Fredag d. 10. november:
Det startede godt i Seattle! Hotellet havde en OPTIMAL
beliggenhed!
På højre side af gaden ligger "Hampton Inn" ... på venstre ses "Tower
Records", som havde ophørsudsalg med alting til halv pris. Hvor godt kan det
blive? Dette billede kan ikke komme med i min bog om grimme hoteludsigter -
dette er den bedste udsigt, jeg har oplevet!
Vi kastede os ud på gaden og lige ved siden af
pladebutikken fandt vi en reatsurant, som havde MEGET lækker mad. Endelig lidt
god mad.
Ole var dog lidt utilfreds med blandingen af muslinger og kødsovs ... men
ingredienserne fejlede ikke noget. Vi endte i den tilstødende bar, hvor en
hyperaktiv fyr i baren opførte en forestilling, som fik os til at blive hængende
over lidt for mange øl. Vi var temmelig overbeviste om, at han ved et uheld var
kommet til at snuse noget hvidt pulver op i næsen ... har var TOTALT overstyret!
Godt tilfredse med livet tørnede vi ind - en fri-lørdag ventede.
Lørdag d. 11. november:
Om lørdagen stødte endnu en kollega til ... Hr.
Schultz. Alle var friske på at se byen, så vi kastede os straks 500 meter hen ad
gaden til den lokale attraktion: "Seattle Space Needle ", som blev bygget i 1962
som vartegn til verdensudstillingen. Den er 184 meter høj, og var den højeste
bygning vest for Mississippifloden på dette tidspunkt.
Nu har Microsoft milliardæren Paul Allen bygget den enorme EMP-bygning
lige ved siden af. Experience Music Project er et ambitiøst musik museum ...
mere om det senere.Foreløbigt nød vi udsigten til tårnet og den utrolige
EMP-bygning.
Jeg var også vildt fascineret af farven på træet foran bagindgangen til
EMP. Efteråret kommer lidt senere i Seattle end i Danmark. Læg også mærke til
glasstanderne, som skjuler den grimme parkeringsplads. Det er meget gennemført.
I stedet for at gå på museum gik vi videre ned mod
havnen, som er en af de andre store attraktioner i Seattle. På vejen kom vi
forbi en butik, hvor jeg seriøst overvejede at købe lidt julepynt til Hanne.
.... fnis!
Da vi nåede ned til havneudsigten kunne vi også få et fint "view" tilbage
over Seattle skyline.
Umiddelbart kan man godt tro, at det er en stor
oplevelse at gå en tur langs havnen, men det er ikke tilfældet.
I mangel af plads har man lagt en motorvej langs et stort stykke af havnen.
Resten af vejen snor vejen sig gennem byen i fjerde sals højde.
Hvis man ser godt efter, kan man se en bil i den røde ring. Det er et
synligt stykke af motorvejen! Går man ned mod vandet er stykket mellem den
sidste bygning og vandet afskåret af motorvejen i to etager. Tal lige om ringe
byplanlægning!
Trodser man dette støjende monster bliver man
belønnet af synet i Pike Place Market, hvor man kan købe alverdens former for
mad, blomster og andre smukke og farverig ting i de gamle haller.
Udenfor er tilbudene ikke mindre farverige. Vi var stærkt fristede af at
købe chilier, men de ville næppe overleve en uge i en kuffert, indtil vi var
hjemme igen.
Nyd lige hvor mange slags overtrukne æbler man kunne købe. De så MEGET
lækre ud.
Herefter gik Ole til hotellet og Schultz og jeg
besluttede at gå i Omnimax biografen på området ved Space Needle. Da vi kom ud
igen, va det blevet mørkt, og alt var drivende vådt. Vi var åbenbart gået glip
af en ordentlig gang regn. Det oplyste område foran Omnimax-biografen var
absolut et foto værd.
Vejen tilbage til hotellet viste sig at være lidt af
en udfordring. Hotellet lå op ad en skråning, så al regnen havde samlet sig i
nærheden af EMP-museet. Det krævede en god strategi at vælge en vej, så man ikke
skulle forcere en halv meter dyb flod - og undgå vandmasserne var de
forbipasserende biler. Vi nåede dog tørskoede hjem.
Efter at have spurgt på hotellet fik vi at vide, hvor de bedste
fiskerestauranter lå, så vi tog igen traveskoene på og begav os på vej mod det
område, hvor chancerne skulle være bedst. Her fandt vi hurtigt et sted, som lå
ud til en lystbådehavn med STORE både. Ole og Flemming valgte den store
udfordring - krabber, som skal åbnes med en nøddeknækker.
Søndag d. 11. november:
Nu stødte Carl til os, så vi var fuldtallige til morgendagens møde hos Boing. Formiddagen blev derfor brugt til forberedelse af mandagens møde.
Flemming og jeg havde lyst til at se EMP (Experience
Music Project) museet og det tilstødende Science Fiction Museum, da vi begge er
STORE rockmusik og Sci-Fi fans.
Inde i museet bliver man forsynes med en avanceret bærbar computer, som i
hovedtelefonerne hele tiden fortæller dig, hvad det er, du ser på. Den spiller
også musik stykker fra de pågældende kunstnere. Det første man ser er en
imponerende skulptur bestående af mange hundrede musikinstrumenter. Man må IKKE
fotografere indenfor, så hvordan dette billede er taget forbliver en gåde!
Både musik- og science fiction- museerne er tydeligvis bestykket med Paul
Allens gigantiske personlige samlinger af musik og sci-fi objekter. Det hele er
flot stillet op, men jeg må desværre nok indrømme, at jeg synes at det var
temmelig kedeligt. Det er da meget morsomt at se Jimmy Hendrix's berømte vest og
hat, og modellen af dødsstjerne fra Star Wars som "Industrial Light and Magic"
brugte under optagelser var da også flot, men det fængede på en-eller-anden måde
ikke rigtig. Skuffende!
Flemming og jeg gik derfor over til The Space Needle,
som vi nu slulle skynde os op i, hvis vi skulle se byen i dagslys. Det var meget
overskyet og blæsende, så det ville i alle tilfælde blive en kold og klam
oplevelse. Da vi nåede op efter en elevator tur på 2 minutter, var det virkelig
koldt og blæsende. Her må være en fantastisk udsigt på en klar dag. Vi nøjedes
med et kort ophold udenfor. Herefter betragtede vi byens lys blive tændt, mens
vi nød en kop kaffe inde bag vinduerne.
Tilbage på hotellet samledes vi alle igen og blev enige om, at vi lige skulle prøve monorail toget, som har endestation ved The Space Needel. Herefter kører direkte igennem EMP og efter 3 minutter ender det i midten af byen. Det er temmelig dyrt, og turen endte med at tage 6 minutter, da togføreren brugte lige så lang tid på at bakke frem og tilbage foran udgangsdørene ved ankomstplatformen som selve turen havde taget.
Resten af aftenen gik med at traske rundt i downtown centrum, indtage lokalt øl og god mad. Tak til Seattle for en udmærket fri-week-end.
Mandagens besøg hos Boing var fantastisk givtig. De fyre vi talte med installerer måleudstyr i flyvemaskiner, der skal prøveflyves eller fejlfindes. Her kunne vi lære en masse. Desværre havde vi ikke mulighed for at se den store samlehal, hvor de samler de gigantiske flyvemaskiner. De er ellers en turistattraktion, men det må blive en anden gang. Vi aftalte at skulle mødes igen, så der kommer helt sikkert en chance til.