Vi prøvede at ligge lidt forskellige steder, men det var ikke nogen fornøjelse, selv om vi pakkede os ind. Signe og jeg snorklede for sidste gang – troede vi. Det begyndte at regne ... så fik vi nok. Men vi fik da set en regnbue i Egypten. På værelset ventede en ny håndklædeskabning. Nu var pigernes smykker og tøj også en del af kunstværket!
Pigerne pakkede allerede om eftermiddagen. De var mentalt klar til at tage hjem nu.
Vi tog en tilfældig taxi fra hotellet – men det viste sig at være en limousine – det var nemlig Iman. Vi lavede straks en ”kør-hjem” aftale med ham. Vi spottede hurtigt en egyptisk restaurant på toppen af en bygning ved siden af indkøbscentret.
Her var meget hyggeligt, og vi fik en fin tapas-lignende forret og fyldte duer til hovedret – her var begejstringen minimal fra alle, men det skulle jo lige prøves.
Efter maden tog vi en tur igennem centret, som afslørede nogle ret spændende malerier, som vi efter lidt ”gåen-rundt-om-os-selv” besluttede os for at købe to af.
Men det krævede noget af en indpakning, da kunstværket ikke kunne rulles sammen pga. alverdens påklistrede ting – bla. en tørret bananskræl! Da vi efterfølgende besluttede os for også at købe ”Marylin Manson”, måtte jeg løbe tilbage og lade Iman køre en tur med nogle andre kunder først, så dette kunstværk også kunne blive pakket ind. Det kunne nu rulles sammen i et rør, så det var noget nemmere. Jeg ventede ved taxipladsen, og pigerne kom slæbende med kunsten. Iman fik os tilbage i god ro og orden, men hvordan får vi disse ting med i flyet?
