Fredag d. 1. august 2008: Farvel til USA fra toppen af New York.
Så er det blevet tid til at pakke sammen og forlade lejligheden. Pigerne benytter lejligheden til at indtage den sidste morgenmad - is i sengen - før der skal pakkes. Godt at vi har bestilt en taxi til lufthavnen, for vi vil ikke have en jordisk chance for at bære alt dette selv.
Efter at have deponeret vores kufferter på hotellet begiver vi os hen til det højeste punkt i New York: Empire State Building. Bygningen blev bygget mellem 1930 og 1931, og den rejser sig i en højde af 381 meter over Manhattan på Fifth Street med sine 102 etager. Det er ret imponerende - det betyder, at man byggede 4½ etage HVER uge. Der er en lang kø for at komme op i bygningen. Det viser sig, at også her er der check på højde med en lufthavn. Vi kommer dog igennem på ca. ½ time, så det er til at leve med. Lige før vi skal op i tårnet, skal vi igennem den obligatoriske familiefotografering, som har underholdt alle, mens de ventede i køen. Vi beslutter os for at sabotere det, så da fotografen siger smil, laver vi alle grimasser. Hele køen er ved at dø af grin - men fotografen opdagede det vist ikke. Vi tager nu én af bygningens 73 elevatorer op til 80. etage, og det tager kun et øjeblik. Herfra må vi enten vente i endnu en meget lang kø for at tage næste elevator, eller vi må gå resten af vejen op op til udsigtsplatformen på 86. etage. Vi tager trappen. Udsigten er intet mindre end fantastisk. For det første er vi rimeligt heldige med vejret, for trods lidt dis kan vi se omgivelserne meget tydeligt. Kameraer bliver straks flået frem, og vi tager en bunke billeder af denne menneskeskabte beton-myretue. Nedenfor er et panorama-view mod syd, hvor de karakteristiske to tvillinge-tårnes silhuetter mangler. Nu er der kraner i stedet for. Lige til højre for disse kan Frihedsgudinden skimtes, og til højre for hende ligger Ellis Island.
Mod nord kan man tydeligt se Brooklyn, Queens og Bronx til den østlige side og Jersey mod vest. Næsten skjult bag de høje huse gemmer den store grønne firkant Central Park sig.
Pigerne beslutter sig for at gå ned og kigge på nogle butikker på 5.th
Street, som er indkøbs-mekkaet i NY. Jeg vil hellere fotografere lidt mere.
På vej ned checker pigerne vore familie-foto. Det stikker ganske rigtigt ud
fra mængden, og den unge mand, som tilbyder billederne til turisterne,
behøver IKKE at få oplyst nummeret - han har glædet sig til at se de to unge
piger, som lavede ansigter. Billedet er grumset og trist, så pigerne vil
ikke købe det, men den unge mand får både Signe og Marie til at gentage
grimasserne, og med et stort smil beholder han selv billedet. Imens
fotograferer jeg videre.
Vi havde aftalt at mødes efter ca. ½ time. Det var dumt. Der skulle
shoppes mindst en time mere. Én af de mest vilde butikker vi så, var "Allan
& Suzi"s shop, som tilsyneladende er meget berømt. Døren var låst, men
pigerne ringede på, og en bizart udseende person med langt hår og hvidt skæg
dukkede op. De blev lukket ind, men kom kort efter ud igen. Der var kun
gammelt bras i butikken til mindst 1000$ pr. del. Ikke underligt at butikken
er "kult" blandt musik- og filmstjerner.
http://www.allanandsuzi.net/
Nu var pigerne trætte, så de sank sammen på en bænk ved indgangen til Central Park med udsigt mod John Lennons tidligere bopæl. Imens gik jeg en tur i parken for at nyde de sidste indtryk af New York og dens indbyggere. Her er alt, hvad man forventer. Unge mennesker som soler, alverdens joggere og selvfølgelig en samling drenge, som spiller basketball.
|