Vi kørte de ca. 10 miles til Bryson City og Deep Creek, hvor gåturen ifølge kortet startede. Vi undrede os en del over det leben, der var ved parkeringspladsen. Vi så en del skilte med påskriften "tubing" og "tubes", som vi ikke anede, hvad betød. Vi har aldrig set så mange baderinge, der flød over alt. Laver folk ikke andet end at bade her?

 Meget kort ude ad stien var der en afstikker til første vandfald, som vi valgte. Stien var enorm stejl, så vi var meget forpustede, da vi nåede op til vandfaldet.

 Her var en gangbro, hvor vandfaldet gled ned over klippen, og der var en fin bænk midt på broen, så man kunne sidde og nyde synet. Vi startede nu på den store rundtur, og allerede her gik vi forkert. Ikke at turen blev dårligere ned det, men den blev MEGET lang. Efter 2 timer og en del forvirrende sti-markeringer, droppede vi vores vandfaldskort og tog i stedet vores "Great Smokey Mountains" vandresti-kort frem. Vi var gået helt galt, så vi gik ½ time tilbage, og begyndte igen at møde andre mennesker.
 Vi skulle have været tilbage hos pigerne nu, så de undrede sig nok over, hvor vi blev af. Vi stødte på en masse mennesker i badetøj, som slæbte på de store baderinge, vi havde set langs vejkanten.

 AHA! Man tager turen ned ad floden på disse baderinge - eller "tubes", som de hedder på amerikansk - altså det samme som en slange til et dæk. Det så temmelig skægt ud - kunne dette være en erstatning for "white water rafting"? Vi så kun et vandfald til, før vi var tilbage ved bilen, så hvor det tredje blev af, forbliver en gåde. Til gengæld har vi nok aldrig set så mange store sommerfugle, som på denne tur.

 På vej hjem prøvede vi at købe øl i et supermarked, men vi måtte nøjes med vand og en nuttet lille melon til 2$. På tankstationen i Bryson City udenfor reservatet gik det bedre. 12 gallon benzin (45 liter) og 6 øl tungere skyndte vi os tilbage til pigerne, der var lidt mugne over, at vi først var tilbage halv to. De lod sig dog overtale til at tage med tilbage og prøve de store "tubes", selv om begejstringen var overskuelig. Udstyret med badetøj, T-shirts og vores nye badesko fra Walmart, drog vi af sted. Hanne meldte dog fra, da vi lejede baderinge af en ung pige for 5$ pr. styk, da hun havde fået voldsomt ondt i hovedet. Så behøvede vi i det mindste ikke at overveje, hvad vi skulle gøre med bilnøglerne, mens vi sejlede. Efter et kvarters opstigning kastede vi os ud i det. Det var noget morsommere end forventet - med andre ord RIGTIG sjovt!

Vi væltede alle i første fald, så vi gik lidt op igen og prøvede denne tur tre gange, før vi sejlede videre ned ad floden. Her havde vi igen meget glæde af det nye undervandskamera, så vi skiftedes til at fotografere hinanden.  Det var ikke helt så vildt, som det ser ud til, for vandet er ikke dybere end til midt på låret, så man kan sagtens gå rundt i det. Ikke desto mindre lykkedes det Signe at slå hovedet ind i en klippe, så hun smadrede sin trommehinde. Det sagde hun dog først bagefter, og Hanne fik det slet ikke at vide. Signe var dog helt overbevist om, at det havde været mindre risikabelt at "white water rafte"!!!!

 Efter en pæn lang tur ned ad floden, gik vi helt op igen og startede forfra, og så tog vi hele turen ned. Mange steder gik det stille og roligt, så man kunne ligge og kigge op i himlen mellem de høje trækroner. Det var meget idyllisk og afslappende. Det har nok taget 1½ time i alt, så Hanne var noget overrasket over at have ventet så længe.


 Hun stod tålmodigt og ventede på os med kameraet, da vi kom sejlende i ro og mag på det sidste flade stykke, hvor turen var et slalom mellem de mange sten.

 Vi skiftede tøj på parkeringspladsen og kørte mod Bryson. Her spottede pigerne en GENBRUGSBUTIK. Pigerne blev sat af iført en del kontanter og tørre sko, og jeg susede Hanne tilbage til hotellet, så hun kunne pleje migrænen. En time efter blev pigerne samlet op - ikke i tøjbutikken, som var lukket,  da de ankom, men i boghandleren ved siden af, hvor de hver især var gået amok i billige bøger. Vi kørte nu for tredje og sidste gang tilbage til Cherokee denne dag. Alle tre gange havde jeg undret mig over den "kystsikring" de havde lavet ved et skarpt sving på floden. Man havde kombineret områdets bilkirkegård med forstærkningen af flodbredden!!

 I Cherokee By traskede vi en tur langs gedemarkedet af turistbutikker. Et par mokkasiner til 150 kr. lokkede, men blev dog aldrig købt. Vi studerede også de "autentiske" bygninger langs hovedgaden, og talte med en del indianere, som stod i fuld ornat med fjerprydelser og tomahawker.

 I vores "Turen går til ..." står der, at Cherokee indianerne i området var helt fredelige, og boede i træhytter og dyrkede jorden. Her havde stort set aldrig været nybyggere, men i 1830 blev området ryddet for indianere, og en heftig skovdrift begyndte. Vi kunne med andre ord konstatere, at "Fort Tomahawk" og store "te-pee" indianer telte i "The Indian Store", var noget, der var lavet til ære for dumme turister. Vi skulle se "rigtige" Cherokee indianere i morgen, så vi gad ikke se mere turist-junk.

 I stedet tog vi til "Back Yard Burgers", hvor vi fik hjemmelavede burgers ... og de var virkelig gode. I nabobutikken købte vi vaskepulver, da nogle af os begynder at løbe tør for rent tøj. Der blev lavet en sandwich til Hanne i Subway, og så gik turen hjemad til TV, billed-kigning, ruteplanlægning og dagbogsskrivning ... og ØL!