Vi lagde hårdt ud og tog på kunstmuseum: "Tate Modern". De har fattet, hvad der skal til for at få lokket de unge mennesker indenfor. Kæmpe rutsjebaner slynger sig fra 2., 3. og 5. sal som kunstværker af navngiven kunstner. Der bliver kun udleveret et fast antal billetter pr. time, så man står ikke lang tid i kø ved selve banen. Det er ret sjovt fundet på. Udstillingen viser Dali, Picasso, Andy Warhol (Marilyn Monroe), så der er også en masse at se på.
Udenfor museet stormer det, så man dårligt kan stå fast. Themsen har nærmest bølger på sig, og "The Millenium Bridge" er lukket, da det er for farligt at krydse den.
Takkerne på siden af broen giver associationer til en gigantisk dinosaur-skelets rygrad.
Vi skynder os hen til Underground'en og tager hen til Harrods, som altid er et besøg værd. Det er altså lidt anderledes end Magasin. Personalet er klædt i ensartede gammeldags uniformer ... og bærer den traditionelle stråhat.
Hjemmelavet chokolade i STABEL-vis. Det ser ufatteligt lækkert ud.
Det er IKKE rigtige frugter ... det er marcipan!
Ca. 500 forskellige oste. Man undrer sig over, hvordan de overlever, for det ser ikke ud til at kunderne køber noget. De fleste tager billeder ligesom os.
Vi overvejer ikke at købe kaviar ... til 967£ for 250 gram!!!!!
Alverdens frugter ... nogen som vi faktisk aldrig har set før!
Men lidt sushi til aftensmaden kunne pigerne alligevel ikke stå for. Denne ekspedient er selvfølgelig af japansk oprindelse ... det skal jo passe til sushien!
Og så hjem og spise sushi til forret ... tilsyneladende mens fjernsynet kører. Marie er som sædvanligt lynhurtigt kommet i nattøjet ... det sker som regel få sekunder efter at hun kommer ind ad døren.
Og Hanne laver salat. (Man får et deja-vu fra USA-turen!)
Det er fedt at kunne holde ferie i en storby med egen lejlighed og køkken ... så man kan spise iført joggebukser, når man har været på farten hele dagen og ikke orker at gå ud og spise ... og man kan jo hurtigt trænge til at se lidt TV, når man har fået presset så meget kultur ned i halsen af sine onde forældre.
Pigerne havde fået kultur NOK ... nu skulle der shoppes. Vi splittede os derfor op, så de kunne købe genbrugstøj i læssevis, mens Hanne og jeg gik i Kew Gardens, der er en meget stor botanisk have syd-vest for London i forstaden Kew. En hyggelig lille by, hvor man egentlig godt kunne holde ud at bo! Rolig og charmerende og tæt på London. Men nok ikke helt billigt. Bilerne var hovedsageligt BMW'er!
Parken er kolossal velplejet, og man holder hurtigt op med at undre sig over, hvorfor det koster 10 pund at komme ind. Alt er friseret, og væksthusene er helt enorme.
Dette hus er det tropiske, hvor der er dampende varmt og som en frodig regnskov indeni. Under tager er der metalbroer, som man kan gå rundt på og kigge ned på vegetationen - fuldstændigt som i Københavns Botaniske Have ... bare MEGET større.
Selv om det burde være vinter ... er der blomster. Vi så enorme mængder at blomster i kasser, der bare ventede på at blive plantet ud, men der stod faktisk mange palmer rundt omkring udenfor. Englænderne tror altså, at de lever i troperne!
Dette er et nyere væksthus, som indeholder utallige slags kaktusser og et helt rum med orkideer. Bemærk de store gæs, som græsser på plænen til venstre.
Der var også et "gummitræ" magen til det, vi har stående i stuen
... med én lille forskel. Det blomstrede!!!!
Hvordan hulen er det lykkedes dem at få den til det? Det ville vi gerne vide.
Efter alle væksthusene gik vi længe rundt i parken, så til sidst var vi lidt kolde. Heldigvis havde byen også en Starbucks Coffe lige ved stationen, hvor en kop kaffe og en muffin gjorde underværker, inden vi kørte tilbage til centrum af London, hvor vi mødtes med pigerne og spiste aftensmad i form af et par sandwiches, inden vi skulle i teatret og se "Phantom of The Opera" i "Her Majesty's Theater".
Sidste gang vi så den var for 20 år siden, da Hanne var gravid med Signe ... nu sidder begge pigerne begejstrede ved siden af os. Det er ABSOLUT lige så godt som forventet. Selv Signe, der ellers mere plejer at være til rock, er imponeret over opsætningen.
På vej hjem skal vi lige have et par billeder ved Piccadelly Circus. Det er fredag aften, og der er et mylder af mennesker i byen. Undergrundstoget er presset, så man ikke kan få begge fødder ned på gulvet, da vi kører hjem.
Vi forsøgte at stå tidligt op for at komme på museum fra kl. 10, hvor de åbnede. Det lykkedes IKKE. Man sover længe, når man har ferie, mener pigerne. Ved middagstid lykkedes det at nå frem til Naturhistorisk Museum, hvor der er anlagt en skøjtebane. Det kan ikke være nemt at holde is på banen, når det er næsten 10 grader og solskin.
Inden i Naturhistorisk Museum skulle vi se udstillingen om jorden, hvor de fokuserer på jordskælv, vulkanudbrud osv. Indgangen er fantastisk flot, med en rulletrappe ind i jordkloden. Demonstrationen af jordskælvet i Kobe er flot lavet, men ikke en virkelig "rystende" oplevelse, da det ville være alt for farligt. Gulvet ryster kun lidt. Til gengæld kan man se på videoerne fra supermarkedernes overvågningskameraer i Kobe, at folk bogstaveligt talt bliver kastet rundt på gulvet under selve skælvet.
Diverse opstillinger demonstrerer, hvordan naturfænomener opstår. Her vises strømninger i havet i en beholder med væske, som man kan slynge rundt. Sidste gang Marie var her, holdt hun andre gæster på afstand i lang tid ved denne beholder. Denne gang gik vi hurtigere videre. Vejret lokkede til at gå udenfor, så nu gik det til fods mod Kensington Gardens, hvor vi skulle fodre egern. Dette er en fast del af enhver London tur.
På vej forbi parken måtte vi lige have et billede af himlen ... for "The Prince Albert Memorial" er ikke særligt kønt ... synes vi. I kælderen hos Marks & Spencer, blev der købt sandwiches til de to-benede og nødder til de firbenede.
Man må IKKE fodre egern og duer i parken ... men heldigvis kan hverken duer eller egern læse!!!!!
De kan til gengæld klatre, og de er ikke bange af sig, så der er nødder i farvandet.
Det var egentlig vores mening at spise de medbragte sandwicher i parken, men det var hundekoldt og blæsende, så vi droppede det og gik straks tilbage til gadernes læ, hvor vi hurtigt splittede op igen, så pigerne kunne shoppe tøj, og Lars kunne "se på" CD'er og DVD'er.
Efter et par timer tog vi hjem og betragtede dagens høst.
Er der noget som at kigge på det, man har købt, mens der er underlødigt TV (Nanny 911 !)
Dagen blev afsluttet med maner på den lokale pub, som ligger LIGE overfor Signes lejlighed.
Her fik vi dejlig mad for 5-6 pund pr. næse ... og øllerne er store og kolde.
Her studerer pigerne den brochure, som Hanne havde medbragt fra en mulig kommende ferie i Sydafrika. Signe udbryder: "Åh, Marie! Vi skal savle!" Og det gjorde de så!