Hotellet i Las Vegas havde kun morgenmad indtil kl. 9, så vi skulle op kl.
7.45, så Hanne kunne nå i bad, inden vi skulle spise.
7.40 vågnede Hanne og skulle lige på toilettet. På vej tilbage i seng spurgte
hun: "Er klokken ikke omkring 4?"
Med oplysningen om at det faktisk var "stå-op-tid", kunne jeg godt
høre på desperationen i Hanne's stemme, at det var det i hvert fald ikke.
Da pigerne også nærmest havde været bevidstløse dagen før, blev vi meget
hurtigt enige om, at jeg kørte til supermarkedet og købte morgenmad, så de
kunne sove lidt længere.
Jeg satte mig så ud på terrassen i skyggen og skrev dagbog fra de sidste dage ... pragtfuldt.
Kl, 10.30 begyndte maven at rumle, og Hanne var da også vågen. Mens Hanne badede kørte jeg efter fine anvisninger fra receptions-damen hen til nærmeste supermarked, som viste sig at være et Albertson's marked. Belært af en artikel i Politiken, som Hanne havde fået af en kollega, huskede jeg at der var meget at spare, hvis man fik et medlemskort til forretningen. Så jeg troppede op i Service-centeret og bad om et kort. Den unge dame bag skranken virkede først lidt usikker, men da jeg fortalte hende, at jeg skam skulle købe ind i USA i 4 uger, fik jeg uden videre spørgsmål et kort ... med bopæl i Las Vegas på Hotel St. Tropez. Herefter blev der hældt op i indkøbsvognen, og i stedet for 86$ løs regningen på 76$ ... det var da absolut værd at tage med. Tilbage igen var pigerne stadig ikke vågne, så de fik et skub, så vi kunne spise morgenmad 12.30!
Herefter gik turen til det "Outlet", som vi havde hørt om nord for
Las Vegas. Vi kunne dog ikke lige finde det, så vi kørte en del rundt.
Her kom vi forbi adskillige steder, som tilbød hurtige bryllupper ... nogle
endda gratis.
Man kan også blive gift af Elvis Presley, hvis man ønsker det ... vi så
faktisk en del Elvis'er om aftenen på The strip.
Vi opgav at finde "det nordlige" Outlet, og kørte i stedet til det
sydlige, som vi præcist kendte beliggenheden af. Et Outlet er et butikscenter,
som ofte sælger ud direkte fra producenten. F.eks. har jeg aldrig set en Black
& Decker butik før ... udelukkende med B&D varer. Det første sted var
Lee / Wrangler og andet tøj, så Hanne og jeg shoppede vildt ... pigerne var
mere mådeholdne. Det gik dog hurtigt over, da de kom videre, og adskillige sko,
toppe, hårbånd og kjoler senere mødtes vi ved centerets lille diskrete
indendørs karrusel. (Den var større end Tivolis i København!)
Det var slet ikke tid nok, mente pigerne, så mens de shoppede videre, købte
jeg et par DVD, som klart manglede i samlingen ... og som pigerne forhåbentlig
kunne slå tiden ihjel med i bilen på de lange strækninger.
Til sidst rev vi os løs ... klokken 18!!!! Her ses vinderen af indkøbet
(takket være 7 T-shirts!), så jeg er her udstyret med Maries bog "Shop-aholic"
og samtlige indkøbsposer.
Herefter gik turen tilbage til hotellet og tanke op, så vi kunne komme med Shuttle-bussen fra hotellet til The Strip igen og gøre den sidste halvdel, som vi ikke fik set i går. Dog skulle der lige shoppes et par sko til Marie først!
"Paris" kasinoet har selvfølgelig både en triumfbue og et
Eiffeltårn. For én gangs skyld er kopien i USA ikke større end originalen!
Med flotte er de.
Kasino "Bellagio" har en kæmpesø foran sig, hvor der hvert
kvarter bliver opført en vandballet for springvand. Det er kolossalt! Vandstrålerne snurrer rund i takt til musikken, bølger
af stråler svinger frem og
tilbage langs hotellet, og bliver skudt så højt op, at man kan høre
trykudladningerne fra vanddyserne som knald.
For at forsøge at overgå dette, har Kasino "Mirage" bygget en
vulkan, som går i udbrud hver hele time. Lava og gasflammer skydes højt op i
luften.
Så er der "The Venetian" som forsøger at lokke folk til med
gondoler, gader af vand og kopier af bygninger og broer fra Venedig. Og så
selvfølgelig et stort opsat "Phantom of the Opera" show. Musikken kan
høres langt væk.
Sidst men ikke mindst er der "den originale" "Cesar's Palace",
som er bygget først, og nok startede hele miseren ved at bygge Colloseum,
opstille triumfbuer og tonsvis af store statuer. Det er flot og ser MEGET dyrt
ud. Vi nøjedes også her med at gå igennem ... rystede en sidste gang på
hovedet af det hele og tog en taxi hjem i seng ... totalt udmattede af alle
indtrykkene.