Mandag d. 3. august 2009.                     RETUR

Den kringlede vej til vin-paradis

 Vi sover længe - dvs. klokken er 8.30, da vi står op. Vi skal videre til "Napa Valley" og se på VIN. Hotellet leverer morgenmads-billetter, så man kan køre et kvarter til en restaurant, som så serverer et æg og to skiver toast.

 Vi giver afkald på denne overdådighed, så vi kører direkte til det "Factory Outlet", som vi passerede i går 10 miles oppe af Highway'en. "Shasta Factory Outlets" er den sædvanlige række butikker placeret i et U omkring den store parkeringsplads. Hanne forsvinder kl. 0-sko ind i en skobutik, mens jeg sætter mig i skyggen på en bænk og fylder dagbog ud for de sidste to dage. Klokken 3-sko er jeg færdig med dagbogen og begynder at studere "Turen går til San Francisco", hvor vi jo afslutter med tre dage uden bil. Klokken 3-sko+2-trøjer er det stegende hedt - selv i skyggen.

 Hanne er nu klar, men vi skal lige have lidt benzin og drikkervarer, så Hanne benytter lejligheden til at ringe og bestille rundvisning på en vingård i morgen, mens vi er i den kølige butik på tankstationen. Her køber vi også en sandwich hver. Vi sætter nu af sted mod syd i håb om at finde en flot udsigt, men da vi jo ikke har fået morgenmad endnu, opgiver vi udsigten og holder ind på en rasteplads, hvor vi ikke kan lokalisere skygge. Morgenmaden bliver derfor indtaget kl. 14.15 i bagende sol med fuld tryk på airconditioneringen i bilen og motoren kørende ... lidt pinligt.

 Således opfriskede suser vi ned ad motorvejen, og drejer efter en times tid ind på mindre veje, som fører igennem de mange vindistrikter nord for San Francisco, hvor Napa Valley nok er det mest kendte. For at være en "valley" (dal), må der også være bjerge, og disse dukker nu op i forruden for enden af den typiske lange og lige amerikanske vej.

 Området skifter helt karakter med bløde bjerge dækket af gult afsvedet græs og lave buske og træer. Det er meget smukt, og vi er begejstrede for ruten. Vejen snor sig helt vildt op over disse bjerge - eller i hvert fald meget høje bakker, for i mere ned en time snørkler vi os op og ned med 20-30 kilometer i timen, indtil vi til sidst er helt rundtossede. Vejene er smalle og nærmest helt indhyllede i krogede træer, der samler sig som en tunnel over vejen, så vi ikke ser meget til den blå himmel i det californiske solskin.

 Endelig når vi ned på den anden side, og nu dukker der vinstokke op over alt. Det er fantastisk flot med de snorlige rækker af vinstokke og de gule bakker med træer og blå himmel i baggrunden.

 Med korte mellemrum dukker elegante skilte op og kundgører hvilket "winery", vi passerer. Navne som "Hanna" og "Sutter Home" dukker op, og der er mange, som vi ikke kender, men de reklamerer alle med vin-smagning. Vi drejer ind på noget, der ligner en genvej, og igen kører vi igennem et snoet bjergområde, da vi forlader Napa Valley og kommer ind i "Sonoma Valley".

 Da vi efterfølgende studerer et kort, kan vi se, at alle de berømte vin-"valleys" som Napa og Sonoma ligger som mellemrummene mellem fingrene på en hånd, hvor man skal op over en "finger af en bjergkæde" for at komme over i den tilstødende parallelle dal. Vi mister noget orienteringen her, da vores kort ikke er detaljeret nok til de mange små bjergveje, så det er noget heldigt at vi dumper direkte ned ad bjerget og ind i byen Healdsburg, hvor vi med det samme finder vores hotel, der er både stort og flot.
 

 Vi tømmer bilen helt, hvilket efterhånden er noget af et job, da vi skal lave prøvepakning i aften - dette er vores sidste hotel, inden bilen skal afleveres i San Francisco. Efter at have fået alle tingene op på værelset, tog vi bilen for at købe ind til aftensmad. Vi kører uden at vide det ud af byen, da vi jo dumpede ind i hotellet uden egentlig at have fundet ud af, hvor byen var. Da vi vender om og kører forbi hotellet, opdager Hanne er STORT supermarked skråt overfor hotellet - Flot! Vi kunne have spadseret derover. Her køber vi californisk vin, som er overraskende dyrt. Vi ender med at købe en billig flaske fra filmmanden Francis Ford Coppolas vingård.

 Vi shopper også små varme retter, brød og ost, som vi alt sammen indtager ved det udmærkede bord på værelset.
 Hanne forsøger nu at presse indholdet af vores 4 kufferter ned i 3, så resultatet er, at de er fuldstændigt proppede og alt for tunge. Vi skal have gang i den slaskede pølsetaske, som vi indtil videre har brugt til vasketøj. Vi må lave en pakke-øvelse igen i morgen aften.

Retur til toppen.