Uret ringede kl. 8, og alligevel var den næsten 9.30, før vi
bankede på hos pigerne. De brokkede sig fælt over, at vi havde aftalt kl. 9. Hannes
undskyldninger om at hun lige skulle have kaffe hjalp ikke.
Vi passerede
"The Swan" uden at at gå ind og spise morgenmad, og i stedet gik vi direkte til Underground'en og tog til Bond Street Station, hvor der var
en aldeles udmærket café med udsigt til de rullende trapper fra
undergrunden. Pigerne så ud til at nyde deres morgenmad, mens de
studerede og kommenterede folk på rulletrappen:
Signe: "Se hende der, Lillesøster!"
Marie: "Ja, lille Søster, hun ser sjov ud!"
Det er altid underholdende at overvære deres samtaler.
Vi skiftede nu til Jubilee Line og tog syd for Themsen, hvor
London Eye står. Lige overfor "The Eye" var en typisk turistbutik, og
udenfor fik vi øje på en af de vagter, der holder vagt ved Buckingham
Palace. Tilsyneladende var Paddington blevet væk, og den flinke Guard
hjælper nu den lille bjørn. Men ... de virker da påfaldende bekendte ...
Vi sparede lidt ved at købe kombi-billetter til London Eye + Madame
Tussaud, som hele tiden har været planlagt til i morgen. Køerne til
billetter var korte i dag, og som noget nyt startede vi med en
4D-oplevelse, som bestod i at se på en film i 3D, som fløj os hen over London. Den fjerde dimension var tåge og et vandsprøjt fra et regnvejr, som
alle tilskuerne blev udsat for. Man skulle have specielle briller på for
at opleve 3D-effekten.
Turen var "som den plejer" - dvs. meget fin. Marie var lidt
bekymret over højderne, men begge pigerne nød tydeligvis turen og den
flotte udsigt over denne herlige by.
| London
Eye var et projekt, der skulle markere indgangen til det 21.
århundrede. Projektet tog 6 år at gennemføre selv om selve
bygningen tog under to år. Hjulet er 135
meter højt og hermed Europas højeste udsigts-hjul. Fra toppen
kan man se store dele af London lige fra "Big Ben og
parlamentet" ved foden af hjulet, mod nord Buckingham Palace, Canary Wharf mod øst, og på en god dag kan man se Windsor Castle
40 km væk. Det store hjul har 32 store kabiner, som hver kan rumme 25 personer. I modsætning til Pariserhjulet i Tivoli, hvor gondolerne hænger under sit ophæng, så roterer disse kabiner en hel omgang, mens hjulet langsomt drejer rundt. På denne måde er man over hjulet, når man er på toppen, og herved har man frit 360 graders udsyn over London. Hjulet roterer med 26 cm i sekundet, og en hel omgang tager ca. ½ time. Hjulet stopper ikke, så man skal hoppe på og springe af "i farten", hvilket ikke er nogen stor udfordring, hvis man blot er rimeligt godt gående. Oprindeligt skulle hjulet kun have stået i 5 år, men populariteten var så overvældende, at man hurtigt besluttede at gøre det permanent. London Eye er nu en af Londons største attraktioner med over 3,5 millioner besøgende hvert år. |
LONDON EYE: |
 |
Nede igen købte vi tekrus med Underground-motiver,
bykort og trusser til Marie med navnet London på ... hun samler
på trusser med bynavne, hvor hun har været Endnu en butik, hvor der var en kat, som gerne ville nusses ... det er meget udbredt i London. Og hva' pokker ... nu havde garderen og Paddington IGEN fået nye ansigter. |
 |
Vi gik tilbage til Waterloo Station og returnerede til Marble Arch. Pigerne ville straks i Primark, som er Londons svar på Daells Varehus - med oceaner af mennesker.
Jeg opgav efter få minutter og forlod pigerne for at købe min julegave fra Hanne, så få minutter efter var jeg på toget igen på vej mod Tottenham Court. Herfra var det en kort gåtur til British Museum, og lige ved siden af lå Microglobe Photo, hvor jeg havde en Nikon kikkert ventende på mig, da jeg havde reserveret den hjemmefra via nettet. Det var et fund - ca. halv pris i forhold til de danske priser. På vej tilbage tog jeg lige et smut ind i en boghandler og en HMV-musikbutik på Oxford Street, inden jeg mødtes med pigerne, der efter næsten TRE timer, kun lige var kommet ud af Primark ... ralle!
 |
 |
| Marie fremviser stolt dagens høst fra Primark ... |
... og Marie er åbenlyst overrasket over, at Hanne har købt ENDNU en brun trøje hos Marks & Spencer ... møgunge! |
Vi mødtes og spiste frokost sammen i kælderen hos Marks & Spencer, og så tog vi tilbage til hotellet for at power-nappe.
Ved 17.30-tiden gik vi sydover gennem Hyde Park for at komme til Kensington Gardens og fodre egern. På vejen passerede vi Royal Albert Hall med det grimme Albert Memorial med guldstatuen af Prins Albert.
Det er et fast indslag på vores ture til London, at vi skal
fodre egern, og alle glædede sig til at proppe de små tykke egern med
nødder ... selv om skiltene anviser, at man skam IKKE må fodre de
stakkels små væsener. Hvem bekymrer sig om skilte?
Hverken egern eller duerne kan læse, så de lader sig heller ikke hæmme af
forbud - tværtimod. De propper sig med nødder, og er i hvert fald ikke
bange for noget eller nogen. Og hvad er det der kamera for noget ...
måske kan det også spises? Det lille egerne skal i hvert fald HELT hen
til linsen og undersøge, hvad det er.
Smukt er der også med de mange farverige blomster, og pigerne er altid
klar til at optræde helt naturlige på et fotografi.
Butikkerne havde stadig åbent, så pigerne kunne lige nå at
checke et par stykker til, mens jeg sonderede terrænet. Herefter tog vi toget til Canary Wharf, som er et vildt imponerende
nybygget område i Docklands - de gamle dokker i London nær Themsen. Her er flotte
glas-højhuse med lys i vinduerne, og her er overraskende mange
mennesker.
Vi lokaliserede en spansk restaurant på et oversigtskort, men
selv om udsigten over Themsen var meget flot, var den ALT for dyr, så vi fortsatte til den
nærliggende Zizzi, der er en hyggelig italiensk restaurant. Her fik vi forskellige lækre retter og masser af øl efter
dagens lange gåture ... og shopping.
På vej hjem kunne vi endnu en gang glæde os over den korte vej til en undergrunds-station og vores Oyster Cards, der fortalte os, at det var gratis at køre hjem ... så vi besvimede på hotellet omkring midnat.