The Flower Kings, Iamthemorning + Rikard Sjöblom, December 11. 2019, Amager Bio, Copenhagen

The Flower Kings, 11. december 2019, Amager Bio, København

Med fantastisk opvarmning: Rikard Sjöblom + iamthemorning

En laid-back prog-aften – en herlig lille og hyggelig intim-festival Retur

Rikard Sjöblom:

Jeg anede ikke, hvem Rikard Sjöblom var før denne koncert – og faktisk heller ikke under koncerten. En lille tyk mand (sorry!) kommerind på scenen med en for lille akustisk guitar og begynder at spille lag-på-lag musik, som han bygger op – ret flot og godt. Rikard kommenterer selv den lille guitar, men meget af det, som han siger, misser jeg desværre.

Han fortsætter mindre teknisk, og på tredje nummer kommer Jonas Reingold fra Flower Kings ind og hjælper til med bassen. Som afslutning på sit halv-times set, sætter Rikard sig til sit keyboard og nævner i introduktionen ”Big Big Train”, som han har skrevet nummeret til … OK .. han er altså med hos de store.

Det var da fedt … sådan skulle opvarmning altid være.

Nu skulle vi have haft Kayak, men på grund af sygdom komme Iamthemorning på scenen i stedet. Der er en enkelt idiot i publikum, som burde have brugt sin penge-tilbage-mulighed i stedet for at stå og råbe på Kayak …

Iamthemorning:

Jeg anede ikke, hvad der ventede, men man var MEGET hurtigt inde i Iamthemornings univers af dunkle tekster og kammermusik-agtige elektroniske opsætninger, hvor cello og et minimalt trommesæt støttede op under sanger Marjana Semkinas lidt spinkle stemme og Gleb Kolyadin’s virtuose tangenter. Bandets grundlæggere stammer fra Sankt Petersborg, og de lagde ikke skjul på, at deres lidt dystre musik bar præg af situationen i Rusland. Men OK – da Marjena fortæller, at nu skal det ikke handle om død eller genfærd, men om de levende på et russisk sindssygehospital, så smiler hun da ironisk og siger, at det ikke er mere hyggeligt.

Der er ingen tvivl om, at Marjana og Gleb styrer løjerne. Gleb er vanvittigt koncentreret, og han bladrer febrilsk i en lille-bitte bog, som ligger foran ham på keyboardet – er det noder? Han spiller vildt hurtigt, så der må stå mange noder på hver side – det kan næsten ikke passe. Men han er da uddannet på et konservatorie, så måske er er noder!

På et tidspunkt tager Marjana en akustisk guitar frem midt i et nummer, men der kommer aldrig lyd i den, så hun siger bare ”Who needs guitars – fusk the guitar!” og synger videre – det er meget professionelt – og afslappet. Og det er absolut noget, som jeg vil følge op på …

… så da Marjana efter koncerten står og signerer albums, så ryger der lige en signeret CD i lommen – fedt!

The Flower Kings:

Allerede introen til aftenens hovednavn afspejler igen, at dette er afslappet – en stille klaverintro til ”House of Cards”, inden vi glider over i ”Black Flag” og bandet langsomt arbejder sig op i volume og får alle stemmer og instrumenter med. Det tegner godt.

Chefen selv sidder ned og ser selv afslappet ud. Roine Stolt er ikke den typiske rock guitarist med store armbevægelser – tvært imod, men det betyder jo heldigvis intet, når man er her for at høre god prog-musik … nu jeg tænker over det, har jeg aldrig set Steve Howe eller Steve Hackett lave head-banging on-stage … godt det samme!

Vi går tilbage i tiden med maraton-nummeret ”The Truth Will Set You Free”, hvor jeg indimellem fornemmer store referencer til noget gammelt Yes … er det fra Tormato-albummet?

Der er i hvert fald meget kraftige staccato-rytmer med synkrone keyboards og guitarer. Øj! Bror Niels hygger sig og indrømmer, at det er længe siden, han har været til prog-koncert med så lange numre J

Det er en morsom aften – bassistens moder er med i forreste række og tager mange billeder – det er sgu’ da hyggeligt! Jonas Reingold er født i Malmø, så Mor havde nok ikke så langt i aften … Om det er derfor, at Jonas giver den hele armen og hviler tungt på bas-pedalerne, det vides ikke, men fylden i de dybe lyde er ikke hørt magen til siden Genesis-tiden. Jonas har for øvrigt turneret med Steve Hackett og spillet med på den fantastiske 12-CD’er ”Dante’s Inferno … det er én stor prog-familie. (Hvis I ikke kender de 12 Dante CD’er, så kan det varmt anbefales.)

Det virkede ikke helt som om at keyboard wizard Zack Kamins helt havde fundet sin plads i bandet endnu, men han er selvfølgelig ligesom trommeslager Mirkko DeMaio kun lige startet i bandet, så mon ikke det kommer. Det lader ikke til at Mr. Stolt lukker hvem-som-helst ind i ”Flower Kings drivhuset”.

Så var det slut, og vi ventede på ekstranummer – men nu kom der virkeligt mange musikere ind på scenen – nemlig alle fra aftenens program. Forsanger og guitarist Hasse Fröberg er nu iklædt læsebriller og et stykke papir, hvilket transformerer ham fra en rock-guitarist til en hyggelig bedstefar, og sør’me om de ikke starter op på at spille ”The Long and Winding Road”, hvor alle synes at have en fest!

En hyggelig afslutning på en fantastisk hyggelig aften … hvorfor er alle koncerter ikke sådan. Synd at der ikke var stuvende fuldt i Amager Bio til at fuldende festen.