Tirsdag d. 20. juli 2010.                         RETUR

Turen går til Norge og Oslo.

 Så er det blevet sommerferie. Vi er allerede vågne kl. 6, selv om uret er sat til 6.15. Vi pakker bilen, bader i pool'en og selv haven når at blive vandet, inden vi tænder "GPS-loggeren" og sætter kursen mod Øresundsbroen. Ifølge kortet er det 30 km. længere at tage turen over Øresundsbroen frem for at køre til Helsingør og tage færgen, men prisen over broen er kun halvdelen af færgen, så vi vælger denne rute, hvor vi selv kan bestemme tempoet.

GPS:

GPS er en forkortelse for Global Positioning System. Det er baseret på satellitter, der indeholder MEGET præcise ure. Disse satellitter ved også PRÆCIS hvor i rummet, de befinder sig, så hvis man har en lille modtager, der kan opfange signaler fra disse satellitter, så kan man modtage et tidspunkt og en placering fra satellitten. Ved at modtage signaler fra mindst 3 satellitter, kan den lille modtager lave 3 ligninger med 3 ubekendte, og løser den disse ligninger, så kan den helt præcis fortælle brugeren HVOR i verden man befinder sig, samt i hvilken højde man er. Det siger sig selv, at dette system er blevet kolossalt populært, og i dag kan de fleste ikke sætte sig ind i en bil uden at have deres GPS med sig, som kan fortælle dem, hvilken vej de skal køre.

Vores GPS-logger er dog langt mere simpel, da vi ikke vil se på en skærm, hvor vi skal køre hen. Vi vil bare vide, HVOR vi har været, og hvor langt vi har bevæget os. Derfor købte vi en lille "logger", som kan gemme vores positioner i løbet af dagen. Den kan så også fortælle os, hvor højt oppe vi har været, hvor langt vi har kørt eller gået, samt hvor hurtigt vi har bevæget os. Hver aften kan vi indlæse denne information i vores PC og få et kort frem med vores rute ... fantastiskt!
Og den kostede kun 99 kr. i Netto!

 Det er bragende flot vejr, og kortvarigt kunne man godt drømme om aircondition i vores trofaste gamle Hyundai. Midt mellem Malmø og Göteborg holder vi ind ved Hallandsåsen og spiser vores medbragte morgenmad med kaffe og te. Det er så varmt, at vi skifter til korte bukser på rastepladsen. Da vi passerer den smukke gamle ruin ved Bohus overvejer vi at holde ind, men som så mange gange før beslutter vi, at det må blive på hjemturen. Vi er allerede i Göteborg 11.30, og vi drøner videre. Her er herligt meget ny motorvej. Det er helt anderledes i forhold til sidste tur i 2002, hvor man sneglede sig over store strækninger på en gammel hovedvej. Her var vores Hyundai for øvrigt kun få dage gammel, så den kender jo turen, selv om det er længe siden. Nu er her motorvej på det meste af strækningen, og vi må kun forlade motorvejen på to korte stykker, hvor vi kører på den gamle E6-landevej lige ved siden af enorme maskiner, som æder sig gennem landskabet for at fuldende motorvejen. Vi flyver over en ny motorvejsbro ved Svinesund og kigger over på den gamle bro, som så mange gange tidligere har ført os ind i Norge. Toldere er her ingen af, så vi kunne have fyldt bilen op med vin og øl i stedet for de 3 liter vin og 6 øl vi nu lovligt har med pr. næse. Motorvejen fortsætter helt ind i Oslo, så vi er allerede inde i centrum ved 15-tiden. Vi klumrer dog lidt i det, da vi finder frem til det forkerte SAS Radisson Hotel, men kort efter står vi i parkeringskælderen på SAS Radisson Scandinavia - til en pris af 350 kr. pr. nat for at parkere!!! Til gengæld kan vi suse lige op til 19. etage, hvor vi har panorama-udsigt over Oslo, Holmenkollen skihopbakken og meget mere.


 Desværre er det blevet meget gråt, overskyet og regnfuldt, så udsigten er ikke optimal. Vi skifter til lange bukser igen, tager vores rygsække og paraplyer og bevæger os til fods mod Frognerparken.

 På vejen passerer vi Kongeslottet, der mangler en del elegance i forhold til Amalienborg. På vej ind i parken køber vi en lille flaske vand til 33 KRONER ... det er det rene røveri - men en meget god advarsel om priserne i Norge.

 En stor del af parken er udlagt til Vigeland Skulpturparken. Statuerne i parken er helt fantastiske. Den enkelte statue er måske ikke i sig selv vanvittigt imponerende, men den samlede mængde af statuer, deres ensartede størrelse og forskellige menneskelige udtryk med sorg, glæde, vrede og kærlighed er som en helhed helt overvældende imponerende. Man må sige at Gustav Vigeland har haft travlt med sine 212 statuer. Den lille "hidsigprop" er én af de mest kendte statuer i parken, og den lille skinnende hånd bærer tydeligt præg af, at alle skal holde ham i hånden.

 Den store obelisk i parken er højdepunktet både geografisk og kunstnerisk, og selv på denne våde og grå dag drager den mange turister. 121 nøgne mennesker forsøger at kravle op mod toppen af denne utrolige søjle.

 Vi glæder os de smukke kunstværker og går hele parken igennem, inden vi søger tilbage til byen.

 Vi finder ind i et "lavpris" supermarked, og det er faktisk positivt. En agurk koster 12 kr., 1½ liter vand 15 kr. og et stort lækkert brød kun 20 kr. Det er allerhøjest en smule dyrere i forhold til danske priser. Til gengæld koster en almindelig øl 25 kr., og tænker du på at købe kød, så kan du godt begynde at veje guldet. Vi beslutter at spise på værelset med panoramaudsigten og køber små frikadeller, der efter prisen at dømme er lavet af netop ... guld.

 I bilens bagagerum fisker vi et rugbrød, og Hanne undrer sig over, at jeg også tager en karton juice med op til værelset. Vi er kun lige kommet op på værelset, da jeg skænker et glas af frugtsaften ... der til Hannes store overraskelse er smuk dybrød og mest af alt minder om australsk Nugan rødvin ... så kan de lære det ... de norske toldere, som vi ikke så skyggen af ved grænsen. Vi nyder vinen og den smukke udsigt, og glæder os over, at vi har 14 herlige dage foran os til trods for det lidt grå vejr og den punkterede panorama-rude, som slører udsynet en smule, mens mørket først meget sent begynder at sænke sig over Oslo.


 Da vi har Internet på værelset, checker vi ruten, som vi skal køre i morgen, på PC'en, så vi har helt styr på den lange tur. Vi kigger også på den rute, som vi har kørt takket være den lille ny GPS-logger ... den er aldeles genial. Den blå gåtur var præcis 7,6 km. lang og blev tilbagelagt på 2 timer og 30 minutter.
Den røde køretur i bilen afslører til gengæld, at vi tossede en hel del rundt, før vi fandt hotellet.

Retur til toppen.