C.V. Jørgensen, 6. april 2018, MantziusLive, Birkerød

En dejlig aften i selskab med gamle venner … Det si’r sig selv                                                                         Retur

Det var et utroligt veloplagt publikum der tog imod CV Jørgensen og Band på hjemmebane i Birkerød denne lune forårsaften efter en lang og kold vinter, og varmen smittede lynhurtigt til scenen, hvor der blev lagt ud med ”Indian Summer”. Publikum klappede som var det for at få det sidste ekstranummer – men vi var kun lige startet, og et sådan bifald kom efter hvert nummer, så selv den meget generte og lidt indelukkede Hr. Jørgensen smilede og sagde ”Hvad skal man dog gøre ved jer?”… for at få jer til at holde op med at klappe.

 

 

Den meget kompetente ”unge” guitarist Rune Kjeldsen mister dog tålmodigheden og kører på i sikker stil, og det samme gælder multi-instrumentalisten Gustav Ljunnggren, der både behersker keyboard og steelguitar. Til gengæld må jeg være ærlig og sige, at veteranen Gert Smedegaard på trommer hang lidt i nogle af sine løb, hvor han kom lidt for sent i mål – ikke at det generede den flotte lyd, som absolut ikke kaldte på ørepropper, selv om vi stod næsten oppe foran scenen. Den sidste på scenen var bassisten Knut Henriksen.

  

 

CV. Jørgensen er en gudsbenådet dansk poet, og jeg indrømmer blankt, at jeg sjældent lytter til teksten, når jeg hører musik, men her er CV. En klar undtagelse. Den fuldstændigt tilbagelænede beherskelse af det danske sprog og de pudsige ordspil holder vand – nok i al evighed. Det er så lidt pudsigt, at han virker så kejtet, når han står på scenen og skal tale med publikum.

 

 

Allerede i ”Det regner i mit hjerte” er der plads aftenens første akustiske flotte guitarsolo fra scenekanten, og det giver Hr. Jørgensen tid til at tudse langsomt rundt på scenen – det ser virkelig ud til, at han nyder at være tilbage, men her er også en herlig stemning i aften.

 

 

Vi kommer helt i tempo med ”Elisabeth”, men der er også up-tempo-numre i en perfekt pose med blandede sang-bolscher fra denne mester, der lyder … som han vel altid har gjort … det si’r sig selv. Tak ti MantziusLive for at få denne dejlige oplevelse her på lokalscenen.

 

Se alle billeder her i fuld opløsning.

 

Setliste fra Gaffa:

 

1.     Indian Summer

2.     Det regner i mit hjerte

3.     Lokomotivation

4.     Ude af sync

5.     Spildte bedrifter

6.     Til skaberens fulde tilfredshed

7.     Babylon

8.     Some Like It Hot

9.     Elisabeth

10. Altmuligmanden

11. Blåt blod til alle

12. Flikflakker

13. På gyngende grund

14. Sæsonen er slut

Ekstra:

15. Florafobi

16. Det si'r sig selv


Retur