Årets sidste dag lægger roligt
ud med afslapning med opvågning under moskitonettet og afslapning ved pølen,
hvor vi kan studere de lokale insekter. Vi kan også følge med i forberedelserne til
aftenens fest. Deltagelse i nytårsmiddagen er obligatorisk for alle der bor på
hotellet, hvilket familiens forældre er noget utilfredse med – karaokeanlægget
og langbordene er sat op, og de forudser en grisefest.
Om aftenen trækkes der i festskrudet og traskes fra hytten på toppen ned til restauranten, der i dagens anledning er blevet udvidet med et par store, ballonfyldte telte. Da mor spotter ”pensionistteltet” – et lidt afsides telt, hvor der ikke er scene med underholdning – skulle man tro hun er typen, der vinder OL i 100 meter løb. Hurtigere end øjet kan nå at følge med, er hun spænet gennem restauranten og har scoret et bord for næsen af et aldrende ægtepar. Der er udsigt til en middag nogenlunde i fred.
Det er ellers ikke fordi der er
sparet på noget i madafdelingen, for at skrabe penge sammen til underholdningen
– mindre end syv retter kunne åbenbart ikke gøre det. Selvfølgelig er de hver
især noget mindre end hvad man får serveret i en tre-retters menu, så der er en
chance for at nå gennem ædeorgiet uden at få forstoppelse. Maden er lækker – det
er trods alt et enormt stykke arbejde at skulle affodre et helt hotel på denne
måde. Signe udvandrer et par etaper omkring ret tre til fem. Hun er lidt sløj og
må op på værelset og hvile lidt for at kunne komme gennem aftenen.
Efter middagen nærmer midnat sig så småt allerede. Hotelgæsterne stimler sammen på stranden, hvor der med champagne ventes på at klokken slår 12. I mellemtiden sender mobilen nytårshilsner hjem til kolde Danmark. Her er klokken ikke engang fem om eftermiddagen, så festerne rundt om i det ganske danske er knapt begyndt endnu – med lidt snyd kommer vi altså til at afslutte det korteste år i vores liv indtil nu.
På slaget 12 begynder en
imponerende affyring af fyrværkeri, som sendes ud over havet. Horisontens fjerne
lysglimt giver en ide om, hvor naboøerne befinder sig. Champagneflaskerne tømmes
efterhånden, og vi begynder så småt at trisse op i seng, selv om klokken ikke er
meget mere end et. Det har været en fin aften, grisefest eller ej. I morgen
hiver vi teltpløkkerne op og tager et skib videre til den lille ø Boracay.
Retur til Hovedside