Så er det ved at være på tide at starte hjemturen. Vi skal
først gøre hytten ren, men det er overskueligt at feje og vaske gulvet,
så ganske kort efter kl. 10 er bilen proppet, og vi gør et forsøg på at
forlade Geiranger og Homlung Camping.
Som sædvanligt står vej-vagterne og blokerer, og vi har STADIG ingen
gulerødder til at bestikke vores vej gennem afspærringen ... vi er altså
RET tunge, at vi ikke har forstået det endnu.
Vi kravler nu op ad den vej, som vi oprindeligt ankom ad, og
den er snoet og stejl, men INTET imod hvad vejen overfor selve Geiranger
er. Check lige kortet til venstre nord for byen, og se så vejen i virkeligheden på
billedet. Her burde ikke bevæge sig andet end geder ... og så er det ét
af de mest turist-besøgte områder i Norge.
Vi kører hurtigt ind i et område af is og sne, hvor man absolut
ikke får lyst til at stige ud denne kolde morgen. Ikke desto mindre
havde vi taget morgenmaden med i bilen, så vi skulle snart holde ind for
at få noget at spise. Efter tre kvarters kørsel fandt vi en lille sø
klemt inde mellem to gletsjere, hvor der var barskt og smukt, og her
holdt vi ind i ca. 20 minutter og spiste vores morgenmad og glædede os
over, at vi ikke behøvede at forlade bilen ... her var virkelig
HUNDEKOLDT.
OK! Jeg gik lige ud for at tage et par billeder, mens Hanne skar
franskbrødet og hældte kaffen fra termokanden op, så det var en
fornøjelse at sætte sig tilbage i varmen og nyde det uvenlige
landskab. Det siger sig selv, at denne vej er fuldstændigt lukket om
vinteren. Her er skræmmende med isen på toppen af bjergene, men da en
solstråle dukker frem gennem skyerne, bliver de smukke farver i søen
afsløret og giver det hele et lidt mere venligt indtryk.
Vi følger Ottadalen hele vejen ud til E6, hvor landskabet bliver mindre
barskt, og mængden af lastbiler sænker farten og gør turen væsentligt
mere kedelig. De næste 3-4 timer fortsætter vi bare for at få det overstået,
og ved 16-tiden kører vi ind i parkeringskælderen på det samme hotel i centrum af Oslo, som
vi startede på for næsten 14 dage siden.
Vi tager det mest nødvendige med op på værelset, der desværre
ikke ligger med samme flotte udsigt som ved ankomsten til Norge. I
stedet for at kigge ud fra 5. sal, begiver vi os ud i byen, hvor vejret
nu er næsten varmt og indbydende.
Nordmændene må i hvert fald synes, at det er godt vejr, for to små piger
bader lystigt i springvandet bag Nationaltheatret, som ligger få
minutters gang fra hotellet på den store Karl Johan's Gate, der svarer
til Strøget i København. Foran teatret troner en stor statue af Holberg,
men han var trods alt også født i Bergen, selv om han levede det meste
af sit liv i Danmark ... altså København.
200 meter længere fremme dukker Stortinget op.
Centrum af Oslo er én lang fremvisning af historiske bygninger, og der
står Chr. IV på mange af dem.
Det er derfor ikke overraskende, at vi finder Hr. Christian stående
overfor Domkirken, selv om han for længst var død, da den blev indviet i
1697.
Vi bevæger os videre i byen, hvor Akershus Fæstningen troner over havnen.
Fæstningen er en blanding af græs-volde med kanoner, blomster
arrangementer, høje tykke mure og masser af gamle huse. Vi er her så
sent, at selve slottet er lukket, men vi kan stadig gå rundt og komme
igennem til den yderste ringmur, hvor vi har et fantastisk
overblik over Oslo Havn og Rådhuset, hvor solen er ved at gå ned i
baggrunden.
På den modsatte side kan vi se Aker Brygge, som er det absolutte In-Sted i
Oslo. Vi trasker derover, og her er proppet med mennesker på gaden.
| Vi havde egentlig tænkt os spise på
Bryggen, men for det første er alle steder fyldt med folk, der
sidder og drikker øl - de må være millionærer - og så er maden
også VILDT dyr. Vi forlader Bryggen og bevæger os forbi det
karakteristiske rådhus i vores søgen efter en restaurant, hvor
maden er i en sådan prisklasse, at vi vil være i stand til at
nyde den. Meget kort derfra finder vi San Leandro's spanske tapas-bar, hvor både mad- og ølpriserrne falder i vores smag. Vi skal godt nok balancere på to designer-smarte høje stole, men maden er lækker, og vi nyder at sidde og kigge ud på livet, der passerer forbi de store vinduer, mens vi begynder at glæde os til tanken om at kunne lave mad selv i vores eget køkken efter endnu en herlig ferie. |
 |
Tilbage på hotellet piller vi den sidste kolde øl til danske
priser ud af køleskabet. Vi er på 5. sal, så udsigten er ikke helt så
flot som i værelset på 19. sal, hvor vi startede. Det er alligevel en
perfekt afslutning på en perfekt ferie, og så har vi jo en køretur
hjemad til gode i morgen, hvor vi også skal se noget spændende.
Retur til toppen.