Tirsdag d. 3. august 2010.                    RETUR

  Vi står op i ro og mag og nyder endnu en gang den overdådige morgenmad i Oslo-hotellets enorme restaurant, hvor der igen er proppet med folk. Ved 9.30-tiden forlader vi Oslo i tæt trafik, og fuldstændigt uden problemer flyver vi igennem til nord for Gøteborg, hvor vi er til frokosten kl. 12.30.


 Borgen Bohus var vores eneste mål på vejen hjem. Vi har mange gange set henvisningerne til borgen fra E6-motorvejen, men hver gang siger vi til os selv, at det haster mere at komme til Oslo. Denne gang havde vi lovet os selv, at vi skulle stoppe her på vej hjem.


 Opførelsen af fæstningen Bohus startede i 1308, da Norges konge Haakon V Magnussen ønskede at forsvare riget mod Danmark i syd og Sverige i øst, og grænsen gik netop ved Götaälv-dalen, hvor man fra Kattegat kunne sejle langt ind i landet. Faktisk havde Sverige kun en smal strimmel jord lige ved Göteborg, som gav dem adgang til havet. I 1400-1500-tallet opkrævede nordmændene told af alt, der bevægede sig på elven, og det fik svenskerne til at rykke byen Göteborg mod syd.

 Borgen blev voldsomt angrebet gennem hele syvårs-krigen, så på resterne byggede man fra 1570 en helt ny borg med et slot op med stor hjælp fra danske bygherrer og Christian IV. Alligevel måtte Danmark overdrage stedet til Sverige ved Roskilde-freden i 1658. Allerede i 1678 forsøger Norge med en kæmpehær på 10-15.000 mand at indtage borgen, og der var kun 900 mand på borgen til at forsvare den. Efter at have slynget 30.000 kanonkugler, bomber, glødende kugler og granater mod borgen opgiver angriberne, da den svenske hær i sidste øjeblik kommer borgen til undsætning.
 Herefter startede en større genopbygning, og bla. det karakteristiske tårn "Fars Hat" bliver tilføjet til borgen. Alligevel får borgen lov til at forfalde, og i 1783 forlader svenskerne borgen og lader dele af den rive ned.

 Tårnet er godt restaureret og har tag på igen, men kun de to laveste etager er der lagt gulv ind, så kigger man op er der et gabende stor hul, hvor der oprindeligt har været 4 ekstra etager med bla. kanoner.

 Borgen fungerede også i lang tid som fængsel. 15 livstidsfanger brugte 13 år på at grave den 22 meter dybe brønd midt i borggården. De måtte "sprænge" sig gennem klippen ved hjælp af datidens metoder med opvarmning med ild og afkøling med vand.

 

 Fra 1800-tallet blev borgen brugt som stenbrud, og først i 1920'erne begyndte man at restaurere stedet.
 Nu var vi blevet sultne, så for sidste gang på vores ferietur kastede vi os over rugbrødet og makrel i tomat. Hanne satte sig på en fin lille overgroet bænk med perfekt udsigt til borgen og forberedte maden, og her spiste vi hurtigt, så vi kunne komme videre.

 Vi skulle egentlig have benzin på og lidt kaffe, men Shell-tanken for foden af borgen var væsentligt ringere vedligeholdt end den gamle ruin, så da vi ikke kunne få nogen af benzin-standerne til at afgive de kostbare dråber, så opgav vi også kaffen og flygtede. I stedet kørte vi videre mod det sted, hvor vi på vej op havde set en afviser til et stort Maxi Marked, hvor vi kørte ind og købte Kanel-snegle og Instant-Kaffe, som man bare skal have med hjem fra Sverige.

 Den lille GPS-logger, som har været sådan en uundværlig makker på denne tur kan her i midten af februar 2011, hvor denne dagbog afsluttes, afsløre, at vi var hjemme til Nyhederne 18.30 efter en køretur på 640 kilometer uden problemer. Endnu er herlig ferie er godt overstået, og nu går Hanne straks i gang med at planlægge næste tur, som endnu en gang bringer os på tværs af USA i hele april 2011 ... det er altid godt at have noget at glæde sig til, og vi skal jo have billeder til 2012 Kalenderen.

... og hvad brugte vi så resten af ferien på? Vi malede da begge sider af huset fra en gigantisk lift, der kunne hæve os 18 meter op .... så er der pludselig LANGT ned! Men vi nød da at drikke champagne i kurven, da vi var færdige ... billedet nedenfor til højre.


 Det er MEGET skræmmende at være så højt oppe ... se hvor lille Hanne og bilen er.

Retur til toppen.