Lørdag d. 1. august 2009.                      RETUR

 Der var lidt kamp om morgenmaden, da hotelbogen sagde morgenmad fra 6-10, men skiltet i receptionen sagde 6-9. Vi ankom heldigvis allerede 8.30, og der var masser af plads og fin mad - og rigtig mælk! Vi frabad os rengøring, da vi kun skulle overnatte en nat til, men vi fik ny kaffe af den unge pige.

 Så tog vi en god times køretur nordpå tilbage ind i Oregon mod "Crater Lake National Park". Her ankom vi lidt over 11 og gik først i Visitors Centre for at høre lidt om vandremulighederne. Alle disse var fint beskrevet i det udleverede materiale ved indgangen, men ranger-damen forklarede alligevel mulighederne. Crater Lake "bogen" havde vi allerede købt i går, så den blev sprunget over. Vi kørte nu ind til selve kraterkanten, hvor der er lavet en vej langs hele kanten - i alt 33 miles med ca. én holdeplads for hver mil.

 Vejret var næsten som Hanne havde bestilt det. Kun et let skyslør og lidt skyer i det fjerne forhindrede den kolossale sø i at være perfekt dybblå. Det var post-kort-smukt!
 Kratersøen er dannet ved at store eksplosioner har skudt lava og sten ud fra bjergtoppen, så den til sidst har været så undermineret, at hele toppen er sunket ned i bjerget. Da dette hul blev fyldt med vand, blev kratersøen dannet, og hermed var USA's dybeste sø skabt.

 Lidt ude fra kanten, hvor vi står, ligger en lille ø i søen, Wizard Island, som er en ny vulkan med et fint lille kraterhul på toppen. En lille båd sejler rundt i søen, så turister også har mulighed for at komme ud til øen. En lille sti snor sig rundt om den lille ø og fører op til det ny kraterhul.

 De første mange holdepladser skal vi "lige" ind og kigge ud, og solen er nu kommet helt igennem, så vandet nu har den mest blå farve, vi nogensinde har set.

 Ved "Watchman's Overlook" troner et lille hus på toppen af klippen så brandvagten kan sidde her 24 timer i døgnet og spejde efter skovbrande. Vi tager vandreskoene på og tager turen op til hytten for at nyde udsigten. Solen bager nu, så vi putter 4 flasker vand i mavebæltet til samme formål. Halvt oppe overdrager vi den ene flaske til et ægtepar, som puster ud i skyggen - uden vand! Selv om det er varmt, ligger der store klatter med sne på stien, og Hanne benytter lejligheden til at køle hænderne.

 Der er en fremragende udsigt fra toppen, hvor man nu kan se søbredden hele vejen rundt uden at have træer eller klippestykker i vejen. Den dybe blå farve virker endnu flottere nu.

 Vi kører et par holdepladser længere frem og finder en mur, som vi kan sidde med knæene ud over , mens vi spiser de sandwiches, som blev lavet i morges af resterne af aftensmadens brød, ost og skinke. Adskillige udsigtspunkter senere når vi frem til det sted, hvor man kan vandre ned til båden på søen. Vi kan ret hurtigt regne ud, at det vil tage alt for længe, da sejlturen i sig selv varer to timer, så vi nyder i stedet udsigten, og undrer os over, at der flyder en bøje rundt midt i søen. Et skilt på en af de næste holdepladser fortæller, at det er "Old Man of the Lake" - et dødt træ som i 30 år har flydt rundt i søen med roden mange meter under vand og toppen stikkende op som en bøje. Pudsigt!

 Ved et af de sidste udsigtspunkter på rundturen ser vi den anden ø i søen, som er meget lille og på afstand kan forveksles med silhuetten på et tremastet skib.

 Vi ser også nogen besynderlige røde skorstene, som viser sig at være tynde udbrud af lava, hvor alt klippen omkring dem er eroderet bort og har efterladt dem som de tynde stråler af flydende sten, de oprindelig var.
 

 Vi er nu igennem hele runden, men kører alligevel ud på runde to for at komme hen til den cafe, der kan sende os hjem med en kop kaffe. Det første udsigtspunkt bliver besøgt igen for at sige farvel, men nu er det overskyet, og den fortryllende blå farve er erstattet af en kedelig standard-grå, så vi har været kanon-heldige i dag ... igen.

 På lige over en time er vi tilbage i Klamath Falls. Hanne forsøger forgæves at fotografere nogle af de mange lodrette lyn, som viser sig i horisonten, men vi slipper hjem uden at blive ramt af de kraftige regnbyger, som plejer at følge med uvejr på disse kanter. Tilbage i byen parkerer vi lige før hotellet ved en samling butikker, hvor der er udsalg i Sketchers Sko - Hanne's yndlingsmærke - og her er meget bekvemt også en stor Safeway til indkøb af aftensmad og frokost i morgen. Mens Hanne shopper sko, får jeg udfyldt dagens dagbog. Vi køber "den sædvanlige" salat og kylling samt en god vin på super-tilbud.

Retur til toppen.