To meget runde og tilsvarende lystige
sorte kvinder tog imod os i restauranten og serverede bacon med æg og
kaffe - det var herligt, så vi var mætte og godt tilfredse med, at vi
ikke sad og kukkelurede i Atlanta Airport, da vi lidt før klokken 9
satte retning mod syd i det næsten sort/hvide landskab med sne, sort
asfalt og og diset hvid himmel i det flotte solskin.
Turen var fuldstændig begivenhedsløs. Da vi passerede statsgrænsen mellem
Georgia og Florida var sneen væk. Vi holdt ind 2 gange undervejs, og
tredje gang var først på en tankstation i Miami, hvor vi fuldstændigt
hjælpeløse tossede rundt for at finde vores hotel. Vejen snoede sig ud
og ind med motorveje, og alle veje havde flere navne som f.eks. "84
North West / 20 West", så det var ikke nogen videre hjælp, da vores kort
var meget lidt detaljeret. På tanken købte vi et lidt bedre kort, men
det gjorde os ikke meget klogere, så vi gik ind igen, og forsøgte at få
ekspedienten til at forklare os, hvor vi skulle hen ... på spansk! 5
minutter senere opgav vi at finde hoved og hale i hans forklaring og
kortet, så heldigvis kunne én af kunderne på rimeligt engelsk udpege,
hvilken vej vi skulle tage. Vi var faktisk tættere på, end vi troede,
men vi havde aldrig fundet det uden hjælp, så kort efter holdt vi ind
foran "Indigo Suites", som var et sjovt og farverigt hotel i alverdens
pastelfarver - rigtigt flot.
Efter at have smidt vores vores ting på værelset, gik vi ind i den lille
bar på hotellet og spiste hhv. suppe med salat og pizza. Herefter gik vi
et par minutter hen ad fortovet i de kølige 12 aftengrader og købte cola
og morgenmad i et stort supermarked, der havde åbent indtil midnat.
Tilbage på hotellet checkede vi "Coral Castle" på nettet, som bliver den
eneste seværdighed, vi når at se i Miami i morgen, inden vi fortsætter
mod Everglades Nationalparken.
Vi ærgrede os lidt over, at det var så koldt og mørkt. Poolen
på hotellet så vanvittigt indbydende ud med palmer og solstole, så vi
nøjedes med at fotografere den, da vi forlod hotellet.
Vi var på planen igen og havde indhentet den planlagte rute ved at køre
700 km. på 10 timer. Nu kunne ferien begynde for alvor.