Kraftwerk, 27. februar 2015, DR Koncerthuset, Copenhagen

Perfekte Robotter på Moderne Maskiner med Genial Gammel Musik                            Retur

Jeg har ”altid” haft et par Kraftwerk-skiver (Autobahn & Man-Machine), men jeg har aldrig været glødende fan af Kraftwerk, da jeg ret hurtigt faldt for konkurrenten fra den tyske elektro-rock pioner-scene, Tangerine Dream. Det var derfor med en vis spænding, at vi dukkede op til koncerten, da det kunne bliver fantastisk … eller frygteligt!

 

IMG_1025-stitch

Alene det at være i DR Koncerthuset er en oplevelse i sig selv… det er som at være i et gigantisk rumskib.

 

Allerede få sekunder inde i koncerten var enhver tvivl blæst væk … det ville blive fantastisk. De simple lyde fra 70’erne kan stadig give gåsehud, og når det er fysisk bakket op af en 3D-skærm, som sender kaskader af noder, bogstaver, rumskibe og flyvende Folkevogne ud i hovedet på dig, så er illusionen af en tidsmaskine perfekt.

Vi lagde da netop også hårdt ud med tidsmaskinen i form af Man-Machine-nummeret, hvor Ralf Hütter som eneste originale medlem tager sig af den velkendte vocoder vokal … så bliver det ikke mere menneske-maskin-agtigt.

IMG_1030 IMG_1031

De fire personer på scenen er iført spindelvævs-rumdragter, og nu starter rejsen gennem de 8 albums fra Kraftwerk, som faktisk er nr. 4 til 11, og hvor nr. 7 er ”The Mix” som jo er re-mixede/genindspillede versioner af de tidligere albums.

Da vi jo har købt billet til Man-Machine koncerten, er det numrene herfra vi får i den første halve time af koncerten med fantastisk 3D-grafik ikke bag – men omkring scenen, og vi sidder på tredje række og har skærm i hele synsfeltet, så er effekten fantastisk. (Nedenfor svæver ”MACHINE” teksten lige foran os … det forsvinder selvfølgelig på fotoet.)

IMG_1033x

 

Machine, Machine, Machine … synkron 3D-grafik til musikken – det fungerer perfekt. Og hvorfor nu det? Jo, for på scenen står fire personer ved deres computere, og ifølge Wikipedia, spiller Falk Grieffenhagen ikke – han er ”Live Video Technician”. Jamen – spiller de ikke på scenen? Igen ifølge Wikipedia, så er det kun Ralf Hütter, der spiller of synger ”live” – de to andre styrer rytmer og sequencer. Jamen er vi så ikke til koncert? Jo da! Vi hører jo musikken, ligesom den er lavet. Og det fungerer!

IMG_1034x

 

Nu kommer koncertens fedeste videosekvens. Vi hører ”Spacelab” og flyver i vores eget 3D-rumskib.

IMG_1035x

 

Vi bevæger os gennem rummet, og nu ser det ud til at rumskibet lægger an til landing i Danmark.

IMG_1036x

 

Klimaks er den store flyvende tallerken, der kommer helt ud i hovedet på os, inden det lander foran DRs Koncerthus. Det er perfekt.

IMG_1037x

 

Til ”Metropolis” får vi endnu en fantastisk ”flyve-oplevelse”, da vi i ”Metropolis” svæver gennem byen af stål, glas og beton på en platform, hvor Kraftwerk står foran og spiller. Det er mega-godt – man er væltet bagover!

IMG_1039x

 

Vi har fået ”The Model” med almindelig filmisk baggrund, og så kommer ”Neon Lights” med endnu et 3D-farvebombardement. Fedt!

IMG_1038x

 

Øj! Vi springer tilsyneladende nu … for de spiller ikke ”The Robots”, men i stedet dukker andre lyde op. Da man hører lyden af et bilhorn, så er der lagt op til et højdepunkt – både musikalsk og videomæssigt … velkommen til den tyske Autobahn … hvor vi det næste kvarter suser over de flade sletter i henholdsvis Mercedes og Folkevognsboble, og til tider flyver disse gamle biler gennem rummet, så udstødningsrøret sidder lige i næserne på os … kun lugten mangler.
IMG_1041x

Det var så stort, at jeg glemte at fotografere! Derfor hugger vi lige et billede fra Ekstrabladets anmeldelse … håber det er OK, Finn Frandsen!

EB-Kraftwerk

(Tryk på billedet, hvis du vil se en ultra-kort video, som jeg dog var kvik nok til at tage!)

 

Vi går nu næsten kronologisk frem, så vidt min begrænsede Kraftwerk-expertise kan høre. Der lyder bekendte lyde fra en geigertæller, og vi får en version af ”Radioactivity”, hvor ordene er moderniseret til at indeholde ”Tschernobyl, Harrisburg,  Sellafield og Fukushima”. Stadig fedt!

IMG_1047x

 

Her skulle vi nok have haft ”Trans Europe Express”, men i stedet springer vi til ”Computer World”, hvor de digitale bogstaver danser foran øjnene på os.

IMG_1048x

 

Nu er det jeg tænker … ”Hvad er det jeg mangler at høre? ” Det kan umuligt fortsætte lige så dramatisk og fantastisk. Her får jeg desværre ret. Koncerten taber nu efter min mening fuldstændigt pusten efter en første time, der har været så intens, at jeg snildt kunne være gået nu og have haft en helt perfekt oplevelse.

 

Jeg kæmper mig igennem numre fra ”Electric Café / Techno Pop”, og de suveræne 3D-effekter fra Man-Machine er nu udskiftet med dansende farver … det er godt at man kan tage en velfortjent lur bag 3D-brillerne … det er ved at være midnat efter en lang arbejdsuge, og vi bliver påvirket af monotone rytmer, som er søvndyssende.

 

Til ”Tour de France” vågner jeg lidt til live igen, selv om det ikke når de tidligere højder.
IMG_1049x

 

Først da vi bliver sat på nattoget ”Trans Europa Express”, og vi dundrer hen over endeløse sporskifter, er det igen fedt. Grafik og musik går igen op i en højere enhed.
IMG_1050x

 

Det er ved at være slut, og Ralf Hütter kunne nok arbejde lidt med kommunikationen. Der er ikke sagt et ord, og nu trækkes tæppet for uden så meget som et tak for i aften. Publikum kommer langsomt ud af deres trance, og faste klapsalver lyder et par minutter, hvor efter bekendte lyde annoncerer, at det er tid til RIGTIG robot-musik.

Jamen … De fire musikere har nu skiftet tøj, og står i deres bekendte røde skjorter med sorte slips, og de er maskerede som robotterne fra forsiden af ”Man-Machine” albummet. De spiller nu ”The Robots” helt uden at røre deres computere og … hov … de kan bevæge armene i sindssyge positioner … det ER robotter. Vi sidder og hører playback af ”The Robots” og kigger på dansende robotter. Er det genialt eller tåbeligt … ”we are the robots” … jamen, det er vel, som det skal være, men det er svært at være super-begejstret.

IMG_1052x

 

Tæppet går for igen, og det lidt halvhjertede bifald viser, at ikke alle er vilde efter mere. Et par folk foran os forlader deres sæder. Efter endnu et par minutter går tæppet fra igen, og nu får vi tre numre, ”Boing Boom Tschak, Techno Pop og Musique Non-Stop”, som desværre heller ikke er hårrejsende.

IMG_1055

De tre ”musikere” forlader nu scenen én efter én og efterlader Ralf Hütter alene på scenen. Han beviser kort, at han rent faktisk laver live-lyd hvor efter han trasker over til højre på scenen og taler: ”Tak for i aften … vi ses i morgen.”

IMG_1064x

Selv om luften efter min mening gik ud af anden halvdel af koncerten, så er helheldsindtrykket stadig en helt fantastisk oplevelse, som jeg absolut ikke ville have undværet. Tak til Kraftwerk, som ifølge mange mennesker har påvirket musikken lige så meget, som The Beatles. En dejlig aften.

 

Se alle foto her i fuld opløsning!


Retur