Lørdag d. 13 februar 2010.                   RETUR

Vi indhenter vores ferie.

 Vi vågnede tidligt, dvs. før klokken 7, og var derfor klar til hotellets morgenmad allerede ved 8-tiden. Vejret var blændende, og alle træer var dækket af et tykt lag frossent sne, der tydeligvis var tøet og frosset igen, så det var helt iset. Når bilerne forlod parkeringspladsen, lavede det en lyd, som om de kørte på knækbrød pga. den isede sne på asfalten.

 To meget runde og tilsvarende lystige sorte kvinder tog imod os i restauranten og serverede bacon med æg og kaffe - det var herligt, så vi var mætte og godt tilfredse med, at vi ikke sad og kukkelurede i Atlanta Airport, da vi lidt før klokken 9 satte retning mod syd i det næsten sort/hvide landskab med sne, sort asfalt og og diset hvid himmel i det flotte solskin.

 Turen var fuldstændig begivenhedsløs. Da vi passerede statsgrænsen mellem Georgia og Florida var sneen væk. Vi holdt ind 2 gange undervejs, og tredje gang var først på en tankstation i Miami, hvor vi fuldstændigt hjælpeløse tossede rundt for at finde vores hotel. Vejen snoede sig ud og ind med motorveje, og alle veje havde flere navne som f.eks. "84 North West / 20 West", så det var ikke nogen videre hjælp, da vores kort var meget lidt detaljeret. På tanken købte vi et lidt bedre kort, men det gjorde os ikke meget klogere, så vi gik ind igen, og forsøgte at få ekspedienten til at forklare os, hvor vi skulle hen ... på spansk! 5 minutter senere opgav vi at finde hoved og hale i hans forklaring og kortet, så heldigvis kunne én af kunderne på rimeligt engelsk udpege, hvilken vej vi skulle tage. Vi var faktisk tættere på, end vi troede, men vi havde aldrig fundet det uden hjælp, så kort efter holdt vi ind foran "Indigo Suites", som var et sjovt og farverigt hotel i alverdens pastelfarver - rigtigt flot.

 Efter at have smidt vores vores ting på værelset, gik vi ind i den lille bar på hotellet og spiste hhv. suppe med salat og pizza. Herefter gik vi et par minutter hen ad fortovet i de kølige 12 aftengrader og købte cola og morgenmad i et stort supermarked, der havde åbent indtil midnat. Tilbage på hotellet checkede vi "Coral Castle" på nettet, som bliver den eneste seværdighed, vi når at se i Miami i morgen, inden vi fortsætter mod Everglades Nationalparken.

 Vi ærgrede os lidt over, at det var så koldt og mørkt. Poolen på hotellet så vanvittigt indbydende ud med palmer og solstole, så vi nøjedes med at fotografere den, da vi forlod hotellet.
 Vi var på planen igen og havde indhentet den planlagte rute ved at køre 700 km. på 10 timer. Nu kunne ferien begynde for alvor.

Retur til toppen.