Vi trak den så længe vi kunne i Cortez og sov længe og badede i pølen.
Marie vil IKKE have sit lange hår vådt hele tiden, så hun har udviklet en
genial svømmeteknik med fletningen!!!
Til sidst ringede de fra receptionen, og mindede os på, at vi skulle checke ud.
Vi checkede ud 11.01 ... ja ja - det var nok et minut for sent. Inden vi satte
kursen mod Moab og Utah, checkede vi lige øl-forsyningerne. Rygtet vil vide, at
man intet kan få i den tørlagte mormon-stat. Optællingen viste, at vi nok
skulle klare os i de to dage, vi foreløbigt skulle være der.
Dagens køretur mod Moab og Arches National Park er nok en af feriens korteste. Vi lavede ganske få stop undervejs, hvilket kan betyde, at der enten ikke var noget at se på, eller at vi er ved at have dækket vores behov for at fotografere klipper. Det sidste er nok tættest på sandheden.
Alligevel måtte vi lave ét MEGET nødvendigt stop kort før Moab. Her
var i gamle dage uranminer, og i stedet for at tage helt ind til Moab for at
spise, udnyttede mange muligheden for at spise i Hole N'The Rock Diner. Dette er,
som navnet antyder det, et hul i klippen, som er fyldt ud med en bolig. Venstre
del af boligen er nu butik og indgang - højre halvdel er vinduer, som lige kan
anes bag den hvide camper. Den sorte prik en meter over K'et er skorstenen fra
pejsen!!!!!
Dog er det
ikke længere spisested, da danskeren Albert Christensen, som lavede det, sammen
med sin hustru Gladys, på et tidspunkt udvidede det så meget, at det blev et
5000 square foot stort hjem inde i klippen. Albert døde i 1957 og Gladys 17 år
senere, så nu er det en anden dansk-amerikaner Erik Hansen, der ejer stedet og
viser rundt ... hvis han er hjemme. Vi slap gladeligt 5 dollar pr. næse for at
blive vist rundt af en ung pige, og det var et helt fantastisk sted, der var
alle pengene værd. Hele huset er i ét plan, som er sprængt og hugget ind i
klippen. Gulvet er fuldstændigt jævnt, og et enkelt sted er det poleret op med
bonevoks. Dette har dog været så stort et arbejde, at resten af hulen er
dækket med gulvtæpper. Vinduerne ud mod parkeringspladsen giver fint lys, så
Albert har kunnet sidde og male i sit lille atelier, mens Gladys var i
værkstedet og lave sine nipsgenstande, som hun solgte i butikken. Opfindsomheden
har været stor: Det indbyggede badekar i bade"hulen", den udhulede
friture-klippe i køkkenet osv. Men selv om det hele er lavet i klippe, og
loftet stadig fremstår som ru (men malede) klipper, er det hele kæmpe
hyggeligt ... som et gammelt dansk hjem. Pragtfuldt. Vi måtte ikke fotografer
ud over denne smutter i køkkenet netop som hun siger, at vi ikke må tage
billeder. Bemærk overkanten af skabet er tilpasset
loftet. I stedet købte vi en folder med billeder fra alle rummene til albummet
derhjemme.
Overfor hjemmet lå en General Store, som den unge mand bag
billetdisken insisterede på, at vi gik over til. Her sad nemlig Erik Hansen fra
Herning bag disken. Han prøver ikke at skjule sin herkomst. Butikken er
oversået med gamle danske skilte, som reklamerer for Jolly Cola,
"Landbruget kollektions lotteri", og selvfølgelig skiltet: Købmand.
Uden for kunne skiltet "boldspil i gården forbudt" ses.
Indenfor havde han en samling danske mønter på væggen, men han manglede en ny
20'er, som vi kunne forsyne ham med. Dette fik ham til at "vågne op"
og tale dansk - det havde han ikke gjort tidligere, da vi købte is hos ham. Nu
ville han vise hele butikken frem (specielt skiltene), og til sidst fotografere
han os med polaroid-kameraet, så vi kunne komme op på Danmarks-kortet ...
efter at vi havde placeret en nål i Birkerød. Morsomt! Og Eriks køledisk
afslørede da et bredt udvalg af øl ... dette beroligede en del.
Turen videre til Motel Super-8 i Moab var meget kort, og selv om vi var
tidligt på den, blev vi sluppet ind kl. 15 ... vi kastede os straks i pølen,
som også indeholdt en "Hot Tub". Hvem pokker går i 40 grader varmt
boble-vand, når luften er over 40??? Det var der overraskende mange, der gjorde
- især børn.
Efter en kort øl-pause på rummet (i aircondition-zone) kastede vi os ud i en tur til Arches ... og det var varmt! MEGET varmt. På trods af, at vi var der ved solnedgangstid kl. 20.30, var det kvælende. Men det var selvfølgelig også imponerende. Billederne må vente til i morgen.
Dagen blev afsluttet på en italiensk restaurant, hvor der kun lige var udholdeligt udenfor lidt før klokken 22. Her fik vi nok den bedste pizza, nogen af os har fået i mange år. Signe og Marie fik andre retter, men de var også begejstrede. Og det var INTET problem at få øl til, så rygtet om et tørlagt Utah er vist overdrevet ... men vi er jo heller ikke i Salt Lake City endnu ... Mormonernes højborg. Udsigten fra restauranten bestod af en blanding af de kolossale amerikanske truck-lastbiler på hovedgaden ... og enkelte entusiaster, der som det er tradition en lørdag aften, ligger og cruiser frem og tilbage ... uden brug af lydpotter. Det er ufatteligt, hvor meget en V-8 motor kan larme. Men det ødelagde ikke indtrykket af god mad og koldt øl.