Egentlig havde planen være at køre fra Mariposa og direkte til San Francisco, men da vi læste lidt om Californiens hovedstad Sacramento, og så hvor lille en omvej det ville være, besluttede vi at stå tidligt op, og tage hen for at besøge State Capitol, hvor guvernøren arbejder. Og guvernøren i Californien hedder som bekendt Arnold Schwarzenegger, så her kunne pigerne godt lokkes med.
Første stop i Sacramento var den gamle bydel, som er genopbygget til
ære for turisterne. Det er faktisk pænt lavet, og eneste store minus er, at
den ligger klemt ind mellem tre highways, så der er en øredøvende larm af
biler i bydelen. Lidt synd! Det er dog ikke helt så slemt nede ved floden og
togbanen.
Hovedgaden er helt efter bogen: Saloons og butikker med overdækkede
udhæng og træfortove. Kun Mustang'en synes at være blevet motoriseret!
(Kendere vil nok kunne gennemskue, at denne bil IKKE er en Mustang!)
Newton Booth var ikke helt tosset. Han installerede en udsigtsplatform
på taget af sit hus, så han kunne signalere med skibene om, hvor værdifuld
deres last var. På denne måde fik han fortrinsret til de bedste ladninger.
Smart!
Nathaniel Dingley var heller ikke tabt bag en vogn. Han havde butikken
"Star Mill" på første sal i huset til højre, og her lykkedes det
ham i flere år at "tappe" damp-røret fra byens vandforsyning til at
drive sine kaffemøller. Der forlyder intet om, hvad straffen var, da han blev
opdaget!
Og her er så en af de store skibe med kostbare laster ... dog nu ombygget
til hotel og restaurant.
Lige ved havnen ligger også jernbanen. Her futter toget lystig af sted
med masser af turister.
Vi havde desværre ikke tid til at køre med tog ... vi havde en aftale
med Arnold. På vej gennem gaderne i Sacramento, er vi nødt til at tage et
billede. Stort set alle gaderne er rammet ind af træer, og det giver et
utroligt hyggeligt gadebillede.
Vi ærgrede os nu lidt over, at vi havde brugt tid i Salt Lake og Reno ...
Sacramento er kæmpe-hyggelig, og her er faktisk ikke så varmt, som vi havde
frygtet.
State Capitol er helt som den skal være ... de ligner hinanden i alle
stater.
Flaget er på halv (det er svært at se), men det betyder at en soldat fra
Californien er faldet i kamp for USA. Dette fortæller vores guide indenfor lidt
senere. Udenfor står en længere række interesse organisationer, som agiterer
for deres meninger ... i dag var det abort. (Om det var for eller imod gik ikke
rigtigt op for os!)
Indenfor går vi lidt rundt og kigger på lokalerne. Det er jo lørdag,
så her er kun turister. Vi kigger ind i guvernørens arbejdsværelse. Pen og
blæk og en gammeldags skrivemaskine? OK! Kontoret er fra 1905. Guvernøren
skriver ikke på denne maskine. Oppe i "House of Representatives" (det
der svarer til underhuset i UK), støder vi på en rundvisning, hvor en
kolossalt højrøstet dame, meget gennemtrængende og virkelig underholdende
fortæller om Capitol og deres arbejde. Vi sætter os ned og lytter med. Turen
går videre til "The Senate" (svarende til overhuset), hvor lovene
endeligt bliver godkendt. Hun fortæller om, hvordan guvernøren flyver ind hver
mandag morgen og bor i byen indtil torsdag aften, hvor han flyver hjem til det
sydlige Californien igen, vor hustruen og børnene bor. Han er skam en MEGET
flittig mand, understreger hun, og hun mener det. Vi kigger på alle malerierne
af de tidligere guvernører, og her er desværre tale om tidligere. Pigerne er
lidt skuffede. Der kommer til at mangle en foto af "Signe og Arnold".
I stedet må vi tage til takke med et foto af døren til hans kontor. Og det er
heller ikke så dårligt. Som den første guvernør i statens historie, har han
nemlig sat sit navn ind over døren. "Signe og ..." er reddet!
Vi undrer os meget over, at han ikke har sat en lille seddel på døren,
hvor han skriver:
"I am out of the office, but I'll be back!"
Så haster vi videre mod San Francisco. Det er en lille omvej at køre ind
nordfra ... men vi skal jo næsten lande i byen via Golden Gate, så dette
bliver taget med.
Her er meget trafikeret! På et tidspunkt kører vi i 5 baner i hver
retning. Det må være indbringende for San Fransisco, for da vi når broen, må
vi betale 5$ for at komme over broen. Men det var udsigten over selve byen
værd. Uden de store problemer guider Hanne os sikkert lige hen til hotellet,
hvor vi efter et par lidt klamme minutter, får placeret bilen i en MEGET smal
parkeringskælder. Efter at have smidt kufferterne tager Hanne og jeg straks hen
og afleverer bilen hos Avis. Det skulle egentlig først have været i morgen
tidlig, men så kan vi jo ikke sove længe! Da vi afleverer bilen, har vi kørt
3996 miles! Signe og Marie mener, at de sidste 4 miles har de tilbagelagt på
løbebåndet i Reno, så 4000 miles giver i alt 6400 km ... det er da en meget
pæn sjat.
Aftenturen til fods bliver ned til Fisherman's Warf, som ifølge bogen
er San Franciscos største turistattraktion. Det er et gedemarked af madboder,
T-shirts-salg og andet roderi, som turisterne kan betale penge for. Den eneste
rigtigt sjove ting efter vores mening, er "Pier 39", som er beboet af
ca. 300 søløver. De laver en kæmpe støj, og hvis nogen ikke ligger stille
på pontonnerne, så får de lige en skideballe ... eller bliver puffet i
vandet. Det er selvfølgelig et kæmpe tilløbsstykke at betragte disse
kæmpedyr.
I baggrunden kan ses en anden af de helt store attraktioner i San
Francisco ... det gamle Alcatraz fængsel ude på øen i bugten. Det må vente
til i overmorgen ... mandag. Så skal vi nok også have nogle bedre billeder af
søløverne.
Nu skal vi først ud og bestige fortovene i byen i morgen. De er GODT NOK stejle!!!!!!