Vi gør holdt i et par kirker undervejs, og de er intet mindre en overdådige i både udsmykning og størrelse. Det smukke dagslys bidrager til at fylde rummet, og man kan ikke lade være med at undre sig over, hvilken kraftpræstation det må have været, at bygge et sådan mesterværk uden brug af elektrisk værktøj. Vi er også inde i Mariekirchen med de to karakteriske klokketårne, men her er for mørkt til at fotografere. Lidt længere henne ad gågaden kommer vi igen til Neues Rathaus, hvor vi studerer klokkespillet, der opfører et lille spil i forbindelse med klokkeslaget.
Vi forlader hovedstrøget og går i retning mod Viktualienmarket. Da vi passerer Peterplatz, bemærker vi et lille skilt, som reklamerer for udsigten fra "Alte Peter". Vi kigger op og ser et tårn på en kirke. Det skal vi prøve. En ældre herre passer et cigaretudsalg i en butik på størrelse med et busstoppested, og han modtager også et par Euro fra os, for at lukke os ind. Selve turen op i tårnet er det hele værd. Det er en snørklet forvirring af trætrapper, trin i mursten, skiftende niveauer og gange, som efterlader én lidt forvirret over, hvor man mon ender. Til sidst er det en ganske smal trappe i rent træværk, som nok er selve klokketårnet. Da vi kommer ud i det fri, varmer solen os, og en strålende udsigt over München og omegn kommer til syne. Her er meget at kigge på, og vi overvejer, om man kunne flytte ind på én af de mange tagterrasser fyldt med blomster, som ser ganske hyggelige ud. Lige til højre for Neues Rathaus kan man se den karakteristiske gule Theatinerkirche, der ligger lige overfor kongeslottet Residenz.
Da vi kommer ned igen og studerer "Alte Peter" eller Sankt Peterskirche, som den hedder, kan vi bedre forstå de mange forskydninger, som vi oplevede på vej op. Man bevæger sig lodret op i mindst tre forskellige akser, for at komme helt til tops i tårnet.
Kort efter er vi på Viktualienmarket, der i høj grad lever op til sit navn. Her kan man få alt fra vin til pølser, ost, grønt, blomster, frugt, fisk ... og i tilgift alt muligt andet. En stor del af pladsen er reserveret til folk, der kan sidde ved store borde og drikke øl, og bordene er faktisk pænt fyldte her tidligt fredag eftermiddag. Det er ikke rasende varmt, men det afholder altså ikke tyskerne fra at sætte sig og svinge et stort krus øl indenbords. Det kan selvfølgelig også være nogle tapre sjæle, der fortsætter Oktoberfesten. For i modsætning til, hvad man skulle tro, så slutter Oktober-ølfesten den første søndag i oktober efter to ugers heftigt indtag i slutningen af september.
