Vækkeuret
tvang os op kl. 8, da vi skulle til informationsmøde med rejsebureauet. Det er
allerede lyst ved 6-tiden. Der er fin morgenmadsbuffet i restauranten med brød
og frugt af alle slags. Lige noget for os.
Rejsebureauets
intro var fin og passende kort. Mange gode informationer for førstegangsrejsende
i Egypten. Vi meldte os til 4 dagture, bla. 2 dage i Cairo og slap straks 1500$
… men det havde vi jo forberedt hjemmefra. Vi ville gerne prøve at dykke, men
guiderne var meget i tvivl om Lars kunne deltage pga. hjerteoperationen mange år
tilbage. Det er jo svært at skjule en sådan gammel skade, når man skal stille
op i dykkerudstyr! Og man skal skrive under på, at man ikke har gennemgået
hjerteoperationer. Lad os nu se, om lægen giver lov!
Vi
ventede udenfor hotellet i bagende sol, og det tog lang tid, før alle var meldt
til og busserne tog os tilbage til vores hotel.
Vi
stegte hele eftermiddagen i solen ved den lille pøl, som er 24 grader. Den store
er kold, kun 16-18 grader, og det blæser en del på kanten af den, så folk
stimler sig sammen i læ af en stor mur ved den lille pøl.
Vi gik tilbage til lejligheden, hvor et besynderligt syn kunne opleves fra altanen. To herrer bekæmpede skadedyr med noget, der lugtede frygteligt, så vi skyndte os at lukke vinduerne. Heldigvis var de to herrer selv godt beskyttede mod de giftige gasser ... de havde nemlig kitler på!!!!!!!! Den var vist ikke gået i Danmark ... eller ret mange andre steder!
De andre blev
i lejlighederne, men jeg tog mine medbragte
dykkerbriller og mine nyindkøbte svømmefødder fra specialbutikken i København
og gik mod stranden uden at komme i nærheden af de to giftspredere. Jeg glædede
mig over vejret og mindedes hvordan hele familien havde købt dette svømme/dykkerudstyr
i København en kold, mørk, regnfuld og blæsende aften. Det er en kort tur på under 5
minutter gennem ”klitter” af stenhård rød sandklippe med lidt løst grus på.
Her går man ikke i bare fødder. Der er dog sand på stranden.
Vandet
er klart, varmt og pragtfuldt. Man kan gå ud over koralrevet på en badebro og
springe direkte i vandet. 10 meter fra stranden falder koralrevet brat mod
bunden, der tydeligt ses 5 meter nede. Her er så en ren sandbund, som fortager sig
ud i havet. Fedt! Her er også mange fisk – både store og små. En af de største
er vel 40 cm. Efter at have dykket lidt fik jeg øje på pigerne, som var kommet
for at bese bademulighederne. Nogen på badebroen fordrede fiskene, så Signe og
Marie nemt kunne se, hvor mange der var.
Tilbage
på terrassen nød vi mørkningen efter et koldt karbad … er her ikke noget
varmt vand i hanerne?
Efter
gårsdagens dødskørsel i mørke besluttede vi at spise på en af hotellets
restauranter. Der ligger et par stykke spredt ud over området, som er temmelig
stort. Efter at have vekslet $ til LE gik vi tilbage til den italienske
restaurant. Den ligger som en rund trækonstruktion med spidst tag - helt åben
med udsigt over området. Det betyder også, at ethvert vindpust blæser ind,
hvor du sidder, så jeg gik tilbage til lejlighederne og hentede vindjakker til
alle. Vi fik alle god fisk, og en venlig arabisk herre i jakkesæt spillede
violin for alle gæsterne – hvilket faktisk ikke var ret mange.
Tilbage
i lejligheden varmede vi os med et krus te, mens vi gøs til de rystende
billeder, der begyndte at dukke op fra tsunamien på CNN.