Vi sov længe og nød at trække gardinerne lidt fra, så man kunne ligge i sengen og se sandstranden og palmerne. Vejret så rimeligt ud, men palmebladene vippede en del og afslørede en kraftig blæst. Jeg hentede juice og morgenbrød i receptionen, som blev suppleret med kaffe fra egen maskine, frugt samt nylavet bacon & æg fra eget komfur. Selv om vi have dækket op ved spisebordet, endte vi med at lave tallerkener med mad, som blev slæbt med ud på altanen, så vi havde udsyn over pool og sandstrand, mens vi spiste. Efter en hurtig opvask tog vi vandreskoene på og kørte under 2 miles hen til "Ding Darling" Reservatet, som er nogle store indsøer og bugter på øen, som er fyldt med dyreliv.
Her var tydeligvis MANGE flere mennesker end sidst, vi havde været her. Vi slog en tur gennem informationen - mest for at få et kort. Den rare mand her fortalte os om et andet sted på øen, hvor man kunne gå tur i morgen fredag. Her kan man nemlig ikke komme i Ding Darling Reservatet, da dyrene har "fridag"! Næsten alle kører den 4 mil lange ensrettede tur gennem reservatet. Nogle få cykler og vi var de eneste til fods, som gik mellem biler og cykler i den korte kø hen til betalingsboden, hvor vi slap med 1$ per næse i stedet for 5$ i en bil.
Bilerne holdt stort set hele vejen i højre side af den
asfalterede vej
inde i parken, da alle hele tiden skal ud og kigge på de mange fugle,
som sad i vådområderne op til vejen. Dette kunne vi tydeligt huske fra
sidst, så derfor kan det meget bedre betale sig at gå. Eneste ulempe er,
at man skal gå samme vej tilbage igen.
Med vores engelsk-sprogede "Everglades Wildlife" oversigt, som udelukkende bestod af fugle
på den ene side, kunne vi identificere alle de fugle, som vi så på
turen. En "Egret" er en Hejre, en "Osprey" er en Fiskeørn, og en "Heron"
er ... også en Hejre.
Få meter inde i parken så vi en lille flok lyserøde "Roseate
Spoonbills" (Skestorke), som vi aldrig før har set. De havde travl med at
slynge næbbet frem og tilbage i vandet for at filtrere det for føde.
En smuk stor "Great Blue Heron".
En kæmpe flok hvide pelikaner -
mindst 100 - solede på en sandrevle ude i området. Flere kom hele
tiden til og cruisede gennem luften i formationsflyvning, som fik
kameraet til at gløde.
En enkelt brun pelikan prøvede at mase sig ind, men den tilhørte
tydeligvis ikke flokken, og den valgte til sidst at flytte sig.
Ikke ret meget længere fremme spottede vi en enkelt Osprey-rovfugl (se den
lille røde firkant).
Det vil sige, vi behøvede ikke at spotte den smukke fiskeørn. Det havde
en masse andre allerede gjort, da den sad og tronede tæt på vejen og
tilsyneladende var fuldstændig ligeglad med, at vi stod og betragtede
den. Den sad måske og glædede sig til at have fri i morgen fredag -
dagen uden turister.
Overfloden af fugle fortsatte. Der var flere Blå Hejrer, og en
lille fætter, som en fuglekyndig dame kunne fortælle os var endnu en Blå
Hejre ... den var bare en unge og derfor kun en femtedel størrelse af
sin far til venstre. En Hvid Ibis med sit karakteristiske krumme røde
næb gik og snadrede i det mad-fyldte vand ...
... og en stor "Great Egret" stod længe fuldstændigt stille med et
perfekt spejlbillede, indtil den huggede til og fangede en lille fisk,
som den hurtigt slugte.
På midten af ruten førte en gangsti tilbage til centret, så den
tog vi for at gå en ny vej tilbage. Stien havde færre gode udsyn til
vandområder, så her så vi ikke så meget. Et lille hul i den tætte
bevoksning afslørede dog en stor mængde "Snowy Egrets" tæt på stien. Man
kunne hele tiden høre dem, men kun se dem få steder som her.
Hanne satte sig ned her og fotograferede længe de mange fugle, og lige så
interesseret hun var i dem, lige så ligeglade var de med hende. Fuglene
ser ud til at have fået malet deres ben helt sorte ... for til sidst at
dyppe selve fødderne i skrigende gul maling.
Næsten ude af parken poserede en temmelig stor alligator med et par
vadefugle i baggrunden. Det var dagens første alligator, så den vakte
pænt meget opsigt blandt stiens gæster.
Om alligatoren med vilje havde valgt at lægge sig ved siden af et skilt,
som opfordrede til IKKE at genere den, det vides ikke, men et monster på
denne størrelse går man altså ikke hen i nærheden af. Vi kiggede os
ekstra godt for, inden vi gik ned til vandkanten, for at fotografere den
- tænk om nogen af dens venner lå på lur! Der var ingen skilte om, at
alligatorer ikke måtte genere turister!!!
Vi krydsede vejen ved betalingsboden, og der var nu en endeløs række af biler for at komme ind i parken. Vi kiggede ind i parken og kunne se, at hele vejen var én lang række af biler - godt at vi var kommet tidligt. Her var nu så mange mennesker, at vi opgav at gå ind i centret for at se udstillingen. I stedet satte vi næsen hjemad, og vi rundede lige supermarkedet for at få mere frugt til morgenmaden samt brød, salat, feta og oliven til aftensmaden.
Efter hurtigt at have spist lidt frokost på terrassen, smed vi os ned ved siden af pool'en for at læse, men det blev temmelig kort, da det var køligt og blæsende. Ved 17-tiden overgav Hanne sig og hoppede i et kogende varmt badekar for at få varmen igen. Læsningen af "Pigen der legede med ilden" mm. blev fortsat, og vi spiste kyllingesalat ved spisebordet - ikke noget med altan nu.
Vi nåede at se ALLE billederne fra turen i dag, inden vi kollapsede kl. 23 med røde kinder efter dagens megen friske luft - og ufatteligt mange fugle.