Kufferterne er pakket og efter
en sidste morgenmad, sidste øl og farvelbadning i poolen, tager vi en båd fra hotellets egen bådebro.
Den går over til den store naboø Panay, hvor vi fra en lufthavn på størrelse med et
cykelskur skal have et fly på størrelse med en dåse flåede tomater.
Turen går
tilbage til Manila, og herfra tager vi en omvendt udtur. Vi får flyets bagerste
sæder – katastrofe. De kan IKKE lænes tilbage, og når sædet foran bliver lagt
ned, så kan man dårligt trække vejret. Vi forsøger at få andre sæder, da vi
mellemlander i Bangkok, men det lykkes ikke.
Efter en meget lang dag (der underligt nok er syv timer længere end den plejer) lander vi i en meget kold og klam Kastrup lufthavn. Tal lige om at jogge i, at ferien er overstået.
Der gøres et kort ophold på
Irlandsvej, hvor Signe skræmmer livet af sin gamle farmor ved at vise tatoveret
overarm. Hun bliver dog beroliget, da også Marie hiver ærmet op, og viser krybet
frem. Så naiv er hun trods alt ikke!
Tilbage i bilen og få turens sidste stræk mod Birkerød overstået. Vores første fælles ferie udenfor Europa må siges at have været en stor succes, og lige hvad man har brug for midt i en våd og mørk dansk vinter. Her må absolut være tale om en ny tradition – vi kan næsten ikke vente til næste år!