28. juli 2007 : Et par timer i historiebogen.

 En helt ny oplevelse! Der var lys i værelset, da vi blev vækket af mobil-uret. Det sidste tøj blev hurtigt kastet i kufferterne, som overraskende kunne lukkes uden problemer. Dog blev de to nyerhvervede giraffer placeret i håndbagagen. En hurtig morgenmad og så et par minutter på terrassen, hvor alle så reprisen af ”ingen dyr ved floden om morgenen”. Lyden af sangstemmer bag restaurantbygningen bekendtgjorde, at personalet var ved at synge os farvel fra Nyati.


Vi lyttede en sidste gang til disse fantastisk musikalske og venlige mennesker, inden vi gav håndtryk til alle og for sidste gang kørte gennem indkørslen. Vi vinkede pænt til krokodillen, som har ligget sømmet til den samme plet hver dag.

 I den lille lufthavn blev vi hurtigt checket ind, og vi kunne herefter vente i den usædvanlige afgangshal – den lille terrasse under åben himmel. Den bedste ventetid vi har tilbragt i en lufthavn – men den er jo også kun på størrelse med et par parcelhuse.

Da vi skulle gennem sikkerhedschecket slog metaldetektor-porten ud på ”overload” for alle, hvilket blev totalt ignoreret. Mindre håndvåben som AK47’ere  kunne uhindret bringes igennem. Vi skulle dog lige åbne håndbagagen - eller i det mindste svare på, hvad der var i tasken. Der blev fniset! Men man har også lidt svært ved at forestille at nogen kunne finde på at hijacke et fly herude i bushen.

 Fremme i Jo-burg sagde vi pænt farvel til Dorte & Jørn, som skulle direkte videre til Capetown. De fleste på holdet skulle på Pretorie-rundtur, og vi blev samlet op af en guide, som førte os og vores bagage ud til en ventende bus.

 Kort efter var vi ved ”Voortrekker Monument”, som på afstand ligner Joakim von Ands pengetank – dog bygget i sten. Den firkantede bygning er et mindesmærke for de ”frontløbere” – eller Voortrekkers, som hollænderne kaldte dem, der indtog og befolkede Sydafrika.

En 3-D frise inden i bygningen fortalte deres historie fra de forlod englændernes herredømme i Cape Town, til slåskampe med zulukrigere, diverse nedslagtninger på begge sider og fredsaftale med englænderne før de brød den og overtog deres land.

Vi besteg trappen og fik suget i maven, da vi lænede os ud over kanten på kuplen i taget. Voortrekker Monumentet  er en pudsig bygning, som indvendigt har en rund kuppel i loftet med en stor åbning, som man kan kigge ned igennem. I taget over os er et lille hul. Solen kommer gennem dette hul og rammer en sten i kælderen af bygningen præcis 16. december for at markere, at Voortrekkerne lammetævede og dræbte over 10.000 zuluer denne dag i 1800-rødkål. SØDT! Vi traskede videre ud på taget og betragtede Pretoria og verdens største sammenhængende universitets-bygning – og den ER stor.


På en bakketop i nærheden er et nyt frihedskæmper-mindesmærke, hvor alle, der har en del i sydafrikas historie som frihedskæmpere, er nævnt. Det betyder i praksis alle indfødte stammer, hollændere, englændere og selvfølgelig ANC. Lidt mere sympatisk end "budskabet" i Voortrekker Monumentet - som tydeligvis er meget apartheid-inspireret.

 Resten af turen gennem Pretorie er noget trøstesløs. En ikke særlig smuk, usammenhængende rodebutik uden synderlig charme. Masser af sorte afrikanere og endnu mere affald fyldte centrum-pladsen, hvor der står en statue af Paul Kruger. Han var præsident fra 1880-99 for Transvaal Republikken, som kæmpede mod englænderne i Boerkrigene. Bygningerne i Pretoria er meget forskellige, hvilket bidrager til det rodede indtryk. Her er ikke mange hvide personer. Man får ikke stor lyst til at tage en spadseretur - hvilket heller ikke var en mulighed på turen.


Vi fik dog kortvarigt lov til at gå ud og få et glimt af regeringsbygningen, hvor der er et flot overblik over byen med udsigt til Voortrekker Monumentet i det fjerne. Præsidenten bor her i bygningen en del af tiden, men Nelson Mandela brød sig ikke om at bo i den store bygning. Det må også have været en voldsom omvæltning fra det lange fængselsophold.


 Så var historietimen slut, og turen gik med fuld fart tilbage til lufthavnen, hvor vi sagde farvel til Charlotte & Lars samt Ilse, Peter & Simon, der alle skulle retur til Danmark. Lufthavnshotellet ”Southern Sun” lå under 5 minutter væk, og det er meget flot. Vi aftalte fælles aftensmad, så 15 ”Nyatier” mødtes i restauranten, hvor ædeorgiet fra den sidste uge fortsatte – ikke sundt – men meget lækkert.

 På vej op på værelset bestilte vi en tur til Soweto, som pga. tidspunktet på tirsdag, bliver os selv alene i en bus. Derfor er det lidt dyrere, men til gengæld venter bilen på os, så vi burde ikke have problemer, hvis flyet skulle være forsinket.

Retur til Hovedside