-bade-flag" var erstattet af et gult "pas-på-strømmen-flag". Vi gik to kilometer ned ad stranden med fødderne i det lune vand, og da vi vendte om for at gå tilbage, brød solen igennem skyerne. En del surfere forsøgte at surfe på de trods alt små bølger, men det lykkedes faktisk ganske flot for de fleste.

Tilbage ud for hotellet smed vi overtøjet, som vi havde badetøj på indenunder, og sekunder efter lå vi ude i det varme vand og tumlede i bølgerne - rejste vi os op gik vandet til under livet - man skal ikke gå længere ud. Det var pragtfuldt, og vi lufttørrede lidt, inden vi sneg os ind ad hotellets bagindgang iført vådt badetøj og T-shirts.