30. juli : "Den koldeste vinter jeg har oplevet, var en sommer i San Francisco"

 Overskriften skyldes Mark Twain, som måske nok havde ret. Her er faktisk ikke sommer-varmt, men kun 18-19 grader i skyggen. Det betyder dog intet, da her er meget behageligt i solen. Man har absolut heller ikke brug for mere varme ovenfra, for man kan rigeligt selv klare at holde varmen, når man kæmper sig rundt i byen.

 Vi sov længe, som efterhånden er blevet en tradition, når vi er første dag et nyt sted. Det betød så, at vi måtte ud i byen og finde noget morgenmad kl. 12. Vi gik frejdigt fra hotellet og ned af sidegaden til vores hotel, som hedder Filbert Street. Det var godt nok en stejl gade. Vi kæmpede os op af den, og blev faktisk trætte efter bare et par hundrede meter. Det viste sig senere, at netop denne gade er den stejleste i hele San Francisco. Med en stigning (eller fald) på 31% går man ca. 1 meter op for hver 3. skridt ... og det er ikke så lidt.

 Stejlheden ses næsten tydeligere, når man lægger kameraet ned ... se lige hvor skævt huset nu er!
 Vi synes at det var kæmpe-morsomt, så v tog et hav af billeder her. Da vi kom den samme vej tilbage om aftenen, var der ligefrem kø af biler, som ville køre denne strækning. Det var sjovt at stå og se folks reaktion, når bilen trillede frem til afgrunden, og de skulle til at køre ned. Man kan KUN køre ned ... vejen er ensrettet ligesom så mange andre veje her i byen. Det er ganske fornuftigt.
 Det er ikke alle, der er nødt til at parkere så skævt. Nogen har også egen garage ... nærmest anlagt på terrasser i fortovet, så de kan blive rimeligt plane.

 Nede i byen fandt vi hurtigt en cafe, som kunne servere morgenmad for os ... til 300 kroner. Det gør vi ikke igen. Det var sødt og ækelt ... så hellere den gratis morgenmad på hotellet. Herefter var vi inde i Chinatown på få minutter. Her gik det fra butik til butik, så det tog meget af dagen, da det er et kæmpe område. Vi oplevede også et begravelsesoptog, hvor en vandrende orkester blev efterfulgt af en åben bil, hvor et stort billede af afdøde poserede på bagsædet. Herefter kom selve kisten og endelig hele følget.

 Mange steder i byen får man et kig ud over bugten gennem en gade. Her er det i Chinatown, hvor en ro kan anes i det fjerne. (Og det er IKKE Golden Gate!)

 Sporvogne og trolleybusser er en stor del af bybilledet. Vi prøvede det ikke, men vi forstod heller ikke helt, hvordan man kunne komme til at betale, når man kun kunne komme med ved at hænge sig udenpå vognen. Sådan så næsten alle sporvognene ud.


 San Francisco er ikke kun mindre huse og skæve gader. Her er også et større finanskvarter, som har sin egen "skyline". Her er det 260 meter høje pyramideformede "Transamerica Pyramid" tårn meget dominerende, og det kan ses fra næsten alle steder i byen.

 Efter en lang dag i byen faldt vi ind på en "tag-selv" kinesisk restaurant, hvor man betalte efter vægt. Det er et genialt princip, som vores lokale kina-restaurant i Birkerød godt kunne indføre! På vej hjem prøvede Signe at købe en taske, som hun havde set tidligt på dagen. Desværre var boderne ved at blive pakket sammen. Hendes falkeblik spottede dog en af taskerne i en stor plastkasse ved en lastbil, så hun kontaktede ejeren, og fik ham til at grave den frem ... og så endda med 3 dollar rabat. Respekt!

 Vi skulle lige en lille omvej på vej hjem, så vi kunne se San Franciscos mest berømte gade, der snor sig vildt ned. Her var nærmest tale om trafik-kaos, da alle tilsyneladende ville tage denne tur i aften. Det var ikke til at fotografere vejen i aften, med køen af biler fik dog et billede. Mest af alt for endnu en gang at vise en utrolig stejl gade med sporvognskinner ... og Alcatraz i baggrunden.

 Der sejler vi ud i morgen tidlig.

ReturTilHovedside