Har man lyst til at se flere af hans geniale tegninger, så gå til http://digital.lib.uiowa.edu og søg på J N Darling, så kommer  der næsten 11.000 tegninger frem. Værsgo' at gå i gang!

I centeret så vi f.eks. en kolossal musketer-riffel, som kunne rydde en hel strand for vadefugle med ét skud, når den var monteret på en pram. Denne riffel var taget fra nogle krybskytter og hang nu her i Jay Norton's gamle tegnestudie, som er stillet op her på museet.

 Ude i heden igen, betalte vi 5$ for at komme ind i parken, hvor vi i bilens kølige AC tog turen i skridttempo. Det er kvælende varmt, når vi står ud af bilen for at fotografere. En nuttet vaskebjørn står under nogle buske tæt på vejen, og Signe spotter den. Vi kaster os ud af bilen i håb om at kunne komme lidt tættere på den. Det havde vi ikke behøvet at bekymre os om. Den er tilsyneladende fuldstændig ligeglad med os og spankulerer nonchalant forbi os langs vandkanten.

 Længere fremme kan man komme ned langs en sti og kigge ud over vandet. Her kan vi se fisk, der springer op af vandet for at fange insekter. Lige meget hvor længe vi prøver, får vi ikke et godt fotografi af det - men OK - de er også langt væk. De små krabber på mangroverødderne er noget nemmere at fange med linsen. Hele området virker meget som Everglades, men det er jo netop også mangrove, da det ligge på grænsen mellem ferskvand fra fastlandet og havets salte vand pga. den smalle forbindelse mellem øen og fastlandet.

 Signe er stadig vild med fugle, og hun er god til at spotte dem. Der bliver skudt en del fugle med den store linse.

 Endnu en nuttet vaskebjørn bliver set, og den bliver også jagtet og fotograferet. Den har nok gættet, at vi er turister, for i resten af USA bliver vaskebjørne betragtet som skadedyr, da de roder i affald.

 Vi kører over en bro på vejen, hvor vandet strømmer hurtigt under. Her er masser af helt små fisk, så en hvid fugl med klare orange fødder står og balancerer på en gren midt i strømmen, og den napper adskillige fisk, mens vi står og steger i solen og kigger på den.

 Lidt længere fremme får vi øje på den sidste fugl, en Blue Heron, som vi mangler at se ifølge den liste, vi fik udleveret i visitors center. Vi ser også en rovfugl, som vi længe håber på letter, så vi kan se den i luften, men den sidder kun og strækker sig. Til sidst vinder varmen, og vi flygter tilbage til bilens kølighed.

 Vi støder på relativt få mennesker, men den sidste flok er selvfølgelig danskere, der også står og kigger på alligatoren. Den korte rute på 3-4 km. tog 2½ time i det langsomme tempo, og med den varme, var to flasker vand ikke nok. Vi så også lige et gigantisk edderkoppespind mellem to træer, hvor en meget stor edderkop sad og tronede midt i spindet. Vi overvejede lidt, om det fanger fugle???
 Nu blev det for langt for Marie, der SMS'ede til os. Vi skyndte os hjem og svalede i pølen - det var tiltrængt.

 Nu gik turen igen til Wholefoods, hvor pigerne også gik amok. Vi spiste, så vi lige kunne nå at komme på stranden og se solnedgangen - men pigerne var trætte og ville ikke med - det var synd for dem, for det er noget nær det flotteste syn vi nogensinde har set.





 Vanvittig overdådige farver mod de flotte skyer. Her var også sort af mennesker, som stod i vandkanten og nød synet. Vi så et par markerede skildpadde reder i sandet. Nogle lokale vagter sætter tre pinde ned i sandet og binder gul advarselstape omkring, når de finder en ny rede under sandet om morgenen. På denne måde bliver æggene ikke ødelagt ved et uheld af gæsterne på stranden.