Det lille restaurationslokale er spækket med spejle, så det er muligt at fotografere hele lokalet inkl. fotograf og betjening på én gang.
Dagens
første mål blev hurtigt nået med Undergrunden. Vi steg ud på Waterloo og fik
straks øje på "London Eye", som er et pariserhjul bygget i anledning af
millenium-skiftet og hovedsagligt sponseret af British Airways. Hanne og
Bo havde prøvet det før, men de ville hellere end gerne prøve det igen.
Køerne var allerede pænt lange lidt i elleve, men til vores store
overraskelse, har briterne virkelig styr på deres kø-systemer. 15 kasser
betjener én lang kø, så det er hamrende effektivt. Vi oplever senere det samme system i flere supermarkeder, så den danske sport med at
springe fra kø til kø ikke er mulig - det kunne vi godt bruge herhjemme.
På afstand virker hjulet ikke så stort, men når man kommer tættere på og
indser, at hver kabine kan rumme 20-30 personer, så forstår man, hvor
stort det er. Hver kabine vejer 10 tons! Det tager en halv time at tage
en omgang - og hjulet holder aldrig stillle, så man stiger af og på "i
farten". 800 besøgende kommer med rundt på hver omgang, og hvert år
tager 3½ million turister turen. På toppen er du 135 meter oppe i
luften, og man kan på en god dag se op til 25 km. væk - helt til Windsor
Castle. Imponerende tal ... men også en helt fantastisk udsigt.
Kameraerne gløder, mens man umærkeligt skifter position fra at hænge under
metalkonstruktionen, indtil man efter et kvarter balancerer oven på den,
og hermed har fri udsigt over London, og ikke mindst Big Ben og
Parliament på den modsatte bred af Themsen. Man ser London gennem nye
øjne ... London Eye er et velvalgt navn.
 |
||
|
Lige til højre for tårnet til
Parliament kan man skimte det gamle Battersea kulkraftværk, som nu er
mest kendt for at være brugt til Pink Floyd albumomslaget
til "Animals" ... anede ikke at det så så centralt i London.
Det er for øvrigt europas største murstensbygning,
ubenyttet, fredet ... og på listen over de 100 mest truede
bygninger pga. dens forfaldne tilstand!
Fine skud man kan få af Big Ben og Westminster Abbey fra toppen af London. |
 |
|
Efter turen i højderne fortsætter vi med at slentre ned langs Themsen på
den sydlige side. Pludselig er vi omringet af syngende mennesker
overalt. Der står små kor på trapperne, og en masse tilskuere på
udsigtsbalkonnen til venstre. Det viser sig at en stor korfestival
starter netop nu. Få meter længere fremme passerer vi under en bro, som
er tilholdssted for et stort antikvar-bogmarked. Her gør vi holdt - og
ender med at købe et par bøger.
Der er rigeligt med underholdning på denne strækning af Themsen. Der er
opstillet fantastiske naturfoto fra Polen, der er sandbygning langs
floden, og på den modsatte side troner St. Pauls Cathedral og "agurken"
omringet af en skov af kraner. Byggekrisen har åbenbart ikke ramt her
endnu.
ENDELIG når vi til den oase, vi har søgt efter - og fortjent. På Doggett's
finder vi et sted i solen, og dagens første og bedste fadøl hældes
indenbords. Faktisk sidder vi så godt, at vi efter at have fået serveret
shepherd's pie tager endnu en øl og diskuterer, om vi skal blive
siddende her resten af dagen.
Vi drager dog videre, og når snart til "Millenium Bridge" ud
for Tate Museum, som fører os tilbage til den nordlige side af Themsen
og direkte over til St. Paul's Cathedral.
Nu tager vi tilbage til centrum og gør "The Strand"-gaden hvor
Lord Nielson dukker op på toppen af sin søjle på Trafalgar Square. Det
maritime fortsætter ned langs "The Mall", hvor man passerer "The Old
Admiralty Blogs" med masser af statuer af søfolk - og selv lygtepælene
har maritimt præg.
The Mall fører op til Buckingham Palace, men det er meget varmt og vi
søger i stedet ind i St. James's Park, hvorfra man også skulle kunne se
slottet hen over den langstrakte sø i parken. Det viser sig desværre at
være en skuffelse, da søen er stort set tom pga. renovation af anlægget.
I stedet fodrer vi egern og ser på de mange ænder, som har ællinger. Vi
er ikke alene om denne oase i byen. Det er fredag aften, og folk
begynder at holde week-end.
Vi søger nu tilbage til hotellet og slapper lidt, inden vi
indtager "The Real Greek", som ikke havde bryllupsgæster i dag. Maden er
spændende og lækker, og vi kan sidde længe og kombinere forskellige dips
med fladbrøg - og øl.
På trods af dagens tilbagelagte strækning kunne vi godt gå lidt længere
efter maden og finde hen til en af de lokale pubs, hvor dagens blev
afsluttet, mens vi studerede de lokale - og de studerede os. Vi blev i
hvert fald udspurgt om, hvor vi kom fra. Og så var det jo ikke helt
afslutningen på dagen, for vi "plejer" jo at få en øl i suitens sofa hos
Hanne og Bo. Bo var slet ikke træt ... faktisk kunne han nå at optræde
TRE steder på samme billede i suiten.
Men SÅ var vi også trætte!
