Fredag d. 1. august 2008: Farvel til USA fra toppen af New York.

 Så er det blevet tid til at pakke sammen og forlade lejligheden. Pigerne benytter lejligheden til at indtage den sidste morgenmad - is i sengen - før der skal pakkes. Godt at vi har bestilt en taxi til lufthavnen, for vi vil ikke have en jordisk chance for at bære alt dette selv.

 Efter at have deponeret vores kufferter på hotellet begiver vi os hen til det højeste punkt i New York: Empire State Building. Bygningen blev bygget mellem 1930 og 1931, og den rejser sig i en højde af 381 meter over Manhattan på Fifth Street med sine 102 etager. Det er ret imponerende - det betyder, at man byggede 4½ etage HVER uge. Der er en lang kø for at komme op i bygningen. Det viser sig, at også her er der check på højde med en lufthavn. Vi kommer dog igennem på ca. ½ time, så det er til at leve med. Lige før vi skal op i tårnet, skal vi igennem den obligatoriske familiefotografering, som har underholdt alle, mens de ventede i køen. Vi beslutter os for at sabotere det, så da fotografen siger smil, laver vi alle grimasser. Hele køen er ved at dø af grin - men fotografen opdagede det vist ikke. Vi tager nu én af bygningens 73 elevatorer op til 80. etage, og det tager kun et øjeblik. Herfra må vi enten vente i endnu en meget lang kø for at tage næste elevator, eller vi må gå resten af vejen op op til udsigtsplatformen på 86. etage. Vi tager trappen.

 Udsigten er intet mindre end fantastisk. For det første er vi rimeligt heldige med vejret, for trods lidt dis kan vi se omgivelserne meget tydeligt. Kameraer bliver straks flået frem, og vi tager en bunke billeder af denne menneskeskabte beton-myretue. Nedenfor er et panorama-view mod syd, hvor de karakteristiske to tvillinge-tårnes silhuetter mangler. Nu er der kraner i stedet for. Lige til højre for disse kan Frihedsgudinden skimtes, og til højre for hende ligger Ellis Island.


 Rundtursbådene til Statue of Liberty og Ellis Island kan tydeligt ses på dette foto. Læg også mærke til det sjove hus nederst til venstre. Det er det berømte "Flatiron House", som ligner fodaftrykket fra et strygejern.

 Mod nordøst stikker den karakteristiske Chrysler Buiding 319 meter op med sit rumraket-lignende tårn. Der ligger en stor mængde elegante skyskrabere i dette område, og det står i skærende kontrast til de triste bygninger, som ligger lige under os.

 Mod nord kan man tydeligt se Brooklyn, Queens og Bronx til den østlige side og Jersey mod vest. Næsten skjult bag de høje huse gemmer den store grønne firkant Central Park sig.

 Pigerne beslutter sig for at gå ned og kigge på nogle butikker på 5.th Street, som er indkøbs-mekkaet i NY. Jeg vil hellere fotografere lidt mere. På vej ned checker pigerne vore familie-foto. Det stikker ganske rigtigt ud fra mængden, og den unge mand, som tilbyder billederne til turisterne, behøver IKKE at få oplyst nummeret - han har glædet sig til at se de to unge piger, som lavede ansigter. Billedet er grumset og trist, så pigerne vil ikke købe det, men den unge mand får både Signe og Marie til at gentage grimasserne, og med et stort smil beholder han selv billedet. Imens fotograferer jeg videre.
 Første aften, vi kom til New York, var vi fascinerede af mængden af taxier i byen, men det er endnu mere tydeligt, når man kommer højt til vejrs.

 Vi havde aftalt at mødes efter ca. ½ time. Det var dumt. Der skulle shoppes mindst en time mere. Én af de mest vilde butikker vi så, var "Allan & Suzi"s shop, som tilsyneladende er meget berømt. Døren var låst, men pigerne ringede på, og en bizart udseende person med langt hår og hvidt skæg dukkede op. De blev lukket ind, men kom kort efter ud igen. Der var kun gammelt bras i butikken til mindst 1000$ pr. del. Ikke underligt at butikken er "kult" blandt musik- og filmstjerner. http://www.allanandsuzi.net/
 Heldigvis var der også et par mere rimelige skobutikker, som lige kunne lokke et par ekstra sko ned i indkøbsposerne - dagen var reddet.

 Nu var pigerne trætte, så de sank sammen på en bænk ved indgangen til Central Park med udsigt mod John Lennons tidligere bopæl. Imens gik jeg en tur i parken for at nyde de sidste indtryk af New York og dens indbyggere. Her er alt, hvad man forventer. Unge mennesker som soler, alverdens joggere og selvfølgelig en samling drenge, som spiller basketball.


 Her er også mange folk, som udstiller sig selv. To sorte unge mænd optrådte med adrætte deres kroppe, så selv Batman måtte stoppe op og holde en pause i sin patruljering. Her er baseball-baner, søer med springvand, det store Metropolitan Museum of Art, og til sidst støder man sågar på selveste Hans Christian Andersen, der læser højt for den grimme ælling. Det er på tide at vende hjem til Hr. Andersens fødeland. Vi mødes på hotellet, hvor pigerne sidder klar, og taxien faktisk er ankommet næsten en halv time for tidligt.


 En indtil videre meget venlig arabisk chauffør fører os væk fra Manhattan over en af de mange broer - her Queensboro Bridge fra 1908 - en stor tung sag (Nr. 5 påfiguren.) Der er temmelig mange broer og tunneller til og fra Manhattan, men den mest besynderlige måde at komme til og fra på, er svævebanen. Pludselig glider en kabine over vejen på vej mod Rosevelt Island, som Queensboro Bridge passerer hen over.
 
 Vores ellers venlige chauffør er lige ved at ødelægge dagen, da vi når frem til lufthavnen. Pludselig er prisen 125 dollar i stedet for 50 + tips. Han bliver meget aggressiv, da vi ikke har så mange kontanter, og i stedet for at diskutere med ham, får han hvad vi har, dvs. næsten 100 dollar. Han er sur og vi er rasende. En lidt sur måde at ende turen på - men OK - vi kom meget nemt til lufthaven.

 Resten af turen er fuldstændig begivenhedsløs. Den største udfordring er at få alle kufferterne ind i den lille Hyundai, som ventede på Irlandsvej hos Farmor & Farfar. To at de bløde tasker måtte ind på bagsædet, så der kun med nød og næppe var plads til pigerne. Men det var trods alt også deres ting!

 Sikke en vil tur. Hanne har ferie en uge til, men jeg skal starte efter en fri-søndag. Man kunne nok lige have brugt et par extra dage til at fordøje de mange dejlige indtryk. Endnu en pragtfuld ferie - men temmelig sikkert den sidste med de to unge mennesker!

Retur til USA side