08. januar 2005 : Ørkensafari på kamelryg.

 Vi skulle igen tidligt op for at være klar kl. 8. Denne gang skulle vi på ørkensafari! Det var ikke en bus, der hentede os, men en Toyota Landcruiser 4 wheel drive med guide Lone ombord. Herligt at have guiden i vores bil, for så fik vi en masse oplysninger om landet i ro og mag. Der var ydermere frafald i vognen pga. sygdom, så vi havde den alene med Lone og chaufføren – det var den rene luksus. Vi var 5 vogne i Lones kolonne og 5 i Johs’s.

Da vi havde købt vand ved en tankstation, delte vi os op i to retninger, så vi tog dagens tur i modsat rækkefølge.


 Vi startede med at køre 1½ time mod Dahab, hvor vi forlod asfalten og kørte ind i ørkenen. Her brød en af bilerne sammen, så det gav en ufrivillig pause med gode muligheder for at se ud over det bakkede ørkenlandskab.

Bilen blev udskiftet med en ny hjemmefra, da man ringede efter en. Herefter var det vild off-road kørsel, hvor den ikke fik for lidt. Man blev kastet rundt på bagsæderne, som gik på langs af vognen i hver side. Chaufføren tog med vilje ikke altid den nemmeste vej, for at gøre det mere underholdende. Ufatteligt at udstyret holder til det – de tager turen HVER dag, siger Lone.
 Vi nåede ”rystede” frem til Abu Gallum, hvor vi kunne snorkle. Jeg var den eneste fra familien, der gik i, og det var MEGA! Langt de flotteste koralformer og farver, jeg hidtil har set. Fantastisk! Her var også pænt mange fisk, men ikke så mange som ved hotellet.

 Herefter spiste vi frokost i et strådækket læskur, magen til det beduinerne bor i – bare meget større.

 Maden var fin. Herefter kunne vi købe beduinernes perlekæder. Lone opfordrede os til at gøre det – som en slags ulandshjælp. Vi krydsede Johs’s hold her i lejren. De havde taget kamelerne i den modsatte retning.

 Nu blev vi fordelt på vores kameler, der i virkeligheden er dromedarer. Vores beduin havde seks kameler, så vi fire fik et hold knægte med. Det var meget let at komme op på de knælende kameler, og lige så let at ride på dem. Signe lærte hurtigt den "seje" beduin-ride-teknik.

Kamelerne virker sindige og omgængelige, og de er lette at styre og bremse. Vi fandt dog aldrig ud af, hvor speederen sad. Dog ville INGEN af kamelerne gå bagerst, da de så fik et rap i rumpen af beduinen, der hele tiden holdt sig bag os.
 Vi rider forbi en del træskure, som er slået sammen af tynde plader. Her bor nogen af beduinerne. Vi gætter på, at en kamel er mere driftsikker her end en landrover.
 

 På et sted måtte vi af og gå, da vi var for tæt på vandet på de smalle klippestier. Ellers klatrede kamelerne flot, selv om min stakkels kamel virkede som om den stønnede lidt under mine 90 kg. Hannes kamel var MEGET forelsket i hendes solbriller, der sad i håret, så de var tæt på at blive spist, da hun stod af!


 En halv time senere var vi fremme og efter at have sagt pænt farvel og givet vores beduin rigelige drikkepenge, forlod vi vores transport. Dette var absolut en af feriens højdepunkter. Det var fedt at sejle gennem ørkenen på ryggen af et af disse store dyr. Ikke underligt at de bærer tilnavnet "Ørkenens Skib".


Vi kunne gå til Blue Hole, som er et "hul" af et dykkersted. Restauranterne er klampet op til ære for turisterne og de dykkere, som udfordrer skæbnen ved at dykke de 80 meter ned  til en skakt, der er 25 gange 25 meter bred, "The Blue Hole". Der er dykkere, som omkommer hvert år i forsøg på at svømme gennem denne lodrette skakt. (Her flere år efter ved vi jo desværre, at der også var en del dræbte, da nogle fanatiske muslimer valgte at sprænge en bombe på dette sted!)

 Vi snorklede også ud, men det var minimalt spændende, men meget blåt og meget dystert, da her er så dybt. Signe skar foden på vej over ”stranden” … det var mudder og glasskår. Tilbage i Land Cruiseren gik turen direkte tilbage til hotellet, hvor nogle nye skabninger ventede os på sengene.

 Efter badning, rensning af såret i foden og veksling af flere penge, gik turen igen til den italienske restaurant, hvor der denne gang IKKE var violin.

 Alle var dødtrætte, så vi skippede kaffen og smed os på sengene efter en fed dag. Adskillige SMS’er hjemmefra berettede om heftig storm med dræbte i Danmark, oversvømmelser, lukkede lufthavne og broer, stoppede toge og 3,1 meter oversvømmelser. Uha! Det skulle vare et par dage til. Kan vi komme hjem i det blæsevejr?

Retur til Hovedside