28. december 2003 : Bountyland?

Hvor f….. er havet?! Det ser ud til at nogle slubberter i nattens mulm og mørke har været ude og hive vandkanten ti meter tilbage – eller også er månens tiltrækningskraft bare temmelig kraftig på disse breddegrader. I alle tilfælde har nogen givet slip på vandet, som er skvulpet sammen et godt stykke fra den hvide sandstrand. For at komme derud skal man nu forcere ti meter dødt, men stadig meget skarpt koralrev. Skyerne ser desuden ud til at have samlet sig godt sammen om Mindoro – det her kan bare ikke give fuld score på Bounty-skalaen! (Det afskrækker dog ikke fra at prøve hængekøjen.)

 

Det kan morgenmaden til gengæld. Her er tropebuffet for alle pengene – naturligvis med bacon, æg og chocopops for dem, der skulle finde det lidt for eksotisk. Alle os andre kan i mellemtiden nyde frisk mango, papaya og andre frugter, vi ikke engang kender navnene på. Det gør altså en forskel, om de er blevet plukket da de var halvmodne og sendt om på den anden side af planeten, eller om de er hevet ned fra et træ i baghaven. Efter morgenmaden står den på brok – mor vi have en større hytte, hvor en snorkende nabo ikke er inkluderet i prisen. Og det får vi så sandelig. Som en ekstra bonus medfølger en stor terrasse med hængekøje og udsigt over junglen og havet. Og så er det jo godt at man hat fået en STOR pose slik med fra Calle & Connie.

Efter hyttens indvielse står den på udforskning af den vilde og utæmmede jungle, der omgiver hotelområdet. Nogle kvikke hoveder har heldigvis anlagt et par strategisk godt placerede hængebroer og trapper samt et fint stisystem, der gør det voldsomme møde med naturen en anelse lettere. Alt er utrolig grønt og frodigt; dog giver det temmelig store antal julepyntede palmer det indtryk at man ikke er helt ude i vildmarken. Tag ikke fejl – stedet her er ejet af danskere!

 

Efter et godt stykke tids masen op og ned i de bakkede omgivelser har vi lokaliseret områdets bedste sted at befinde sig – det er helt sikkert pølkanten. Der er restaurant på begge sider af pool-broen.

Her bliver det meste af den resterende dag tilbragt, dog afbrudt af en tur ud på stranden for at bese snorklefaciliteterne. Dykkermasker og svømmefødder kan lejes, og det viser sig, at her er gravet en rende i koralrevet, der gør det muligt at komme på dybt vand uden at rive fødderne til blods på de døde koraller. Bounty-metret tikker straks op, og helt i top kommer det, så snart vi får hovedet under vandet. Det er vores første snorkletur i koralrev nogensinde, og alle er meget imponerede. Korallerne er utrolig skulpturelle og meget smukke, og fiskelivet er flot, farvestrålende og varieret. Vandet er meget lunt, hvilket gør det muligt at ligge og observere mylderet meget længe ad gangen. Det her kommer vi helt sikkert til at gøre mange gange, mens vi er her.

Vi skal lige overvære den faste beachvolleykamp mellem personalet og gæsterne, som foregår på stranden hver aften inden solnedgang. Aftensmaden bliver indtaget på hotellets restaurant – der er ingen der orker at finde vejen til den nærmeste by i aften, og desuden har vi en lang dag med udflugt i morgen, som vi skal have hvilet ud til.

 

 Retur til Hovedside