Lørdag d. 20 februar 2010.                   RETUR

 Dagen startede som håbet på altanen, og vejret tydede på, at skyerne kunne forsvinde. Hanne greb mobiltelefonen og bestilte et "delfin krydstogt" hos firmaet Adventure, som holdt til i Port Sanibel Marina.

 Vi gik en pæn lang tur på stranden - en time ud og 20 minutter hjem, da der blev studeret og samlet  rigtigt mange muslingeskaller på udturen. Skyerne lå stadig så tungt, at det var umuligt at se hvor vandet sluttede, og skyerne begyndte i horisonten.



 Brændingen sørger for at skallerne ligger i et bredt bælte på stranden, og der er sort af mennesker, som går og kigger på dem og hele tiden samler noget op ... vi samlede IGEN en stor pose skaller selv. Det flotte stikkende søpindsvin lod vi dog ligge.

 Solen kom helt frem på tilbageturen, så vi kastede os ned ved pool'en lige efter middag. Solen bagte på os, og vi skønnede at to timer uden solcreme ikke ville være et problem - MEGET DUMT! Vi havde nok også fået en del UV-behandling på stranden gennem det tynde lag skyer. Vi var derfor stærkt tiltagende røde, da vi hoppede i pool'en, inden vi skulle på cruise.

 Der var ganske kort hen til havnen på Sanibel, så vi mente at en halv time burde være nok, da vi satte os i bilen. Der var bare lige det problem, at "Port Sanibel  by the Lighthouse" IKKE var den lille havn ved fyrtårnet på Sanibel-øen. En rar herre forklarede os, at vi skulle over broen til fastlandet først, og vi havde nu kun 5 minutter, hvis vi skulle være der 15 minutter før afgang som krævet. Hanne havde heldigvis stadig deres nummer på mobilen fra morgenens reservation, så mens jeg ræsede over broen, ringede hun og sagde, at vi var på vej. Vi ankom 14.20 og kastede os ind i receptionen, hvor Hanne betalte. Let kogte i hovederne modtog Hanne  temmelig mange bemærkninger fra folk på båden om hendes dyb-røde farve - og spørgsmål om HVOR hun havde holdt ferie, da alle i Florida sukker efter sol og varme i øjeblikket.

 Captain Jack entrerede båden, som var en typisk overdækket turistbåd til udsigts-cruising. Jack var en ældre, vejrbidt herre med halvlangt gråt hår og skæg - han lignede en rigtig søulk. Vi var kun lige kommet fri af fortøjningerne, da han ud over sin skjorte og tykke trøje placerede en tyk vindtæt jakke og trak en hue næsten helt ned over sine selvlysende dybblå solbriller. Og vi stod i korte bukser og T-shirts og nød temperaturen! Da Hanne efter lidt tid tog en trøje over sig, sukkede en kvindelig passager ved siden af os af lettelse, da hun selv sad indpakket og frøs. Dette startede en diskussion om at være vant til varme eller kulde.

 Første stop på turen var en lille ø SPÆKKET med hvide pelikaner. Kaptajnen forslog at vi videofilmede, mens han prøvede at skræmme de over 100 store fugle til at lette. Hanne og jeg var let irriterede over denne stressende behandling af dyrene, men det gav nogle fantastiske billeder, da hele flokken traskede i sammen retning for at komme væk fra båden. Ha! Alle fuglene lettede ikke, og Kaptajn Jack konstaterede ikke uden humor, at fuglene havde lært, at han ikke kunne sejle helt tæt på dem.
 

 Nu gik turen ud i sejl-kanalen, hvor mange speedbåde tordnede frem og tilbage. Vi så et par delfin-finner i betænkelig nærhed af sejlruten, hvor store hvide luksus-yachter få sekunder efter pløjede gennem vandet, men Kaptajnen forsikrede os om, at delfinerne var alt for hurtige til nogensinde at blive ramt.

 Det samme gør sig desværre ikke gældende for de store søkøer (Manatees), som også holder til her. Adskillige skilte med "Dead Slow" tvang alle både til at sejle "død langsomt" på vej ud og ind af marinaen for netop at undgå sammenstød med disse langsomme kæmper. Kaptajn Jack måtte dog skuffe os ved at fortælle, at vi ikke ville se nogle af disse store dyr i dag, da de på denne tid af året er trukket op i floderne af hensyn til temperaturen i vandet.

 Efter en del søgen endte vi med at blive omringet af delfiner. Flere små flokke på 3-5 dyr dykkede omkring båden, mens vi lå stille, og én enkelt gang lykkedes det Hanne at få et billede af en snude over vandet - ellers når man mest at se åndehullet og rygfinnen i vandoverfladen.




  Det var en fin tur på 1½ time, og på vej ind i marinaen kiggede vi med slet skjult misundelse på de mange rigmandshuse med tilhørende speedbåde - og vandscootere!

 På vej hjem rundede vi Jerry's og fik en flaske vin og lidt antipasti til maden. Det var tæt på solnedgang, som er klokken 18.15 på denne tid af året. Der var ikke så mange skyer som de foregående dage, så vi håbede på at få en flot forestilling. Der var da også mange mennesker på stranden. Nogen havde endda placeret sig i klapstole og medbragt rødvin - godt tænkt! Vi havde tidligere set nogle fugle, som fløj helt lavt hen over vandet og trak næbbet gennem vandoverfladen. Vores fugleguide forklarede, at dette er "Black Skimmers", som simpelthen spidder små fisk med næbbet på denne måde. Naturen er fantastisk!


 Vi fotograferede også "Godnat-pelikanen", men solen forsvandt i en del skyer, så det blev ikke det flammeorgie, som vi oplevede her i sommeren 2008. Men det var da ganske flot alligevel.

  En SMS fra Niels, Vibeke, Amalie og Frederik fortalte, at de var kommet godt til Spanien, hvor de nu fejrede Niels' fødselsdag. Vi fejrede ham ved at spise "rester" af brød, ost, æggekage mm., og som sædvanligt havde vi kæmpeproblemer med at holde os vågne over bøgerne efter kl. 22. Vi får meget luft hver dag, og de selvlysende røde kroppe afslørede, at vi vist også har fået FOR meget sol i dag. Vejret kan ikke være helt ringe, når man kan blive solskoldet.