Det havde rusket og regnet en del i løbet af natten, og terrassen
var stadig våd, da vi indfandt os til morgenmad i det fri lidt over 9.
Hotellets spinkle værtinde hundefrøs, da hun bogstaveligt talt kun stak
næsen uden for døren til receptionen mod terrassen, hvor vi sad og
spiste morgenmad iført fleezejakker, så da Hanne skulle have gode råd om
mulighederne på Key West på en regnvejrsdag, forsvandt de begge ind i læ
på kontoret.
 |
Kort efter forlod vi pensionatet med retning mod
Hemingways hus, som lå ti minutters gang væk. Inden vi nåede enden af
South Street, hvor "Southernmost Point in the US" ligger, brød solen
igennem, og hundrede meter længere fremme måtte fleezetrøjerne af - det
var blevet sommer igen på et par minutter. Alt er lidt flippet på Key West ... selv flamingoerne er pyntet med perlehalskæder. De var selvfølgelig pyntet pga. karnevallet Mardi Gras ... fandt vi senere ud af. |
Hemingways hus var en oplevelse. Vores guide Steve - en ung
herre kun lidt ældre end os - fortalte underholdende om "Papa"
Hemingways liv og levned, som jo ikke kun havde foregået her i huset.
Huset er i dag befolket af ca. 60 efterkommere af Hemingways katte.
Kattene er karakteristiske ved at have SEKS tæer - nemlig en ekstra tommelfinger-klo, som ifølge Steve gør, at når de river, så sætter
kløerne sig virkelig fast, så bliv ikke uvenner med dem. Over alt i
huset sover kattene i stole, senge og i haven. På den lille gårdsplads
foran udhuset er der opstillet et web-kamera, så man dagligt kan holde
øje med kattene! Vi overvejede at ringe til Signe, få hende til at gå på
nettet og så vinke til hende, men tidsforskellen på 6 timer gjorde, at
det var kl. 05 i Danmark ... selv Signe er vel gået i seng på dette
tidspunkt. Her er lys på om natten, så man kan checke kattene på alle
tider af døgnet på
http://www.hemingwayhome.com/HTML/cat_cam.htm ... det er lidt
skørt.
|
Ernest Hemingway blev født i
1899. Han blev såret i sit job som ambulancefører ved den italienske front under Første Verdenskrig og vendte tilbage til et liv som journalist. I 1922 blev han gift med sin første kone, som han flyttede til Paris med for at blive udenrigskorrespondent. Det var i Paris, at den unge Ernest mødte en del forfattere, som inspirerede ham til selv at skrive fiktion. Det var også i Paris, at han første kone introducerede Hemingway til sin bedste veninde - dumt! Veninden bliver snart hustru nr. 2, og hendes rige onkel finansierede både en bil og huset her i Key West, hvor de boede sammen i 10 år, mens Hemingway skrev mange af sine berømte romaner. |
 Tre billeder af Hemingway fra huset. |
|
 |
Hver
morgen gik han over hængebroen fra soveværelset over til første-salen på udhuset ved
siden af, hvor han skrev en stor del af dagen. Resten af dagen blev
brugt til at drikke på "Sloppy Joe's" eller på at fiske. Hemingway fungerede som krigskorrespondent under Den Spanske Borgerkrig, som inspirerede ham til at skrive "Hvem Ringer Klokkerne For?" Mens han var i Spanien, fik hustru#2 og hans to sønner lavet en kæmpe swimmingpool ved huset i Key West. Hemingway var ved at dåne, da han kom hjem og hørte, at den havde kostet 20.000$, hvilket har været uhørt. Han tog ved den lejlighed en 5cent mønt op af sin lomme og gav den til hustruen med en bemærkning om, at det var hans sidste penge. Denne mønt ligger i dag trykket ned i cementen ved pool'en. |
|
| Under store dele af Den Spanske Borgerkrig havde en kvindelig journalist gjort ham selskab, og kort efter blev Hemingway skilt fra hustruen i Key West og flyttede til Cuba med hustru nr. 3. De boede i Cuba om vinteren og Idaho om sommeren, og Hemingway skrev begge steder. Hemingway var nu en rig mand. Da 2. Verdenskrig brød ud, fungerede han igen som korrespondent, og han deltog i både D-Dag og befrielsen af Paris. Rygtet vil vide at han egenhændigt befriede og indtog Hotel Ritz i Paris! Ægteskab nr. 3 gik i opløsning under krigen - ikke mindst på grund af Hemingways store indtag af alkohol. |
 |
|
 |
Hemingway elskede
også at jage, og var i Afrika for at dyrke dette adskillige gange.
Han modtager Pulitzer-prisen i 1952, men kort tid efter bliver
han involveret i TO flystyrt i Afrika, som delvis lammer
ham, kortvarigt gør ham blind, og i sidste ende giver ham svære
smerter resten af livet. På grund af dette kunne han ikke tage
til Stockholm for at modtage sin Nobelpris i litteratur i 1954. På Cuba bliver hans hus efterhånden overrendt af turister, så han "flygter" til Idaho. Da Cuba bliver overtaget af Fidel Castro, mister Hemingway sit hus, sine mange tusinde bøger og alle sine originale manuskripter. Det var mere end hvad den maniodepressive forfatter kunne bære, så i 1961 gjorde han ligesom sin far og sin farfar - han tog sit eget liv. |
|
Fra soveværelset i huset kan man se over til udhuset, hvor Hemingways
skriveværelse var indrettet. Hængebroen mellem huset og udhuset faldt
ned under en orkan, men rummet står, som da han benyttede det. Bemærk
den røde kat, der sover i stolen til højre. I haven ser vi husets pool,
der både var den første, og stadig er den største swimmingpool på Key
West.
Her står også et besynderligt kar til kattenes vand. Steve fortæller, at
det er urinalet fra Hemingways lokale favoritværtshus, som skulle bygges
om. Det fik den sikkert temmelig berusede Hemingway til at flå urinalet
ned fra væggen og bringe det hjem med ordene: "Jeg har sendt en formue
igennem her - det skal ikke smides ud"!
| Lige overfor Hemingways hus ligger det gamle fyrtårn i
Key West. Hemingway var
stærkt tilfreds med, at fyrtårnet lå ved hans hus, da han
altid kunne finde hjem fra sine drukture ved at gå efter lyset.
20$ fattigere kunne vi gå de 88 trin op ad vindeltrappen i tårnet for at nyde udsigten over Key West.
Fyrtårnet har nu huse på alle sider, da øen har udvidet sig meget siden
bygningen af fyrtårnet i 1847. Det lave fyrtårn blev et problem
for skibsfarten, da træer på et tidspunkt begyndte at skærme for
lyset, så i 1894 fordoblede man højden af tårnet, så det
i dag rager 26 meter op. Fyrtårnet blev sendt på pension i 1969, så i dag fungerer det udelukkende som museum og udsigtspunkt. Men udsigten herfra er til gengæld meget fin, da man ikke bygger højt i Key West. Her er ingen bjerge, så det, der tårner sig op i horisonten, er de gigantiske krydstogtskibe, der lægger til i Key West. I det lille museum ved siden af tårnet, plejede fyrtårnspasseren af bo med sin familie. Her var mange historier om de mennesker, som gennem tiden havde passet fyrtårnet. Den mest bemærkelsesværdige var den om Barbara Mabrity, som passede tårnet i 32 år fra sin mands død i 1932. Da en storm kom ind over Key West i 1846, gemte hun sig med sine børn i tårnet, men det styrtede sammen og dræbte 6 af hendes børn. Hun blev dermed den første fyrtårnspasser i det nybyggede tårn i 1847. Hun endte med at blive fyret i 1864, da hun udtalte sig imod Unionen under Borgerkrigen. En gæv sydstatskvinde! |
  |
Udsigten fra fyrtårnet i Key West
Vi gik tilbage til pensionatet, hvor vi hentede vand og brød
til frokost, hvorefter vi igen passerede Hemingways hus, hvor køen af
turister, der ville ind, nu var endeløs. Vi skulle over til øens
vestlige side, som indeholder Fort Zachery Taylor State Park. Her ligger
den store havn til de enorme skibe. På stranden satte vi os i solen og
læste og skrev dagbog. Vi ærgrede os over, at vi ikke havde taget
badetøjet med, selv om stranden var lidt kølig. Det afholdt ikke en del
mennesker fra at dyppe sig i det indbydende vand. Mens vi sad og læste,
var det næsten som om, at der gik en sky for solen. Det var ikke en sky,
men en af de store krydstogtskibe, der forlod havnen.
Der var hurtigt fri udsigt igen, så alt kunne vende tilbage til sandt
Florida: Smukke piger på vandscootere og tykke gamle mænd i vandkanten.
Der var LIGE, som det skulle være.
Efter en god times tid rejste vi os, og på vej tilbage så vi
Fort Zachery Taylor, der blev opført mellem 1845 og 1855. Det blev
opkaldt efter Præsident Taylor, der døde midt i sit embede i 1850. Ved
en slags kup i 1861 sikrede loyale Unions-folk, at fortet ikke faldt i
hænderne på Sydstatshæren. Fortet blev derfor brugt i Borgerkrigen til
at beskyde netop Sydstatshæren, på trods af at dette er USAs sydligst
beliggende militære enhed.
De enorme kanoner, har skudt ud af smalle åbninger. Væggene var fulde af
skudhuller efter heftige kampe under den Spansk-Amerikanske krig i 1898
Bortset fra det, så var fortet ikke så spændende. Det blev opgivet efter
2. Verdenskrig, og fik lov til at forfalde i mere end 30 år. Mange
steder var der afspærret på grund af fare for nedstyrtning, men der er også
startet en del restaurering af det store fort.
De store kanonkugler er pænt imponerende. Det er noget af en metalkugle af
sende i hovedet på fjenden.
Tilbage på pensionatet satte vi os igen og kogte en halv time i "hot tubben". Vi overtrådte igen alle regler i Florida mht. badetider og medbringelse af alkohol, da vi havde taget to glad rødvin med - det var pragtfuldt.
| Vi gik nu ganske kort hen til Duval Street og drejede mod stranden, hvor den meget roste "Southernmost Beach Cafe" fra pensionatets brochurer havde til huse. Dette skulle ifølge brochuren være den eneste restaurant på Key West, som havde havudsigt ... lidt underligt i betragtning af, at vi er på en lille turistø. Vi fik plads ved en gasvarmer og kunne se stranden og vandet gennem de plastdækkede vinduer på terrassen. Disse vinduer ville nok være utildækkede om sommeren, men lige nu glædede vi os over, at vi sad så tæt på varmen. Jeg bestilte "Tun a la Sushi stegt med sesam", og Hanne fik en "combo" af bøf og hummerhale - det hele var VILDT lækkert. Vores tjener John ønskede os "happy Mardi Gras", som jo fejres specielt meget i det sydlige USA. Vi spurgte ind til, hvad det egentlig var, og John forklarede, at det var festen før fasten, hvor man fester et par dage frem til Askeonsdag og så faster i 40 dage frem til påsken. Det må svare til fastelavn i Danmark. Specielt i New Orleans og selvfølgelig Rio de Janeiro afholder man store karnevaller i forbindelse med "Mardi Gra" ... som det rent faktisk udtales. Der var nu ikke megen fest og udklædning på Key West, så vi nøjedes med at glæde os over den perfekte mad. |
 |
Tilbage på hotellet gik vi koma foran "Weather Channel" på TV, som lover bedre og varmere vejr de kommende dage. Det lyder jo godt, selv om vejret egentligt er pragtfuldt, som det er nu.