Austin, Texas Januar 2007

29. januar  - 2. februar 2007.                   RETUR

Dette var egentlig en Bussiness-tur sammen med Klaus, men der blev lige tid til en halv dags vandring i Austin, som ret beset er en temmelig kedelig by, når man har gået rundt i den i 5 timer. Der er selvfølgelig et par ting, som skal fremhæves. (Det skal lige siges, at disse billeder er taget over den halve dag plus et par aftener, hvor vi spiste i byen.)

På vej hen over Canada kan man ikke undlade at tænke på, at det vil være lidt surt at skulle nødlande der. Det ser lidt koldt og ugæstfrit ud i Quebec. Klaus og jeg undrede os over, hvad de kilometerlange hvide bælter var, der synes at strække sig over landet. Finder man det tilsvarende område på Google Earth, er det tydeligt at se, at her må være tale om ryddede områder til højspændingsledninger, da de strækker sig hen over floder. Det er specielt tydeligt nu, hvor der kun ligger sne tilbage på disse streger, som ser ud til at være trukket med en lineal.

 Skulle nogen mod al forventning have lyst til en ferie i dette område, er det bare at bede taxien om at køre til:
                              48o55'41.75"N      68o40'41.68W   
GoogleEarth er et HELT fantastisk værktøj. Ved at følge de hvide bælter til områder, hvor billedoplæsningen er bedre, kan enhver tvivl om el-ledninger udelukkes. Der er tale om tre parallel master. Det må være nemt at planlægge en invasion i andre lande fra et skrivebord nu!!!!


Det var i det hele taget en skyfri tur hele vejen, så der var nok at se på.

 

Capitol i Austin ER imponerende. Den "siges" at være den største i USA, men mon ikke det er en skrøne. I alle tilfælde er den stor. Den lille "frihesgudinde" på toppen af kuplen er 5 meter høj. Monumenterne i forgrunden er sat op til minde om alle de tapre mænd, der faldt for at forsvare Texas' selvstændige ret til at have slaver i borgerkrigen! (Det stod ikke lige formuleret sådan!)
Indenfor er der ikke mindre imponerende. Man bliver glædeligt overrasket over, at der ABSOLUT ingen synlig sikkerhed er. Man vader bare ind, og går lige ind til både "House of Representatives" og "The Senate". 

Lige indenfor hovedindgangen hænger et maleri af en af de store politikere fra Texas: "Davy Crockett". Den gode David var nemlig oprindeligt politiker. Han var så en fremragende skytte og elskede at jage, og så brændte han for Texas' selvstændighed, så det var klart at han tog til Alamo for at forsvare staten mod mexikanerne. Til højre ses "State Treasury", hvor alle skattene er beskyttet bag gitter. De store værdier er dog nu erstattet med turist-brochurer, og de passer ikke så godt på dem, for man kan bare få dem udleveret.


Enhver stat har sin egen skuespiller som guvernør. (I Californien har de f.eks. Schwartzenegger). I Texas havde de hovedpersonen fra Terminator 4, hvor handlingen udspilles i Irak. Klaus ønsker at understrege, at han KUN er fan af Arnold ... ikke den afbillede skuespiller på væggen.


Selve kuplen ligger over et par runde etage-adskillelser, hvor de forrige guvernører hænger afbildet. De første herrer var faktisk præsidenter ... ikke guvernører. Men ingen tvivl om at Texas stadig føler sig som et land i landet. "The Lone Star" ses ALLE steder på alle bygninger, og på gulvet kan man tydeligt læse: "The Republic of Texas". Man læner sig dog ikke for meget ud, hvis man ikke er begejstret for højder. Der er LANGT ned.


Alting skal være større i Texas. Selv hængslerne på dørene er kolossale.


Lige indenfor i "House of Representatives" lægger man straks mærke til det store maleri af slaget ved Alamo, hvor Davy Crockett blev dræbt. På trods af det militære nederlag bærer maleriet titlen: "Den moralske sejr". Man kan ikke undlade at tænke på, at Tyskland også kom ind på en flot andenplads i 2. Verdenskrig efter adskillige strategiske tilbagetog.


Det er efterhånden blevet en tradition, at Klaus og jeg skal igennem Universitets-kvarteret i en by, da dette har en helt særlig stemning. (Vi gjorde det nemlig også i Chicago - dog ved en god fejltagelse!). Dette kvarter i Austin er meget hyggeligt, og er absolut en gåtur værd.


Der er overskueligt få høj-huse i Austin - faktisk er slet ingen af dem høje i sammenligning med bygningerne i Chicago. Men som enhver anden storby med respekt for sig selv, har man udstillinger på gaden. Vi har tidligere set "Cowparades" i både Chicago og Stockholm, men i Texas er man til Rock-musik, så her er det Guitar-parade - selvfølgelig sponseret af Gibson Guitars. Her ved "The Bat Bridge", hvor der om sommeren bor over 1 million flagermus, er motivet selvfølgelig en flagermus. Hanne og jeg så disse flagermus, da vi var i Austin sammen for et par år siden.

 
Er der ikke nogen flagermus, så kom vi til gengæld hen under aftenstid til at sende Alfred Hitchcock en venlig tanke - og man går HELT inde ved husene ... ikke under ledningerne.


Sidste aften tilbragte vi sammen med Tim, som vi havde mødt på konferencen. Denne aften var mild og lækker ... uden en sky på himlen. Efter aftensmaden, gik vi ned ad 6. Street, som er byens musik-sted, hvor enhver bar med respekt for sig selv har live musik. Én bar har dog valgt en anden fremgangsmåde. Sidste mål var nemlig "The Coyote Ugly Bar" på "6. Street", som vist nok er en kopi af den originale fra filmen af samme navn. Her er trækplasteret MEGET unge piger, som danser på baren. Det er temmelig harmløst - men bemærk alligevel skilte til højre for pigens røde trøje: "No cocks on bar". En del meget kraftige herrer med barberet isse, overarme som lår og T-shirts med BMF-bogstaverne påtrykt sørger for, at alt går fredeligt til. (BMF betyder ifølge Tim "Bad Mother Fucker!"
Amerikanerne er pudsige. De er snerpede og moralske men tillader dette. Man kan købe skydevåben, men skal være 21 år for at købe alkohol. Det mest morsomme var, at Klaus og jeg ikke kunne købe øl på en tankstation ved hotellet, fordi vi ikke havde et "state ID-card". Selv ikke et pas blev accepteret. Heldigvis var Tim med os, så vi fik øllene hen over disken til os vha. hans ID-kort.
 Som sagt tidligere er selve byen lidt kedelig. Man kan vade rundt i meget lang tid uden at se en eneste butik. Det er faktisk ikke muligt at købe hverken CD'er eller bøger i byens centrum, så Klaus kom hjem uden den traditionelle DVD-bog, som vi plejer at købe hvert år. (Jeg købte den i Seattle i november) Men bortset fra det var det da en fin tur til byen.