Det var sidste dag, hvor vi kunne sove længe på ferien. Jeg
vågnede før kl. 8 og brugte den første time på at checke detaljer om
historien fra Sea World i går. Det er ufatteligt så mange forkerte
oplysninger, man kan finde. "Ulykke for øjnene af mange tilskuere",
"Parken lukkede omgående" osv. Man skal absolut ikke tro på alt, hvad
hører i nyhederne. Da Hanne vågnede, startede
den store pakke-øvelse i vores nye taske. Imens hentede jeg morgenmad.
Solen strålede ned på vores lille terrasse, og Hanne var allerede iført
shorts. Jeg tog alligevel lange bukser på og min fleezetrøje efter en
kort observationstur på terrassen. Det var mildest talt hundekoldt. Folk
gik rundt med strikhuer og vanter, så jeg savnede mine vandresko, der jo
var kørt væk sammen med bilen til fjernparkering. På min korte tur til
en bager så jeg adskillige flotte bygninger - det tegnede til at blive
en flot dag!
Vi spiste alligevel morgenmad på terrassen, men vi var godt pakket ind. Vi
startede dagen med at gå ned til byens store vartegn: "Castillo de San
Marcos", som er en vaskeægte borg med hængebro, skydeskår, masser af
kanoner og historiske udstillinger om borgens historie.
Stedet er varetaget af National Park Service, så vi kom gratis ind med
vores årskort. Kanonerne bliver skudt af 6 gange om dagen fredag til
søndag - altså ikke i dag - øv!
Borgen blev oprindelig bygget af spanierne i slutningen af 1600-tallet, og
den overlevede flere engelske belejringer uden at blive indtaget, da de
tykke mure praktisk talt er umulige at skyde i stykker. Den firkantede
gård er omkranset af rum, der er fyldt med udstillingslokaler.
Ovenpå står en masse kanoner og holder fjenderne væk. Her kan man nyde
udsigten over byen, og det er let at forstå, at man kunne holde fjender
på afstand herfra, hvor man har det store overblik.
Opsynet på borgen og parkeringsvagten er lidt ud over det sædvanlige.
Selve St. Augustine by er fantastisk flot. Det ene gamle hus
står ved siden af det andet, og det ældste hus er samtidigt det ældste
eksisterende i USA fra ca. år 1700. Hovedgaden er fyldt med turister, og
her er mange hyggelige gamle huse bla. USA's ældst bevarede skole.
Den ældste skole .... og resten af husene i hovedgaden.
St. Augustine har også nogle gigantiske hoteller fra
Flagler-tiden som nu er City Hall, Museum og ikke mindst noget, der må
være verdens flotteste College ... det tidligere "Hotel Ponce de Leon"
som nu er "The Flagler College". Hr. Flagler står selv og tager imod os,
da vi går ind for at se hans gamle hotel.
Jeg husker ikke at loftet på Tårnby Gymnasium var så flot. Stedet
varetages nu af National Park Service ... det siger vist alt. I tidernes
morgen blev hotellet brugt til de mange gæster som ankom med Henry
Flaglers berømte jernbane ... den der senere blev ført helt ud til Key
West.
Vender vi os om, kigger vi direkte på Flaglers andet store
hotel, The Alcazar Hotel, som nu er The Lightner Museum og byens rådhus.
Da hotellet blev bygget i 1887, indeholdt det verdens største indendørs
swimmingpool. Hotellet lukkede under depressionen i 1930'erne, og det
blev overtaget af Otto Lightner i 1948, der var blevet stjernerig på sit
"Hobbies Magazine". Tre af etagerne indeholder i dag hans samlinger af
kunst, legetøj og meget andet. Gårdhaven med palmer og små bassiner er
meget flot, men vi besluttede os for at droppe museet i dag til fordel
for flere ældre bygninger.
Foran det gamle hotel troner byens grundlægger "Don Pedro Menendez de
Aviles", der byggede den første beboelse her helt tilbage i 1565.
Vi kom nu ind i et område, hvor der var almindelige huse. Men
de var nu ikke helt almindelige. Ifølge vores guidebog havde mange af husene
en historie, så vi gik fra historisk person til historisk sted på vores
vores vandring.
På turen kom vi forbi er gult træhus, der var til salg for 800.000$. Hanne
var meget forelsket i det - der var lidt Pippi Langstrømpe over det.
Hvis nogen er interesserede, så har vi stadig salgsopstillingen! Vi
kom også forbi det berømte ældste hus i USA, men det så nu ikke ud af så
meget - i hvert fald ikke udefra. Selve huset var i dag museum, men
indeholdt kun gamle møbler osv. fra gamle dage.
Vi var nu næsten tilbage ved hotellet efter at have kombineret
4 foreslåede vandreture fra den nyindkøbte guide. Efter en
hurtig kop te på værelset, var det tid til at købe de sokker til Hanne,
som vi stadig ikke havde fået til flyveturen. PC'en lokaliserede hurtigt
et kæmpe Outlet Center i nærheden, og vi fandt også en "Barnes & Noble
Boghandler" tæt på hotellet, som måske kunne levere den bog, som Signe
ønskede sig i fødselsdagsgave. Det var jo Signe's fødselsdag i dag, og
hun var sammen med Petteri i Rom for at fejre den. Hanne blev nu kørt
til det gigantiske Outlet, hvor der tilmed ligger et tilsvarende på den
modsatte side af motorvejen. Det er RET uopfindsomt! "St. Augustine
Premium Outlets" på den ene side og "Prime Outlets St. Augustine" på den
anden side. Hvad tænker de på i USA?.
Bemærk lige størrelsen på billedet fra Google Earth. Den hvide streg
mellem de to røde prikker er præcis én kilometer ... det er gigantisk.
Jeg kørte tilbage til boghandleren, men desværre uden held. Heller ikke
en lille tegneserie-butik, jeg spottede, kunne hjælpe mig, så projektet til
Signe blev droppet. Til gengæld så jeg den armadillo (bæltedyr), som
Hanne tidligere havde set i vejkanten, men jeg kunne desværre ikke
stoppe og fotografere den. Hanne blev samlet op, og hun havde fået et
par strømper ... og "lige et par småting til"!
Tilbage på hotellet var der en lang mail fra Marie i Mexico, som dækkede helt tilbage fra 9. februar og frem til nu. Hold da op hvor oplever hun også mange spændende ting. Hanne læste mailen højt, mens vi nød det sidste glas rødvin fra lageret - vi rydder op i beholdningerne. Maries mail blev besvaret, så der også kommer lidt information den anden vej, og så gik vi til det lokale "Maya Cuisine", hvor en helt sikkert sydamerikansk dame overvågede det lille restaurationslokale, som ikke var andet end et hus, hvor vi var placeret i vindfanget og resten af gæsterne sad i stuen. Vi fik den mest lækre lammeryg med små kartofler, løg bacon, grønne asparges og sort balsamico vinagre-sovs. Det var fantastisk lækkert. Tilbage på Hotel Hilton så vi billeder fra de sidste tre dage, og så var det ellers i seng - dagen i morgen bliver lang.