Fredag d. 26 februar 2010.               RETUR

 Vækkeuret bimlede 6.15, men da vi som sædvanligt var gået ud som lys ved 23-tiden, var vi friske. Efter lyn-badning og rest-pakning i Hanne's nye smarte udfoldelige rygsæk, slap vi 2$ til den fyr, som hentede bilen til os, og 7.30 var vi flyvende mod Atlanta i Georgia. Solen var slet ikke stået op endnu, men morgenhimlen over den karakteristiske vejbro udenfor hotelvinduet tydede på, at vi ville får en meget flot dag.

 Vi kendte jo vejen det første stykke, da gårsdagens outlet lå på motorvejen, Morgenmaden blev på bedste USA-vis indtaget på McDonalds i form af en McBagel med æg, bacon og ost med kaffe og juice til 11$ ... det er rystende billigt og aldeles OK. Her var da også allerede stuvende fyldt af kunder, som lige skulle have morgenmad med på vej til arbejde.

 Herefter passerede vi "Suwannee River", som nok er et af de få vejskilte i verden, der har noder på sig. Noderne stammer fra "Old Folks at Home", som nu er Florida's "State Song" ... med musik af George Gershwin. Vi havde lagt mærke til skiltet på udturen, så Hanne sad klar med kameraet for at indfange skiltet.

 Bilen fik benzin på, og vi fløj videre på den tur, som vi egentlig skulle have fløjet fra Jacksonville kun 60 km nord for St. Augstine. Vi kunne nok have kørt to timer senere, hvis vi skulle have fløjet, men der er ikke så meget sparet på en så kort flyvning, da der er en masse spildtid med check-in osv.

 Vejen var ikke specielt spændende, men der var dog en vis underholdningsværdi i de grotesk mange reklame-skilte langs vejkanten.

 Hanne navigerede os som sædvanligt sikkert frem, og efter en sjat-tankning for at aflevere en fyldt bil, ramte vi den enorme lufthavn. Effektiviteten er som sædvanligt imponerende. Kl. 14.00 afleverede vi bilen, tog et tog fra biludlejningen til terminalen, hvor vi checkede kufferterne ind og fik boardingkort, og så tog vi endnu et tog til terminal E, hvor vi satte rumpen i sædet kl. 15.15 ... præcis tre timer før afgangen. Det er rart at være i god tid.