Vi spiste derfor morgenmad i ro og mag på værelset, da det allerede var for varmt at sidde på verandaen.
Ved ni-tiden sagde vi farvel til "The Conch"-people (udtales kån'k) og kørte mod Sanibel i det østlige Florida. Det lykkedes lige at få et skud af et skilt, som vi havde grinet af et par gange: "Crocodile Crossing".
Vi passerede John Pennecamp State Coral Refuge kl. 12., hvor der afgik en dykkerbåd, men det ville tage mindst 2½ time, så i stedet besluttede vi at køre direkte til Sanibel Island, så vi kunne nå at flyde lidt ved pølen.
DIREKTE? Næh! Få minutter senere så Signe et Wal*Mart-skilt, og da Hanne manglede undertøj, rundede vi "lige" butikken i stedet for at køre direkte til Florida Turnpike, som ville føre os direkte til den vej, der kører tværs over Florida gennem den nordlige del af Everglades sumpen.
Hanne og pigerne må have manglet MEGET undertøj, for 3 timer senere og 652$ fattigere havde de fyldt en stor indkøbsvogn med top på. Det er faktisk billigt for 87 ting! Utallige trusser, BH'er, trøjer mm. og omkring 6 par sko plus 4 sæt badesko lå nu i vognen. Der blev også købt en MEGET stor taske - det hele skal jo bæres hjem til Danmark. Da det nu var eftermiddag, gjorde vi som alle gode amerikanere - vi spiste i butikkens McDonald restaurant. Nu havde vi brugt væsentlig længere tid her end på at snorkle, men pigerne mente, at det var vigtigt at prioritere, og de var MEGET glade om munden!
 Igen et himmelsk område! |
 Det blev lige til lidt mere end undertøj. |
 |
 Som alle gode amerikanere: En fyldt vogn og et plasticbæger med cola i hånden. Vognen er nu temmelig proppet. |
Da vi endelig kom ud på Florida Turnpike, var det fuldstændig ligesom
sidst: Et kæmpe uvejr brød løs, og der var utallige ulykker på vejen -
heldigvis i den modsatte side, for det dannede meget lange køer. Der er en
del "air-boat" steder på vejen, da vi begynder at krydse Everglades, men de
er alle lukkede. Det er lavsæson her i den varme tid. Den 4-sporede vej
svinder ind til 2 spor, og der er nu meget få biler på vejen.
Turen gennem Everglades er 150 km fuldstændig lige vej, men landskabet
var fascinerende og afvekslende, lige fra rismarker (altså græs!) til
mangrove og junglelignende bevoksning.
Midt i det hele står der et skilt med
"Panther Crossing", men der var ikke skyggen af en panter. Der er også meget
få tilbage - under 100. Til gengæld må her bo mennesker i nærheden, for 100
meter længere fremme står en postkasse. Hvem pokker finder på at bo her midt
i sumpen?
Det er halv-sent, da vi når igennem sumpen, og der er
stadig et godt stykke til Fort Myers, hvor vi skal dreje af mod Sanibel øen.
Der er for én gangs skyld ringe skiltet, så vi kører i hvert fald rundt ½
time, før vi finder den rigtige vej. Endnu en bro passeres, og vi befinder
os nu på Sanibel - et sandt ferieparadis, hvor man ikke må bygge højt, og
hvor der næsten ikke er nogen reklameskilte og slet ingen neonlys, som
hærgede i Miami. Receptionist-herren på hotellet er enorm venlig og meget
informerende om alle mulighederne på øen. Vi har fået en lækker 3-værelses
lejlighed med udsigt til stranden fra indgangen og pool/strand fra
terrassen.
Vi nyder den meget smukke solnedgang fra svalegangen ved indgangsdøren.
Her er Internet, køkken. TRE TV og endda en DVD-afspiller. Her kan vi snildt
henslænge to hele dage. Pigerne erklærede, at de INTET ville lave nu, og et
minut efter lå de på deres senge og så TV om hår-dulning og modeopvisning.
Hanne og jeg kører til nærmeste supermarked, hvor en ansat kommer os i møde og undskylder, at de lige har lukket. Hvad ligner det? Klokken er kun 21. (Amerikanere er altså bare så venlige!) Vi kører videre i mørket, for her er ikke meget elektrisk lys, og kort efter finder vi Jerry's Wholefoods, som er den lækre kæde, som vi ofte før har købt ind i. Færdig salat, stegt kylling, lækre flutes, rødvin og endda dansk ost ryger i kurven.
 Så er der lavet salat på 10 sekunder. Men der er noget bekendt over dette billede ....? |
 Foto fra turen til USA i 2006, hvor vi lige har købt ind i Wholefoods. |
Maden bliver til alles tilfredshed indtaget i den store stue, hvor der er plads til 6 personer ved spisebordet. Og så er det ellers go'nat. Det er næsten midnat, da vi rejser os fra bordet.