02. januar 2005 : Tut-Ank-Amon, Citadellet og Cairo-marked.

 Telefonen vækkede os som planlagt kl. 7 på Hotel Pyramisa, så vi kunne være klar til afgang kl. 8. Efter en overdådig morgenbuffet med ALT, fik vi vekslet 200$ i hotellets bank af en morgengnaven dame.

 Nu gik turen direkte til Det Egyptiske Museum, hvor grundlæggeren er begravet foran. Vi skulle gennem en masse check af tasker og metaldetektorer, før vi kunne komme ind – og IKKE noget med kameraer. Nu kom vores guide Mette igen i sit rette element. Egentlig skal man have en lokal guide, men hun snød og lavede en fremragende og pædagogisk rundvisning, som sjældent er set og hørt bedre. Ingen tvivl om at den lille egyptolog brændte for sit emne, for hun serverede det, så man ikke kunne lade være med at blive grebet af det. For eksempel lærte vi nu, at ”det nedre Egypten” er den nordlige del. Det har jeg aldrig fattet, når jeg læste historier fra Egypten (Wilbur Smith, Sinue Egypteren osv.), men det er logisk nok, da dette er er den nedre del af Nilen. Der har været tre riger i Egypten: Det tidlige, det mellemste og det sene, og alle farao-slægter hedder dynastier – nummereret fra 1 og opad. Mette tog os igennem dynastierne i kronologisk rækkefølge (ligesom hun havde gjort dagen før med pyramiderne), og vi lærte at læse hieroglyffer fra hoved til hale. (Altså oppefra og ned.)
Faraoer i det nedre rige havde en slags krone - faraoer i det øvre rige en anden type. Disse kroner blev kombineret til en tredje type for de faraoer, som herskede i begge riger.
Hvis en farao havde halvfærdige statuer, betød det at han var død i utide, så man kun havde de 70 dage fra døden til begravelsen, som mumificeringen tog, til at lave statuerne i. Højdepunktet på museet er selvfølgelig Tut-Ank-Amons guldmaske og hans gigantiske kister. Selve de yderste kister er en boks-i-boks system, hvor 6-7 kasser står inden i hinanden. Den yderste er på størrelse med en container af forgyldt træ, og den inderste er selve sarkofagen af det pureste guld. Selve masken er enestående. Et helt fantastisk håndværk – ikke mindst når man tænker på, at de kun havde kobberredskaber. Der var masser af ”kartoucher” (faraos segl) og ”kanope-krukker” til mumiens indvolde. Alt dette arbejde startede allerede, når man vidste at en person ville blive farao. Vi forlod museet mætte af indtryk – men sulte i maverne.

 Lige så fascinerende som det gamle Egypten er, lige så spændende er det at kigge ud ad vinduet i bussen og betragte det nutidige Egypten. Butikker, trafik-kaos, de lokale, de rige, de fattige. Det er her alt sammen. Højdepunktet er en slagter, som sidder ovenpå de slagtede dyr på ladet af en bil i FULD fart ... med en kolossal kniv i hånden! Fremragende fanget af Hanne!



 Frokosten blev indtaget på en flodbåden ”Happy Dolphin” på Nilen, som havde størrelse som en floddamper. Det var en overskuelig men perfekt buffet. Udsigten over Nilen mod Cairo Tower var også fin. Det er 187 meter højt og blev bygget i 1961 for russiske penge.


 Herfra tog vi bussen op til Citadellet, som er et stort fæstningsværk, der troner over Cairo. Det er grundlagt omkring 1180 af Salah ad-Din, nok bedre kendt som Saladin. Han kom fra Syrien og ved hjælp af dette fæstningsværk, herskede han over Cairo. Efter ham fulgte mange andre herskere fra nær og fjern, som byggede videre på værket. Det meste blev dog bygget under det Ottomanske herredømme (altså tyrkerne), som sad på Cairo fra det 15. helt op til det 20. århundrede. Den mest berømte af disse tyrkere var Muhammed Ali Pasha, som oprindeligt var tyrkisk soldat. Han byggede langt det meste og selvfølgelig også den store Muhammed Ali moske i 1811. Selv englænderne byggede videre på det hele, da de smed Napoleon ud - dog efter først at have ødelagt en masse af det.


Vi skulle som i enhver anden moske smide skoene for at komme ind i Muhammed Alis moske. Signe måtte pakkes ind i et lånt klæde for ikke at vise bare skuldre.

Gårdspladsen er meget smuk. Her lokkede den snu Muhammed Ali alle sine gamle tyrkiske modstandere i baghold og slog dem ihjel. Siden da regerede han og hans efterkommere Egypten uden indblanding fra tyrkerne.
I forgrunden til venstre kan man se vores lokale guide Bak med sine sko i hånden.

Moskeen har et fantastisk flot kuppeloft. Her hersker en ro, og vores gæt er, at her er flere ikke-muslimer end muslimer. En meget positiv oplevelse.

Vi gik videre og så resterne af ”Kongeslottet”, der var brændt på et tidspunkt. Her var malerier af Muhammed Alis slægt helt frem til Kong Farouk, der blev styrtet af Nasser i 1952. Siden 1953 har Egypten været en republik. Udsigten fra Citadellet ud over Cairo er imponerende, selv om Cairo langt fra er en smuk by. Pyramiderne kan lige skimtes i horisonten gennem den disede smog. (Men kan ikke ses på billedet!) Og det var endda meget mere klart end i går.
 

Sidste stop på turen var Cairos marked, som er en stor oplevelse. Større og mere pakket end alle andre markeder, vi har set. Vi pruttede vildt om mange ting, og Signe blev den store vinder af en flot kamellædertaske, en vandpibe og små glasflasker. Hanne og jeg købte tre stenkatte på størrelse med en hånd, og Marie købte – ingenting, men fandt 60 LE i bussen!

Efter 2½ times ”kamp” på markedet, susede bussen til ”Restaurant den Gyldne Måge” … de er også her. (Det store M i McDonalds ligner en måge!) Her købte vi mad til turen hjem, og vi benyttede chancen og købte ind i et ”helt normalt” supermarked, der lå under McDonalds.

 Vi forlod Cairo kl. 18, og meget passende blev der vist ”Asterix og Kleopatra” på videoen i bussen, så vi kunne se, hvordan pyramiderne i virkeligheden blev bygget af stærke gallere! Vi læste og sov lidt, og vi var de sidste, der blev smidt af bussen kl. 01.00. Farvel til Mette, der lige skulle lave noget papirarbejde, inden hun skulle være på vagt igen kl. 8. Den stakkel – for hun er synligt gravid. Vi takkede for en pragtfuld tur – og kastede os i seng.

Retur til Hovedside