03. august 2007 : Kikset Shop-Amok ... men fin sightseeing!

 Efter den fremragende morgenbuffet beslutter vi os for at arrangere ugens udflugter. Cedric bliver ringet op, men han er ikke sikker på, at vi kan svømme med delfiner lørdag og søndag er udelukket. Han vil kontakte os på hotellet efter middag. Her er vi taget til byen, så han lover at lægge en besked hos ”conciergen”.

 Vi bestiller en taxi, og straks ankommer Rishi i sin nye Toyota. Vi beder om at blive kørt til Grand Baie for shopping. Rishi tager sin opgave meget seriøst og starter med den helt store rundtur, mens han fortæller om alt muligt. Pludselig standser han ved en sukkerrørsmark og springer ud.

Nu skal vi smage saften. Et rør knækkes let af, det skylles i medbragt vand, hvorefter røret vrides over vores hulede hænder, så vi kan smage det flydende sukkerstads. Det er MEGET SØDT! Vi er totalt klistrede bagefter og klarer det med en flyserviet. Nu fortsætter Rishi rundturen til et par specialbutikker, som sælger alverdens modetøj til halv pris. Halvdelen af ufattelig dyrt er stadig urimelig dyrt. Marie er stærkt fristet, men det hele endte med at faderen købte en Armani striktrøje og Signe et par sandaler.

 Nu var vi i nærheden af Maheswarnath-templet i byen Triolet, så vi fik Rishi til at køre os derhen. Vores shoppetur til byen var ved at ændre karakter til ren sightseeing.
 

Templet var flot og farverigt men lidt nusset. Ikke som danske pletfri kirker. Der var rester af offer-frugter mange steder, som også bidrog til det rodede indtryk. Rishi fortalte om de skikkelser, som gudens hustru Shiva kunne antage. Efter at have taget skoene af, blev en hellig klokke i et af de små aflukker med en dukke af gudinden slået an, og Rishi lagde straks derefter penge i den lille ”donation box” på væggen.

Udenfor var et helt fantastisk ”banyan tree”. Det er nærmest kun rødder, som falder ned fra en stor krone og danner et tæppe af lianer omkring træet. Vildt imponerende! Marie er nu så træt af at blive fotograferet, at hun er nået til: "Kom Signe! Vi skal se mærkelige ud!"  Lige ved siden af fik Rishi øje på nogle modne mangoer, som straks blev plukket. De vokser overalt og ender rådne på jorden. Selv ikke fuglene kan nå at følge med i at rydde op.

 Nu forsatte vi til Grand Baie, som er en ucharmerende rodebutik med lige så dyre forretninger, som de andre, vi havde set. Pigerne havde ikke lyst il at shoppe, så i stedet traskede vi på udforskning i det lokale supermarked, som er meget lig et dansk mht. udvalg. Vi konstaterede, at vinen på hotellets restauranter er 7 gange dyrere end her i butikken – det er frækt – selv om vi ikke betaler ekstra for det.

 Efter at være blevet samlet op af Rishi igen, kører vi hjem til hotellet via ”strandvejen”. Et tamilsk tempel kom i søgeren, og mens vi nøjedes med at studere den farve- og detaljerige bygning udefra, lykkedes det for Signe at få fat i Københavns Universitet på mobilen og få bekræftet, at hun var blevet optaget op Biologi-studiet. Tillykke med det.

 Tilbage på hotellet er der ikke nogen besked fra Cedric om delfinturen, så vi ringer i stedet til Mr. Rishi, og han konfirmerer turen en halv time senere.
 Vejret er fint, da vi kommer tilbage, så der går ikke mange minutter, før vi ligger på stranden med en kold øl. Pigerene skal dog først lige flippe lidt ud over dagens blomsterblade udsmykning i hotellets foyer.

Vi har lagt os tæt ved bådudlejningen, så Marie og jeg drages hurtigt af en tur til vands i en dobbeltkano. Det er ret nemt at sejle i den, men da vi kommer fri af de inderste skær, bliver strømmen ret kraftig her nord for øen. Navnet ”Cap Malheureux” (Kap Uheld) er vel ikke opstået uden videre. Da solen er ved at forsvinde trækker vi os ”som sædvanligt” tilbage til værelset og bestiller en flaske rødvin til indtagelse mod solnedgangen på terrassen. Da vi kommer forbi receptionen, ligger der en seddel fra Cedric om, at vi IKKE kan komme på tur i morgen. Godt at vi selv bestilte turen.

 Pigerne vil i sauna før de sætter sig på terrassen. Efter lidt problemer med at Marie er under 18, hvor juristen giver personalet læst og påskrevet, lykkes det, men Signe er færdig, inden Hanne og Marie er startet!
 Aftensmaden er som sædvanlig fremragende. Sikke en god feriedag!

Retur til Hovedside