24. juli 2007 : Kruger National Park - et orgie af dyr.

  Uha! Vi skulle op 04.30 for at sidde klar i bilen, så vi kunne starte med Kruger-parken kl. 5. Det er hundekoldt selv om siderne i bilen er rullet ned. Vi får udleveret morgenmadsboxe, men alle sover en time på ller han om vej til parken i stedet for at spise. Efter en flot solopgang over bushen, kommer vi til parken. Her kan vi købe en Kruger-guide med overbliksplancher over alle dyr og fugle i parken. UPS! Vi har holdt så meget reservat-ferie, at vi har glemt at tage penge med! Vi låner os frem og får den uundværlige afkrydsningliste.

 Allerede få meter inde i parken begynder dyre-orgiet med giraffer og antiloper. Karen er i absolut topform i dag og informerer om planlagt græs-afbrænding, fuglenes forkærlighed for ristede insekter og de store dyrs soveplads om natten på asfalten, hvor der er lunere end på græsset.


I høj fart spotter Karen en håndstor ugle helt tæt på vejen, som ser noget morgengnaven ud.

En stor flok elefanter vandrer fredeligt på stor afstand. Flokken er stor, og den strækker sig over et langt stykke, når de vandrer.


 Nu lyder ”Bush Telegrafen”, som enten er modkørende biler, der standser og fortæller om, hvad der venter forude, eller bilens egen radio. Mark, der kører i Toyotaen foran os, fortæller i radioen, at han har spottet løver helt tæt på vejen. De er ikke nemme at få øje på, så det er godt at vi har telelinse og kikkert med. Vi havde næppe fået øje på dem, hvis vi havde kørt her alene.



 Genialt! Det er en han og en hun. Karen har ikke set en han-løve her i 6 måneder, så hun er begejstret. De to løver ligger roligt og betragter os, og vi får at vide at de slapper 10-12 minutter inden næste parring. Ganske rigtigt. Kort efter cirkler de om hinanden, parrer sig og brøler, så man har frit udsyn til to gab med de enorme tænder. Whauu! Det er ufatteligt heldigt. Pigerne skyder helt vildt med kameraet. Sådan vil det gentage sig de næste 2-3 dage med de to løver, og efter flere hundrede parringer går hunnen drægtig i tre måneder og føder så 2-3 unger. Hun skjuler ungerne indtil de kan bevæge sig, da de bliver slået ihjel af andre dyr OG løvehanner. Bøfler tramper dem også ihjel, hvis de finder dem. Naturen er barsk, men bøflerne ved godt, at disse små killinger vokser op og bliver livsfarlige for dem.

 Kort efter ser vi to store strudse, der danser om hinanden. Karen er ved at gå i koma af begejstring. Hendes entusiasme er ved at koge over, da de to store fugle parrer sig – dog tækkeligt skjult af en busk, så man ikke kan fotografere. Igen et utroligt optrin. Da det er ved at gentage sig med to antiloper få hundrede meter længere fremme, erklærer Karen at det må være ”National Mating Day”. Alle disse parringer er tegn på, at regnen er på vej. Masser af føde – masser af unger. Men "herrerne" skal først slås om retten til at parre sig. Her gælder det om at være stærk.

 En flok zebraer gemmer sig i buskadset. Når de står i buskene, forstår man hvorfor zebra.striber er genial kamouflage. Striber er nu fra naturens side ment som "forvirring" af fjenden. Når en stor flok zebraer løber fra en fjemde, kan denne ikke skelne det enkelte dyr fra hinanden, men det hele er et stort flimmer. Der er en hel del lighed mellem en "punker" og en zebra. Vores zebraer studerer os nærmest ligegyldigt og viser deres foragt for os ved at vende rumpen til og forsvinde.

 Mark har virkelig øjnene med sig foran os. Nu fortæller han i radioen om to hyæne-unger, som ligger og gemmer sig under en meter fra vejkanten. De er svære at se, så hvordan Mark har spottet dem er en gåde. Prøv lige om du kan få øje på dem på det første billede!

Hyæner er ikke verden smukkeste dyr, men de to unger er nuser. Hyænernes mor er ude at jage til dem. Ungerne daser i skyggen og kigger lige så nysgerrigt på os, som vi kigger på dem. Det bliver dog hurtigt for meget for den ene, så den lusker af.

 Efter dette bombardement af naturoplevelser, når de er vildest, holder vi en pause på en bro over Olifants River, hvor området er meget grønt pga. vandet.

 Rygtet vil vide, at der er set en leopard her. Men nu løber vores held for formiddagen ud. Vi må tage til takke med en lille krokodille og nogle flodheste meget langt væk.

 Den næste time frem til frokost foregår i et helt andet slags landskab. Vi kører igennem en efterårs-løvfarvet landskab med lave træer, hvor vi ikke ser ét eneste dyr, så alle falder i søvn i stilheden. På et tidspunkt får vi dog et flot view over floden, som afslører en stor flok flodheste, der ligger og gasser i solen. Kuduerne med de flotte snoede horn ovenfor er også "skudt" herfra.


 Frokosten skal indtages i en af parkbyerne med feriehytter og indkøbsmuligheder. Vi har dog først tid til at se det lokale elefantmuseum, hvor der er udstillet skeletter og stødtænder fra parkens 7 største elefanter.

 Den tungeste stødtand vejer 67 kg! Frokostbordet er dækket op med hvide duge i picnic-området under skyggen af et halvtag. Vi nyder maden, og fuglene og to små hjorte prøver at få del i lækkerierne.

 Efter frokosten begynder vi at køre mod en af parkens andre udgange.

 Højdepunkterne på eftermiddagen er to ørne, som slås om en fisk ved et stort vandhul, inden den ene stikker af.

 Kort efter krydser en stor flok bøfler vejen lige foran os, så vi må standse. En bil med to lokale prøver at mase sig igennem flokken, og nogle af de store dyr gør front mod bilen.

 Vi håber alle i vores stille sind, at de angriber den og vælter tåberne omkuld. Karen hidser sig op over, hvor tåbelige mange mennesker er, og informerer os om at 10.000 bliver slået ihjel i trafikken i Sydafrika hvert år. Der er 45 mill. indbyggere i Sydafrika, så der er næsten dobbelt så mange i forhold til Danmark. Den store leder-han, er den sidste, der forsvinder ind i det tætte buskads. Han har nok vejet det samme som den lille bil!

 Vi skal lige have en elefant og dens lille unge med på vej ud af parken. Elefanten gumler lystigt på nogle grene, der har store torne. Den må simpelthen være galvaniseret indvendig.

 Det sidste dyr, vi ser i parken, er en lille steenbok, som står og troner på en klippe. Den balancerer på det yderste af sine hove, for at stå fast på klipperne. Let og elegant springer den mange meter fra klippe til klippe, som om det var den letteste ting i verden.

 Vi er nu ude af parken, og vi er lykkelige over at have set så mange dyr, selv om vi ikke så leopard og næsehorn. Siderne i bilen rulles ned, og timen på vej hjem foregår i stilhed, dvs. Karen begynder dog at tale som et vandfald om sig selv, familie og fremtidsplaner. Vi regner med at det er et middel til at holde sig vågen, for hun indrømmer at være dødtræt. Det er ikke så mærkeligt. Guiderne er sent oppe hver aften og tidligere oppe end os – og vi sover i bilen.

 Tilbage på Nyati har vi en time til aftensmaden. Alle fra bilen sætter sig og tager en øl på terrassen, så vi kan køle af efter dagens herlige oplevelser. Sikke et orgie af dyr. Tak til præsident Paul Kruger for allerede i 1898 at være så forudseende, at han oprettede denne storslåede park.

 Så er det ellers ”Boma Koma”! Halvdelen har været i Kruger parken, resten har været i Drakensbjergene, så alle er udmattede. En hurtig cognac ved ilden – og så godnat. Sikke en fantastisk dag.

Retur til Hovedside