Museet er oprettet i et nedlagt hospital i slutningen af første verdenskrig, hvor man begyndte at samle effekter fra diverse slag.
Vi lagde hårdt ud med de to enorme kanoner foran museet, som kan skyde mere end 25 km. De stammer fra to forskellige skibe og skyder granater på 15 tommer ... svarende til næsten 40 cm. Indenfor bliver vi straks mødt af en V2-rakjet, adskillige flyvemaskiner og et beslagslagt tysk periskop, så man uden risiko kunne se langt væk på landjorden. Ligesom folkene på billedet er vi også henne og nyde udsigten i periskopet.
Bo studerer her en tysk Panter kampvogn, som er fuld af skudhuller. I det hele taget gælder det for mange af tingene på museet, at det er beslaglagte våben, som er transporteret tilbage til England for at blive undersøgt. Grant kampvognen til højre blev brugt af Montgomery "himself" i ørkenkrigen.
Vi går rundt på gangene og kigger på alle de
mange "kendte" fly fra både første og anden verdenskrig, og adskillige
af flyene kan man mere eller mindre kravle igennem.
Herefter går vi igennem afdelingen for "krigskunst", som ofte er en meget deprimerende skildringer af krigens barske realiteter. Vi afprøver museets beskyttelsesrum under et luftangreb og går igennem den bombede gade ovenover bagefter. Til sidst får vi dog nok af at være indendørs, og beslutter at besøge mussets største enkelt-genstand ... skibet HMS Belfast, som ligger fortøjet på Themsen ved Tower Bridge.
Heldigvis kan den hamrende effektive Underground bringe os fra
"Elephant & Castle" til "Tower Castle" på meget kort tid.
Det er absolut bedre at gå i det dejlige vejr og kigge på
skibe, end at være på museum i dag.
Inden vi stikker til søs tager vi lige en omvej gennem Hay's Galleria ved
floden, hvor en besynderlig men fascinerende skultptur er udstillet i et
bassin. Vi har en mistanke om, at den burde bevæge sig - men den ligger
desværre ganske stille.
Udenfor ligger HMS Belfast lige så stille ved Tower Bridge, og
det har den gjort siden 1965. Skibet er bygget i 1938 og har deltaget i
D-Dag og siden i Koreakrigen. HMS Belfast husede næsten 1000
sømænd i sin storhedstid.
Det er intet mindre end genialt at have en ægte kaptajn med som
guide gennem dette skib. Bo fortæller levende om livet på et skib som
dette, og det lykkes mig ikke at stille et spørgsmål, som han ikke kan
svare på.
Han mindes med vemod den gode tid på skibet - specielt da vi når til
Kaptajnens kahyt, hvor vi tydeligvis forstyrrer lige i middagsluren.
Maskinrummet er imponerende med et virvar af slanger, rør og tykke
kabler. Det er en labyrint at stiger og metalriste, som fører os hele
skibet rundt.
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
Skibet er bemandet med dukker, som på levende vis anskueliggører, hvordan det hele er foregået. Besætningen i køjerne er utroligt livagtige ... selv skibskatten hygger sig i sin hængekøje. Vi ser også radiooperatøren, tandlægen, skibets operationsrum og kabyssen. I bunden af skibet ser vi, hvordan granaterne blev læsset på elevatoren, som fører dem op til de store kanoner. Ud af de forreste vinduer på broen kan vi se, at kanonerne nu peger på det centrale London ... og "The Captain" udstikker retningen ... som nu burde være nærmeste pub. Det er der desværre ikke tid til, da det er ved at være på tide af vende hjemad.
Hvordan kommer man nemmest til lufthaven? "Elementært, min kære
Watson" ... tag undergrunden.
Selv om vi skal med forskellige fly, kan vi lige så godt tage samlet til
Heathrow. Vi siger pænt farvel og takker for en herlig tur, som har
været spækket med oplevelser. Her er vist basis for gentagelse.
Endnu en overraskelse venter os. Vi havde glemt, at vi havde
bestilt "Bussiness Class" på vores bonus-billetter på vej hjem, så god
benplads, varm mad og vin, samt cognac til kaffen venter på os. Havde vi
vidst det, så havde vi glædet os hele dagen. Udsigten med solnedgang på
skyerne afslutter en perfekt tur.
... og så er det at man oplever, at livet gentager sig selv på MEGET
kort tid.
Sidder vi i metroen på vej hjem ... eller er vi på vej ud? Forklaring
følger.