Det var desværre på tide at forlade Sanibel og køre videre. Vi
hentede som sædvanligt morgenmad i receptionen, men vi tog lige en badetur,
inden vi modvilligt forlod hotellet ved 11-tiden. Pigerne havde ikke
lyst til at se Edison museet, som vi havde planlagt, så de blev sat af i
Tanger Outlets på McGregor Boulevard nr. 16010. Edison bor på samme vej i
nr. 2320 - det er næsten en halv times kørsel ind mod centrum af Fort Myers.
Hans domicil ligger på begge sider af den flotte palmeflankerede vej - træer
som han selv har fået plantet.
Et gigantisk banyan træ - officielt det største i USA - fylder over
en acre, og det var en gave fra Mr. Firestone. Det vokser hen over flere
huse, bla. gavebutikken, info-boden og laboratoriet, men det er blevet beskåret for at
undgå stormskader. Thomas Edison står selv i skyggen af træet og hilser os
velkommen til sin vinterresidens.
Vi får udleveret en en "self-guide", som via hovedtelefoner fortæller os,
hvad vi ser, og hvor vi skal gå hen. Vi starter med at gå over vejen, og
kommer over til tyendets hus. Mina & Thomas Edison byggede huset her i
1885, hvor Edison pga. sit svage helbred søgte ly for kulden i New Jersey,
hvor hans laboratorier lå.
Det næste vi støder
på, er familiens swimming pool,
som var den første private pool i USA. Indtil den blev bygget kølede
familien sig i det store springvand!
To store huse ligger ved siden af.
Det ene er til familien Edison, det andet er gæsteboligen. I slutningen af
1800-tallet kunne det tage ugevis at komme til Florida, så man blev et par
uger, hvis man var gæst. Det hele er stort og flot.
I stuen står en af Edison's egne grammofoner, og over alt er der originale
elektriske pærer i lamperne.
Edison flyttede hertil som 38-årig for at overleve sit svage helbred, og
eftersom han blev 84 år gammel, så må varmekuren have virket. Han boede her
dog kun om vinteren, hvor varmen er til at holde ud. På grunden lige ved
siden af (billedet til højre) købte Henry Ford sit "vinterhus", så de kunne gå og hygge sig
sammen.
Tilbage på den anden side af vejen venter vi lidt ved det store banyan
træ, inden vi får en guidet tur i
laboratoriet, som Edison, Ford og Firestone lavede i 1928 for at frembringe
syntetisk gummi til bildæk. Det lykkedes delvist, for de kunne udvinde latex
af diverse træer, men andre fik lavet kunstigt gummi først, så laboratoriet
lukkede i 1936. Efter Edison's død 5 år tidligere i 1931 blev det hele solgt af familien til
staten Florida for 1$, så det kunne blive til et museum. Som sædvanligt
passer amerikanerne godt på deres ting, for det hele er rigtig flot og
velholdt. |
|
|
|
Efter besøget i laboratoriet går vi ind i den store udstilling
af Edison's opfindelser. Her er alt lige fra smukt malede grammofoner,
filmapparater, et hav af store og små elektriske pærer, og sidst den
Ford T., som Edison fik af sin ven Henry Ford. De to pærer til
højre er på henholdsvis 50.000 og 75.000 watt ... altså ikke sparepærer!
|
|
|
|
Udenfor museet stiller jeg mig og studerer det gigantiske træ ved
siden af Informations boden. Mens Hanne er på toilettet, overhører jeg en dame i info-boden sige:
"Amazing! I have seen 6 people from Denmark today!"
Jeg kan selvfølgelig
ikke lade dette passere, så jeg smiler til hende og siger "Seven!". Det
viser sig, at Francine Mandel har boet 18 år i Brøndbyøster og været gift
med Bjarne, som arbejdede i Politiet. Francine og Bjarne flyttede tilbage til USA,
og men Bjarne kunne desværre ikke leve med varmen, så de blev skilt, og han returnerede til
Danmark. Vi talte længe med Francine, og hun var enorm venlig, så vi endte
med at udveksle email-adresser.
Vi sagde pænt farvel til Francine, som var ked af, at vi ikke kunne nå at
besøge hende hjemme. Hanne har mailet frem-og-tilbage med Francine.
Se mere om Edison & Ford museet på:
http://www.efwefla.org/home.asp
Vi kørte tilbage og hentede pigerne, og så tømte vi et lokalt
frugtudsalg for 120 kr. Nu tog vi den lange og begivenhedsløse tur tværs
over Florida til østkysten og Cape Canaveral gennem byerne Tampa, Orlando og
til motellet i Cocoa, hvor vi lige nåede en tur i pølen, inden solen gik
ned.
Standarden på Super-8 Motellet var "noget" lavere end i Sanibel, men til
gengæld var udvalget af insekter på værelset overdådigt. Dog var
kakerlakkerne ikke skræmmende store! Vi hentede pizzaer i et lokalt pizzeria,
og da Signe insisterede på af have sin egen pizza, og spiste under
halvdelen, havde vi ALT for meget mad - mere end en hel til overs.
Så var det godnat. i morgen skal vi se rumraketter i Kennedy Space
Center. |