Yellowstone er ikke en zoologisk have, hvor man lige kører hen og ser på de dyr, som man har besluttet sig for. Alle dyre lever helt frit, og man må under ingen omstændigheder gå tættere end 25 meter på nogen af dem - og SLET ikke fodre dem. Der er også både sorte bjørne og de større grizzly bjørne, og her er sikkerhedsafstanden oppe på 100 meter. Adskillige turister er blevet slået ihjel af grizzlyer, hvis man uheldig er stødt på dem under en vandring, eller er kommet for tæt på deres unger. Får en bjørn først smag for at blive fodret, eller opsøger den selv skraldespandene, så bliver den fjernet fra parken. Man ser ofte skilte med citatet "a fed bear is a dead bear". Altså - det er dyrenes park, og vi er kun på besøg.
Der ER mange dyr og mange forskellige slags. Man får altid udleveret en brochure, når man kører ind i en National Park, og i Yellowstone brochuren kunne vi se, at her er masser af fugle incl. ørne, oceaner af hjorte, elge og bison. I rovdyrafdelingen kan man være heldig at se bjørne, ulve og coyoter.
Et almindelig Canon digital-kamera med 3*zoom er absolut ikke anvendeligt til at fotografere dyr med. Det er vi heldigvis ligeglade med, så vi forsøger alligevel. Eller Hanne gør! Hver eneste gang, der er dyr i sigte, springer hun ud af bilen armeret med både kamera og vores kikkert. Det skal dog siges, at Signe også følger med hver gang. Marie dukker kun op, hvis det er en ny art, der er i syne.
Hjorte er nok den art i parken, der er flest af. De gemmer sig oftest
mellem træerne, men når de skal vandes, poserer de gerne. Det er utroligt smukt
at sidde og betragte dem i de maleriske omgivelser. Der er flest hunner. Kun en
enkelt gang fik Hanne spottet en han med gevir - og han ville i hvert fald ikke
posere.
Et af de "hotte" ønsker var at se bisonner - eller buffalo,
som indianerne kalder dem. Enhver, der har set en rigtig westernfilm, ved at bison
var det kød, som indianerne jagtede, indtil de hvide næsten udryddede
bestanden for at få huderne. Derfor er bison et "must" at se. Vi ser
et par stykker spredt, men de er langt væk. De bliver alligevel fotograferet,
og fremstår nu som fluepletter på et grønt foto.
Og så er den der! Da Hanne
og jeg kommer tilbage fra en af mange vandfaldsture, ligger der nogen og lurer
LIGE bag bilerne på parkeringspladsen. Der er kun nogle ganske tynde træer
mellem os og ... en kæmpe bison. Den er muligvis ikke større end andre
bisonner, men så tæt på, er det et kolossalt dyr. Vi forstår nu de
advarsler, der er sat op på skilte i parken, hvor man ser en mand blive stanget
af en bison. Disse dyr skal man ikke spøge med. Dette billede er faktisk taget
LIGE efter det med pigerne, der ligger og sover (se Yellowstone natur-siden),
men dette kunne godt få dem ud af bilen i en fart. Vi fotograferer løs ...
måske ser vi ikke flere af slagsen.
Selvfølgelig ser vi flere! Masser! Når man har været i parken i 8-9
timer og er på vej hjem, så er det ved at være solnedgangstid, og på dette
tidspunkt dukker alle dyrene pludselig op. Så den korte køretur hjem til
aftensmaden trækker hver dag ud. Lige her var det en stor flok bisonner, der
fredeligt græssede, drak lidt af vandet og rullede sig i de støvede områder,
så de forvandt i en støvsky. Her kan man sidde længe og nyde freden, indtil
dyrene majestætiske trasker over vejen ... midt mellem biler og et hav af
mennesker, der forgæves forsøger at holde sikkerhedsafstanden på 25 meter.
Hvad? Biler og andre mennesker? Har man ikke denne kolossale
naturoplevelse helt for sig selv?
Absolut ikke! Som det tydeligt ses på billedet nedenfor,
opdager man sjældent dyrene selv. Når man simpelthen ikke kan komme længere på
vejen pga. kaos, så man kan lige så godt stoppe og se, hvad der foregår. Jo
større kaos - desto mere sjældent dyr. Allerede første eftermiddag støder vi
på et par af mennesker og biler, der holder på en reglementeret
parkeringsplads og spejder. Hvad kigger de efter? "Der har været en
grizzly bjørn i området", fortæller en meget venlig mand. Alle er
venlige her. Det gælder om at dele oplevelserne. Vi spejder lidt, men der er
intet at se i miles afstand fra vejen. Vi kører lidt videre - men ikke ret
langt.
Nu er vejen totalt spærret af biler og en stor samling mennesker i
vejkanten - de fleste forsynet med kikkerter og kameraer med linser på
størrelse med Rundetårn. Her er den ... grizzlyen. Pigerne kaster sig ud af
bilen, og jeg kører lidt længere frem og finder en reglementeret
parkeringsplads ... mens de stadig er at finde.
Vi sidder længe og betragter den lille prik, der bevæger sig rundt
mellem floden og og os nede i dalen. I kikkerten, som vi nu er lykkelige for at
have med, er der ingen tvivl - det er en grizzly bjørn. Den er ikke fuldvoksen,
men det er lige meget. Vi har set en vild bjørn. Folk sidder i stilhed og
glæder sig. Alle tilbyder at kigge i hinandens kikkerter, og det er absolut
ikke som at være i zoologisk have en søndag eftermiddag. Vi er her for at nyde
naturen. Og det fungerer! Ikke mindst takket være de helt utrolige Park
Rangers, som allerede ved parkindgangen byder dig hjerteligt velkommen, som om
du er den første gæst, han ser i dag ... i rækken af hundrede biler. Inde i
parkerne (det er ikke kun her i Yellowstone), patruljerer de hele tiden i deres
biler, og støder de på dyr eller forsamlinger, stopper de op og dirigerer
slagets gang. Parkerer folk tosset, bliver de meget venligt bedt om at rykke
lidt, så deres bil ikke bliver påkørt. (Ikke et ord om, at andre ikke kan
komme forbi!)
Her og nu holder rangeren også øje med bjørnen. Kommer den
for tæt på, så begynder han at dirigere rundt med folk.
Og det gjorde den. Efter i lang tid at have tusset rundt og gravet i
jorden langs flodkanten beslutter den sig for, at det er nattetid. Den sætter
resolut fart mod en bakke i det fjerne. Vi tager chancen og kaster os ind i
bilen og parkerer en mil længere fremme, hvor den ser ud til at have retning
... denne gang en noget ureglementeret parkering i vejkanten, som jeg dog håber
at en ranger vil acceptere. Pigerne løber igen ud, og stiller sig på kanten
for at følge med. Bjørnen har retning - LIGE mod os. Det er et utroligt syn at
se en stor flok mennesker prøve at komme væk, da den nærmer sig vejen. Men
det giver også mulighed for at fotografere den med et almindeligt kamera. Helt
uanfægtet af postyret, vandrer den over vejen mellem bilerne og
forsvinder hurtigt ind i skoven.
Dette var absolut højdepunktet mht. dyr i parken ... og så allerede
første eftermiddag. Men Hanne ønsker sig nu et nyt kamera!
Dagen efter stødte vi på endnu en flok mennesker og biler. Her måtte
igen være dyr. Vi standsede selvfølgelig op og blev straks informeret om, at
her havde været ulve ... tidligere på dagen.
En mand med stor kikkert på stativ fortalte, at han studerede ulvene hver
dag og skrev bøger om dem. Han rapporterede om deres færden til rangerne.
Denne flok havde unger, så de holdt sig i området. Vi så dog ikke noget til
dem. Da det gik op for rangeren, at der ikke ville komme underholdning fra
ulvene, tog han over. Han fremdrog en pose chokolade, som han ivrigt delte ud af
med formaninger om, at han ikke ville se noget papir på jorden. Herefter tog
han et ulveskind frem, og gav sig til at fortælle om deres liv og færden.
Sikke en service. Der er ingen tvivl om, at disse rangers elsker deres job, og
elsker at dele deres viden med andre. Det er en helt utrolig behagelig
oplevelse.
Vi så mange små dyr, en del fugle, hvor specielt pelikanen
imponerede med svæveflugt hen over floden. Hanne spottede allerede på vej ind
i parken første aften en stor rovfugl - en "bald eagle" ... fiskeørnen, som er USAs nationaldyr: Sam the
Eagle.
Sidste dag på vej ud af parken ville den lige sige farvel. OK! Vi fik
ikke selv øje på den, men så selvfølgelig flokken af mennesker, der
studerede den med entusiasme. Her var ikke kun tale om et dyr - her betragtede
de USAs symbol på frihed. Det var tydeligt, at mange aldrig havde set én i
levende live. Nu forsøgte vi noget, som nok ikke burde kunne lade sig gøre.
Forsøget var mislykkedes tidligere med bjørnen, men denne gang gik det lidt
bedre - at fotografere gennem kikkerten. Resultatet er måske ikke til National
Geographic, men det er da helt tydeligt en ørn.
Med dette dyre-billede i hukommelsen satte vi nu kurs mod Jackson efter et par
pragtfulde dage i Yellowstone.
Én ting er helt sikkert: We'll be back!