29. juli : Arnold: Jeg er ikke på arbejde, men "I'll be back"

 Egentlig havde planen være at køre fra Mariposa og direkte til San Francisco, men da vi læste lidt om Californiens hovedstad Sacramento, og så hvor lille en omvej det ville være, besluttede vi at stå tidligt op, og tage hen for at besøge State Capitol, hvor guvernøren arbejder. Og guvernøren i Californien hedder som bekendt Arnold Schwarzenegger, så her kunne pigerne godt lokkes med.

 Første stop i Sacramento var den gamle bydel, som er genopbygget til ære for turisterne. Det er faktisk pænt lavet, og eneste store minus er, at den ligger klemt ind mellem tre highways, så der er en øredøvende larm af biler i bydelen. Lidt synd! Det er dog ikke helt så slemt nede ved floden og togbanen.

 Hovedgaden er helt efter bogen: Saloons og butikker med overdækkede udhæng og træfortove. Kun Mustang'en synes at være blevet motoriseret! (Kendere vil nok kunne gennemskue, at denne bil IKKE er en Mustang!)

 Newton Booth var ikke helt tosset. Han installerede en udsigtsplatform på taget af sit hus, så han kunne signalere med skibene om, hvor værdifuld deres last var. På denne måde fik han fortrinsret til de bedste ladninger. Smart!

 Nathaniel Dingley var heller ikke tabt bag en vogn. Han havde butikken "Star Mill" på første sal i huset til højre, og her lykkedes det ham i flere år at "tappe" damp-røret fra byens vandforsyning til at drive sine kaffemøller. Der forlyder intet om, hvad straffen var, da han blev opdaget!
 

 Og her er så en af de store skibe med kostbare laster ... dog nu ombygget til hotel og restaurant.


 Lige ved havnen ligger også jernbanen. Her futter toget lystig af sted med masser af turister.


 Vi havde desværre ikke tid til at køre med tog ... vi havde en aftale med Arnold. På vej gennem gaderne i Sacramento, er vi nødt til at tage et billede. Stort set alle gaderne er rammet ind af træer, og det giver et utroligt hyggeligt gadebillede.

 Vi ærgrede os nu lidt over, at vi havde brugt tid i Salt Lake og Reno ... Sacramento er kæmpe-hyggelig, og her er faktisk ikke så varmt, som vi havde frygtet.

 State Capitol er helt som den skal være ... de ligner hinanden i alle stater.

 Flaget er på halv (det er svært at se), men det betyder at en soldat fra Californien er faldet i kamp for USA. Dette fortæller vores guide indenfor lidt senere. Udenfor står en længere række interesse organisationer, som agiterer for deres meninger ... i dag var det abort. (Om det var for eller imod gik ikke rigtigt op for os!)


 Indenfor går vi lidt rundt og kigger på lokalerne. Det er jo lørdag, så her er kun turister. Vi kigger ind i guvernørens arbejdsværelse. Pen og blæk og en gammeldags skrivemaskine? OK! Kontoret er fra 1905. Guvernøren skriver ikke på denne maskine. Oppe i "House of Representatives" (det der svarer til underhuset i UK), støder vi på en rundvisning, hvor en kolossalt højrøstet dame, meget gennemtrængende og virkelig underholdende fortæller om Capitol og deres arbejde. Vi sætter os ned og lytter med. Turen går videre til "The Senate" (svarende til overhuset), hvor lovene endeligt bliver godkendt. Hun fortæller om, hvordan guvernøren flyver ind hver mandag morgen og bor i byen indtil torsdag aften, hvor han flyver hjem til det sydlige Californien igen, vor hustruen og børnene bor. Han er skam en MEGET flittig mand, understreger hun, og hun mener det. Vi kigger på alle malerierne af de tidligere guvernører, og her er desværre tale om tidligere. Pigerne er lidt skuffede. Der kommer til at mangle en foto af "Signe og Arnold". I stedet må vi tage til takke med et foto af døren til hans kontor. Og det er heller ikke så dårligt. Som den første guvernør i statens historie, har han nemlig sat sit navn ind over døren. "Signe og ..." er reddet!

 Vi undrer os meget over, at han ikke har sat en lille seddel på døren, hvor han skriver:
 "I am out of the office, but I'll be back!"

 Så haster vi videre mod San Francisco. Det er en lille omvej at køre ind nordfra ... men vi skal jo næsten lande i byen via Golden Gate, så dette bliver taget med.

 Her er meget trafikeret! På et tidspunkt kører vi i 5 baner i hver retning. Det må være indbringende for San Fransisco, for da vi når broen, må vi betale 5$ for at komme over broen. Men det var udsigten over selve byen værd. Uden de store problemer guider Hanne os sikkert lige hen til hotellet, hvor vi efter et par lidt klamme minutter, får placeret bilen i en MEGET smal parkeringskælder. Efter at have smidt kufferterne tager Hanne og jeg straks hen og afleverer bilen hos Avis. Det skulle egentlig først have været i morgen tidlig, men så kan vi jo ikke sove længe! Da vi afleverer bilen, har vi kørt 3996 miles! Signe og Marie mener, at de sidste 4 miles har de tilbagelagt på løbebåndet i Reno, så 4000 miles giver i alt 6400 km ... det er da en meget pæn sjat.

 Aftenturen til fods bliver ned til Fisherman's Warf, som ifølge bogen er San Franciscos største turistattraktion. Det er et gedemarked af madboder, T-shirts-salg og andet roderi, som turisterne kan betale penge for. Den eneste rigtigt sjove ting efter vores mening, er "Pier 39", som er beboet af ca. 300 søløver. De laver en kæmpe støj, og hvis nogen ikke ligger stille på pontonnerne, så får de lige en skideballe ... eller bliver puffet i vandet. Det er selvfølgelig et kæmpe tilløbsstykke at betragte disse kæmpedyr.
 I baggrunden kan ses en anden af de helt store attraktioner i San Francisco ... det gamle Alcatraz fængsel ude på øen i bugten. Det må vente til i overmorgen ... mandag. Så skal vi nok også have nogle bedre billeder af søløverne.

 Nu skal vi først ud og bestige fortovene i byen i morgen. De er GODT NOK stejle!!!!!!

ReturTilHovedside